- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæmundsson, Tómas - Sænkekasse - Sænkekiste - Sænker - Sænkestykker - Sænkning - Sænkningsabsces - Säntis - Særeje - Særimne - Særkuldbørn - særkønnet - Särna - Særskole - Særtog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reformer for at forbedre Folkets Oplysning og
Landets Latinskole. Samme Foraar tiltraadte S. en
toaarig Rejse til Syd-Europa og Lille-Asien,
Frankrig og England. 1834 blev S. Præst til
Breiðabólsstaður i Fljótshlið, 1836 Provst i
Rangárvallasyssel. Sammen med tre unge
Landsmænd i Kbhvn stiftede han Tidsskriftet
Fjölnir, der begyndte at udkomme 1835 og fik saa
stor Bet. for det isl. Aandsliv. Af Fjölnirs
udmærkede Udgivere var S. den mest livfulde og
virksomme. Han nærede den mest brændende
Kærlighed til sit Fædreland og arbejdede med
ufortrøden Energi og Begejstring for dets
Fremskridt. 1841 udkom af S. en Bog om den isl.
Handel og flere isl. Anliggender »Þrjár ritgjörðir«
(Kbhvn 1841). (Litt.: »Fjölnir« 6. Aarg.;
»Andvari« 1888 og 1907; »Timarit
Bókmentafjelagsins« 1896; Tómas Sæmundsson, »Brjef«
[Reykjavik 1907]).
B. Th. M.

Sænkekasse, se Fundering.

Sænkekiste, se Tømmerkiste.

Sænker, i Smedjen ofte endnu udtalt
Sinker, Forme af Jern til Tildannelse af
glødende Smedejern og Staal under Hammeren. Ofte
anvendes samtidig Oversænke og
Undersænke, der kan være styrede i hinanden.
Ved de almindeligste S. er dette dog overflødigt.
(F. W.). D. H. B.

Sænkestykker bestaar af flere hverandre
krydsende Lag af Faskiner, der sammenholdes
ved Staaltraad og Traadnet. S. anvendes i
Krigsbygningskunsten særlig ved Bygning af
Dæmninger, hvor det f. Eks. gælder om at
tilvejebringe Oversvømmelser. S., der ofte gøres 6 m
brede, 12 m lange og 1 m høje, bygges paa
Slidske paa Land og rulles derefter ud i
Vandløbet, hvor de efter at være bugseret paa Plads
sænkes ved Belastning med Sten og Jord.
Sch. P.

Sænkning af Jordskorpen er iagttagen paa
mange Punkter af Jordens Overflade. Bedst
lader S. sig dog paavise ved Kysterne, idet de
bevirker, at Strandlinien forskydes opefter,
hvilket dog ogsaa kan skyldes, at Vandmængden
forøges; hyppig bruges derfor det mere
neutrale Udtryk »positiv Forskydning af
Strandlinien« for en saadan Forandring. S. kan bero
derpaa, at Landet mellem to Sprækker i
Jordskorpen synker; den Slags S. staar ofte i
Forbindelse med vulkanske Fænomener og kan
undertiden indtræde pludselig. Som Eksempel paa
S. kan nævnes Jordans og det døde Havs Dal.
En anden Slags S., den sekulære S.,
berører større Omraader og foregaar ganske
langsomt gennem lange Tidsrum. Som Eksempel
herpaa kan fremhæves den postglaciale
Littorinasænkning, som bl. a. omfattede hele det
nordøstlige Danmark.
J. P. R.

