- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
948

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sædegaarde - Sædelighedsforbrydelser - Sædelighedspoliti - Sædelære - Sædemaaned - Sædemuskler - Sædestilling - Sædfim - Sædflaad - Sæd-Gaas - Sædgemme - Sædighed - Sædkanal - Sædlegeme - Sædomskrivningstillæg - Sædrust - Sædskifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norske S. synes første Gang nævnte i
Frederik I’s Haandfæstning af 1524 (Art. 45),
hvor de, som tilhørende »Kirken og
Ridderskabet«, tilsikres Skattefrihed. Senere
indskærpedes det gentagende, at denne var
afhængig af, at den adelige Ejer (om Kirken
blev der efter Reformationen i denne
Forbindelse ikke mere Tale) selv boede paa Gaarden.
Et Kongebrev af 28. Septbr 1639 indskrænkede
Skattefriheden yderligere til de Gaarde, som i
de sidste 40 Aar uafbrudt (ɔ: uden
mellemkommende uadelig Besidder) havde været S.,
og dette ledede igen til, at 1639 blev den
seneste Termin, inden hvilken en Gaard maatte
bevises at have været S. for fremdeles at
erkendes som saadan. N. L. 3—14—29
begrænsede for S.’s Leilændinge Hoveripligten til en
Omkreds af 2 Mil. Ved Skattevæsenets
Omregulering og ny Skatters Indførelse (Frd. 1.
Oktbr 1802, Skatteloven af 1816 § 20) gik S.’s
Skattefrihed over til en Skattegodtgørelse i
Form af Nedslag i Skatteudredslen. For øvrigt
var de til S. knyttede Rettigheder i Norge
færre og mindre betydelige end i Danmark og
bortfaldt ifølge Adelsloven af 1821 væsentlig
ved daværende adelige Ejeres Afgang. Nærmere
Enkeltheder, se Brandt’s Tingsret §§ 54 og 56.
(E. H.). K. Ø.

Sædelighedsforbrydelser. Dansk Strl.’s Kap.
16, der bærer Overskriften »Forbrydelser mod
Sædeligheden«, omfatter et stort Antal,
indbyrdes meget forskelligartede Forhold, saasom Hor,
Bigami, Blodskam, Voldtægt, Forførelse af
Mindreaarige, Omgængelse mod Naturen,
forargeligt Samliv, Erhverv ved Utugt, falsk
Udlæggelse af Barnefader, Udgivelse af utugtige
Skrifter m. v. Ordet S. er saaledes uden al
systematisk Værdi. I snævrere Forstand bruges
Betegnelsen undertiden for de egentlige
Kønsfrihedsforbrydelser, hvis
Ejendommelighed er Misbrug af Kvindens Kønsegenskaber
til Udførelse af mandlige Kønsakter.
A. Gl.

I den norske Straffelov behandles
Forbrydelser mod Sædeligheden i Kap. 19 (§§
191—214), Forseelser mod Sædelighed i Kap. 38 (§§
376—383). Det sidste Kap. omfatter flere Forhold,
der intet har med det kønslige at gøre,
saaledes Dyrplageri (§ 382) og Lykkespil (§ 383).
K. Ø.

Sædelighedspoliti. Saa længe den offentlige
Prostitution (s. d.) var Genstand for
politimæssig Behandling (Straf og Reglementering),
var det nødvendigt at henlægge Tilsynet hermed
til en særlig sagkyndig Politiafdeling, S. i
egentlig Forstand. Efter at Danmark ved Lov
30. Marts 1906 ganske har ændret dette
Forhold, eksisterer S. i denne Forstand ikke, men
da nævnte Lov dog giver Politiet Beføjelse til
at skride ind mod den, der driver Erhverv ved
Utugt, paa samme Maade, som det er hjemlet
ved Lovgivningen om Løsgængeri (s. d.), og da
ogsaa hertil en særlig Person- og Sagkundskab
er af stor Betydning, ikke mindst naar tillige
det i Forbindelse med Prostitutionen staaende
Alfonsuvæsen virksomt skal overvaages og
bekæmpes, er S. som særlig Afdeling bevaret i
Kbhvn, hvor det er forbundet med
Sundhedspolitiet (i alt 45 Betjente, deraf 10
Overbetjente). Politiets Virksomhed som S. maa dog under
det nu gældende System ses mere som et Led
i Arbejdet for Bekæmpelse af venerisk Smitte
og i Bestræbelserne for at undgaa forargerlig
Optræden paa Gaden, end som egentlige
Moralforanstaltninger.
A. Gl.

Sædelære, d. s. s. Etik.

Sædemaaned, se Oktober.

Sædemuskler (Glutæalmuskler)
kaldes 3 store Muskler, der fra Hoftebenets
Yderside strækker sig ned til den øverste Del af
Laarbenet. Det er navnlig den største af disse,
musculus glutæus maximus, som i Forbindelse
med det her altid stærkt udviklede subkutane
Fedtlag giver Sædet (nates) dets
karakteristiske Runding, idet den udspringer fra den
bageste Del af Hoftebenet samt fra Krydsbenet,
forløber som en tommetyk Muskelplade skraat
nedad og fremefter og fæster sig paa Bagsiden
af Laarbenet (s. d.) nedenfor trochanter major
samt til den stærke Fascie paa Laarets
Yderside.
S. B.

Sædestilling, den Fosterstilling, hvor
Fosterets Hoved vender opad mod Modergrunden,
medens Sædet ligger ned over Modermunden
(se Fosterleje og Sædefødsel).
(Lp. M.). J. P. H.

Sædfim (Spermatozoer), den dyriske
og menneskelige Sædvædskes formede
Elementer (se i øvrigt Testikel).
S. B.

Sædflaad, se Spermatorrhé.

Sæd-Gaas, se Gæs, S. 513.

Sædgemme (bot.) ell. Antheridium kaldes
den Beholder ell. den Celle, som hos
blomsterløse Planter frembringer Sædlegemerne
ell. Spermatozoiderne. Hos de højere
Sporeplanter findes S. paa Forkimen ell. paa
første Generation; dog er denne i visse Planters
Mikrosporer saa reduceret, at hele Sporen kan
opfattes som eet S. — Sædlegemerne er de
hanlige Kønsceller; de er overmaade smaa, nøgne,
farveløse og forsynede med Svingtraade,
hvormed de bevæger sig ligesom smaa Dyr i
Vandet (se i øvrigt Befrugtning).
(V. A. P.). A. M.

Sædighed (bot.), se Blomst S. 463.

Sædkanal, se Testikel.

Sædlegeme, se Sædgemme og
Testikel.

Sædomskrivningstillæg, se
Dyrtidstillæg.

Sædrust, se Puccinia.

Sædskifte. Det er en ældgammel Erfaring,
at der som Regel avles mere paa Jorden, naar
man veksler med Afgrøderne, end naar man
stadig dyrker den samme Afgrøde paa det
samme Areal. Grunden hertil er flersidig. Tidligere
mente man, at den væsentligste Grund hertil
laa deri, at ved stadig Dyrkning af en enkelt
Afgrøde vilde Jorden blive stærkt udtømt for
de Næringsstoffer, som særlig optoges af den
paagældende Plante, saaledes at den ved
fortsat Dyrkning ikke vilde kunne finde
tilstrækkelig Næring for sin fuldkomne Udvikling. Men
skønt denne Antagelse nok har nogen
Berettigelse, sagt er det næppe den væsentligste
Grund til Fænomenet; thi dels har man det for
en stor Del i sin Magt at tilføre de mulig
manglende Næringsstoffer, og dels kræver mange af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free