- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kattegat og ved Udløbet af den lille S. Aa, for
største Delen paa dennes sydlige Bred. Byen
selv ligger lavt i Aadalen — højeste Punkt, 8
m, i den vestlige Del —, men smukt og venligt,
omgivet af Bakker og Skove; navnlig er den
skovbevoksede Aadal V. f. Byen meget smuk.
Byen ligger 12 km Syd
f. Frederikshavn, c.
50 km NØ. f. Aalborg
og 33 km Ø. f.
Hjørring. Dens hele Areal
er 613 ha, og 15.
November 1925
fandes der 2319 Indb. (1911:
2092, 1901: 2122, 1850:
895, 1801: 517).
Hovedaaren i Byen er
Vestergade, der mod
Vest fører ud til
Landevejene til Hjørring og Aalborg, og som
mod Øst over Søndergade fortsættes i den
bugtede Algade, der gaar over Torvet og
gennem Strandgade (»Fiskerbyen«) ud til
Havnen; Søndergade gaar fra S.—N. over
Møllebroen ud til Frederikshavnsvejen, og
vestligere er der 1922 bygget en ny Bro over Aaen
til Forbindelse med det ny Villakvarter N. f.
Byen. I øvrigt henvises til Kortskitsen. I Byens
ældste Del, om Søndergade og Algade, findes
en Del gamle Bindingsværkshuse, især i
Algade.

Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes: Skt
Marie ell. Vor Frue Kirke, der nu er Sognekirke,
stammer fra 2. Halvdel af 15. Aarh. og er
den gamle Maristed Klosterkirke (se ndf.); den
har en meget interessant Altertavle med
nederlandsk Billedskærerarbejde fra Beg. af 16.
Aarh. samt mange andre gamle og smukke
Inventarie- og Udsmykningsgenstande.
Baptistkirken, opført 1897; Missionshuset, opført 1879;
Raadhuset, opført 1842, ejes af Amt og By med
henh. 3/4 og 1/4 og indeholder Retslokale
(tillige Byraadssal), Politikontorer m. m. samt
Arrester; det kommunale Skolevæsen med
Grundskole, Borgerskole, Mellem- og Realskole i
samme Bygning, opført 1900—01 (Arkitekt E.
Packness); Teknisk Skole, opført 1901, har c.
30 Elever; Østvendsyssels Museum, oprettet
1919, og fra 1923 installeret i en Kommunen
tilhørende Bygning. Samlingen ejes af en
Forening og omfatter saavel hist. som naturhist.
Sager; Biblioteket for S. og Omegn, oprettet
1914, er ogsaa i fornævnte Bygning; Sygehuset,
opført 1883, til 25 Patienter; Amtets
Epidemihus, opført 1893, med 10 Senge; »De Gamles
Hjem«, kommunalt Alderdomshjem med 22
Pladser, er indrettet 1921 i en ældre Gaard,
»Stenhuset«; i samme findes
Kommunekontorer; desuden ejer Kommunen 3 Huse til
Fribolig for Ubemidlede. Af egl. milde
Stiftelser
er der »S. Hospital« med Bygning til
10 Personer, opført 1856, samt en Kapital
(denne Stiftelse er opstaaet ved Sammenslutning
af to ældre, hvoraf den ene er oprettet 1565
og den anden 1712) og Børnehjemmet, oprettet
1889, med Plads for 13 Børn. Det kommunale
Gasværk, anlagt 1911 til Afløsning af det 1902
anlagte Acetylen-Gasværk, producerer aarligt
c. 150000 m3 Gas (Elektricitet faas fra
Sæbygaard Mølle i Volstrup Sogn, privat Værk,
anlagt 1912); Jernbanestationen, opført 1898—99
(Arkitekt Th. Arboe); Posthuset og
Telegrafstationen, opført 1899, og Toldkamret, opført
s. A. Af andre Bygninger m. m. kan bemærkes:
Præstegaarden, Dommerboligen, Apoteket,
Hotellerne »Harmonien«, »Dania« (med Teatersal)
og Missionshotellet samt »S. Søbad«, anlagt 1920
N. f. Byen. Af de gamle Huse er det
ældste, Algade Matr.-Nr 36, en
Bindingsværksbygning fra Beg. af 17. Aarh., som kan ses at
have tilhørt Borgmester Hans Nielsen Gram.

Anlæg og Mindesmærker. Paa begge
Sider langs Aaen findes smukke Spadserestier
og ligeledes i den nærliggende Sæbygaard Skov
(Volstrup Sogn); ved denne ligger Kurhotellet,
anlagt 1896 ved en 1883 opdaget, stærkt
jernholdig Kilde. I et lille Anlæg ved Banegaarden
er der 1911 rejst et Mindesmærke med
Portrætbuste (Billedhugger Ølsgaard) for
Finansminister Vilh. Lassen, og ved Aaen staar
Mindestene for Jacob Sewerin og ovennævnte
Borgmester Hans Nielsen Gram.

Erhvervsforhold. Som sædvanlig
udgør Haandværk og Industri samt Handel o. l.
de to største Erhvervsgrupper med henh. c.
30 og 20 % af Befolkningen, men herefter
kommer Fiskeri med c. 13 %, og Landbrug er
ejheller uden Bet. (c. 8 %). Byens smukke
Beliggenhed og navnlig den fortrinlige
Badestrand N. f. Havnen medfører ogsaa en stærk
Tilstrømning af Fremmede, saa at Folketallet
i Højsæsonen kan naa op til henimod det
dobbelte. Af Fabrikker og industrielle
Anlæg
skal nævnes: S. Jernstøberi og
Maskinfabrik med c. 40 Arbejdere, S.
Skotøjsfabrik, oprettet 1910; Østvendsyssels
Andels-Svineslagteri, oprettet 1910 (c. 25 Arbejdere);
Cementvarefabrikken »Barbrasgaard«, oprettet
1916; S. Margarinefabrik (1914). Desuden er der
Savværk, Listefabrik, Garveri, 2
Maskinsnedkerier m. m., og af Pengeinstitutter: S. og
Omegns Sparekasse, oprettet 1860, samt S. Bank,
oprettet 1894.

Havn og Skibsfart. Havnen, som
ligger ved Udløbet af S. Aa, er meget gammel,
men i sin nuv. Skikkelse er den først
fremstaaet efter 1850; den bestaar nu af et indre
Bassin med 2,8—3,1 m Dybde, og et ydre,
anlagt 1911-12, 3,4 m dybt. 1923 indgik fra
danske Havne 43 Skibe med 1098 t Ladning, og
fra fremmede: 27 Skibe med 2457 t; s. A.
udgik til danske Havne 48 Skibe med 342 t, og
til fremmede: 21 Skibe med 79 t Ladning. Den
hjemmehørende Handels- og Fiskeriflaade
bestod 1920 af 15 Fartøjer over 4 Reg.-Ton,
nemlig: 2 Sejlskibe, tilsammen 14 Reg.-Ton, og 13
Motor skibe, tilsammen 112 Reg.-Ton; desuden
var der 55 Baade.

Finansielle Forhold.
Administration. Kommunens Indtægt og Udgift
1923—4 var henh. 249000 og 192000 Kr; dens
Formue og Gæld ved Aarets Slutning henh.
793000 og 561000 Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld i S. 1924 var hele Summen 6,1 Mill.
Kr, heraf Jordværdi 1,5 Mill. Kr; s. A. var

Sæby Bymærke.
Sæby Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free