Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 951 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sækkeløfter - Sækkepibe - Sækkevogn - Sækspindere - Sæksporesvampe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden for Bygningerne ell. i meget store
Lagerrum, hvor Sækkene stables fra Gulv til Loft.
A. C-n.

Sækkepibe (tysk Dudelsack ell.
Sackpfeife, ital. cornamusa, fr. cornemuse,
musette, eng. bag-pipe), et ældgammelt
Hyrdeinstrument; det bestaar af en Lædersæk, der
tjener til Blæsebælg, og i hvilken er anbragt en
Skalmeje, paa hvilken Melodien spilles; desuden
findes 1—3 Rør af forsk. Længde, men uden
Tonehuller, de saakaldte Humler (s. d.),
Brummer (fr. bourdons, eng. drones), der hver
for sig kun giver en bestemt Tone, der
brummer med som Orgelpunkt, saa længe
Instrumentet blæses. Hertil kommer endnu et kort Rør,
hvorigennem den spillende blæser Luft ind i
Bælgen, medens han med Armen bearbejder
denne og derved driver Luften ud i Rørene.
S.’s Oprindelse gaar tilbage til Kaldæerne og
Hebræerne (der med et, øjensynlig fra Græsk,
laant Navn kaldte den Sumphoneia ell.
Samponia); Romerne kaldte den tibia utricularis. I
Frankrig spillede S. en stor Rolle under
Ludvig XIV og i hele Hyrdeperioden; »hele det fr.
Hof var dengang ikke andet end en stor
Faarestald«. Man overtrak Lædersækken med Silke
og kostbare Broderier, forfærdigede
Brummerne af Elfenben og udstyrede dem med Guld og
ædle Stene. I de skotske Højlande var S. i
lange Tider det krigerske Nationalinstrument;
nutildags findes den i Alm. kun mellem
Landbefolkningen og hos omvandrende Spillemænd
i Storbritannien, Ungarn, Polen; men ogsaa i
Bjergegnene i Italien træffer man
Sækkepibeblæsere, de saakaldte Pifferari (s. d.), med
deres Zampogna, som S. her kaldes.
S. L.

En Sækkepibeblæser (efter Albrecht Dürer).

Sækkevogn er et Transportredskab, der
tjener til Flytning af Sække paa Magasiner e. l.
Steder. Den bestaar af en firkantet Ramme
med Stjerte og hvilende paa 2 lave Hjul.
Fortil har S. en opadbøjet Jernplade, der gaar ind
under Sækken, naar S. rejses, og som under
Transporten holder Sækken paa Plads. I
enkelte Tilfælde er S. udstyret med en
Sækkeholder, eller indrettet saa den
tillige kan finde
Anvendelse som Sækkeløfter (s. d.).
A. C-n.

Fig. 1. Almindelig Sækkevogn.

Fig. 2. Sækkevogn, der tillige tjener som Sækkeløfter.

Sækspindere (Psychidæ), Familie af
Natsommerfugle af ringe Størrelse og mørke af
Farve. Der er stor Forskel paa de to Køn,
idet Hunnen er vingeløs, ofte maddikeagtig, og
ligner som saadan nærmest en parasitisk
Fluelarve; Larverne bebor et Hylster, som de fører
rundt med sig; de maddikeagtige Hunner bebor
et lgn. Rør, som de aldrig forlader; gennem
Rørets Bagende stikker Hunnen Bagkroppen
ud, hvorpaa de paaflyvende Hanner udfører
Befrugtningen; senere lægger Hunnerne
Æggene i Hylstrene, hvor de klækkes. Hylstrene er
byggede paa meget forsk. Vis hos de forsk.
Arter og kan være rullede op som et Sneglehus.
Dér gives Arter, hvis Hunner har vel udviklede
Ben og rudimentære Vinger. Partenogenese
angives at forekomme hos enkelte Former.
Hovedslægter: Psyche og Fumea, begge
repræsenterede i Danmark.
C. W-L.

Sæksporesvampe (Ascomycetes), Klasse af
højere Svampe (Mycomycetes), som
karakteriseres ved, at Hovedsporeformen er Sæksporer,
udviklede i Sporesække (se Svampe). S.
deles i 3 Ordener: I. Hemiasci. Sporesækkene
indeholder et stort, ubestemt Antal Sporer. —
II. Exoasci. Hver Sæk indeholder typisk 8
(dog ogsaa færre ell. flere) Sporer. Sporesækkene
dannes direkte paa Myceliet, saa at Frugtlegeme
mangler. Hertil bl. a. Gærsvampe
(Saccharomycetaceæ) og den snyltende Familie
Taphrinaceæ. — III. Carpoasci. Hver Sæk indeholder
typisk 8 Sporer (sjælden flere eller færre).
Sporesækkene dannes i ell. paa et Frugtlegeme.
Efter dettes Bygning inddeles Carpoasci i 4
Underordener: 1) Plectascinem: Sporesække i
Reglen runde og fordelte uden Orden i
Frugtlegemets Indre; dette er mest kugleformet, uden
Munding. Hertil bl. a. Hjortetrøffelen
(Elaphomyces). 2) Pyrenomycetineæ
(Kernesvampe i videre Forstand). Sporesække
udvikles i et særligt Lag (Sporeleje) fra Grunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>