Sænkningsabsces
(Kongestionsabsces af latinsk congero, ophober) er en Absces
(s. d.), der ikke som de simple begrænsede
Abscesser holder sig nær om Udgangspunktet, ej
heller som de diffuse Flegmoner (s. d.) breder
sig hurtig og voldsomt ud i Omfanget, men som
i Reglen langsomt breder sig fra
Udgangspunktet i bestemte, næsten altid typiske Retninger,
følgende de løsere Bindevævsstrøg langs
Karskeder eller Nervestammer, som Regel
respekterende Musklerne, i hvert Fald i Begyndelsen.
Disse Abscessers karakteristiske Egenskab er
det saaledes, at de vandrer, og naar man
har benyttet Ordet S., beror det paa, at man
i ældre Tid ansaa S.’s Vandringer for at ske
efter Tyngdeloven. At Vægten nu ikke er helt
uden Indflydelse paa den Retning, hvori S.
vandrer, er rimeligt nok, men paa den anden Side
er der ogsaa mange S., der gaar i ganske andre
Retninger. Som Eksempel paa S., der virkelig
synes at »sænke« sig, kan nævnes Abscesser
udgaaende fra Rygradsbetændelser (Spondylitis).
Disse S. kommer saa at sige altid frem paa et
Sted neden for, ofte langt neden for
Udgangspunktet — Forfladen eller Bagfladen af Laaret.
S. fra Hofteledet gaar ogsaa ofte nedad paa
Laaret, men kan ogsaa tage andre Retninger. S.
fra Skulderled og fra Haand vandrer ofte i helt
andre Retninger end efter Tyngden. S. er i de
allerfleste Tilfælde af tuberkuløs Oprindelse;
saa gennemgaaende er dette, at mange forstaar
S. ganske synonym med tuberkuløs Absces.
(E. A. T.). V. Sch.

Säntis [’sæntes], Sentis, Bjerggruppe i
Glarner-Alperne i Schweiz, ligger omtr., hvor
Kantonerne St. Gallen, Appenzell inner Rhoden
og Appenzell ausser Rhoden støder sammen, og
hæver sig i den egl. Bjergtop S. til 2504 m og i
Altmann til 2438 M. S.-Gruppen er bygget op af
Kridttidskalksten og har Foralpernes
sædvanlige Karakter. Fra den snedækkede Top af
Højsäntis har man et pragtfuldt Overblik over
Appenzell, Toggenburg, Rhin-Dalen og
Boden-Søen indtil Vorarlberg, Berneroberland, Jura
og Schwarzwald.
(H. P. S.). O. K.

Særeje, se Ægteskab.

Særimne (oldnordisk Sæhrimnir), mytisk
Galt, hvoraf Heltene i Valhal fik Flæsk, men
som stadig voksede hel igen. Forestillingen om
en saadan uforgængelig Galt som Fødegiver i
den anden Verden er gammel (irsk Mytologi,
Folkeeventyr); Navnet S. (ɔ: Søens Dunst)
skyldes en forholdsvis ung Eftertænkning i
Vikingetiden.
(A. O.). G. K-n.

Særkuldbørn betegner — i Modsætning til
Fællesbørn — Børn, som en Ægtefælle har af
et andet Ægteskab end det, hvorom der i det
givne Tilfælde er Tale (se i øvrigt Stifbarn).
A. D. B.

særkønnet, se enkønnet.

Särna, Sogn og By ved Öster Dal älv,
Kopparbergs Län, Sverige. 2184 km2 med (1925)
1852 Indb. Meteorologisk Station.
M. H-n.

Særskole. Iflg. den norske Lov og
Folkeskolen i Købstæderne af 26. Juni 1889 (§§ 6 og
7) kan der, naar Kommunestyret dertil har
givet sit Samtykke, anordnes særskilt
Undervisning for de Børn, som Skolestyret ikke finder
hensigtsmæssig kan deltage i den alm. Skole.
Denne særskilte Undervisning (»S.«), som
ordnes af Skolestyret, er beregnet paa Børn, som,
uden at kunne henregnes til de egl. aandssvage,
p. Gr. a. ringe Evner uden væsentligt Udbytte
kan deltage i den alm. Undervisning. I Oslo
udgør Særklasserne en egen Afdeling af
Folkeskolen, ordnet i 7 Klassetrin, som
Normalskolen. Der fandtes i Skoleaaret 1923—24 40
Klasser med 538 Elever.
(K. F.). Wt. K.

Særtog (Ekstratog), Jernbanetog, der, i
Modsætning til Plantog, ikke kører efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free