- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
961

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætning (gramm.) - Sætning af Murværk - Sætport - Sätra brunn och badanstalt - Sætren, Gunnar - Sætstykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommer«, »kommer han?«. Som en grammatisk
Erstatning for et Grundled bruges i mange
Tilfælde et »der« (som er en svækket Form for
Stedsadverbiet »dèr«), f. Eks. »der danses«,
»danses der?«, »der blev skudt fra begge
Sider« o. s. v.

En saadan formel Bestemmelse af Begrebet
S. er nu imidlertid i Virkeligheden
ufyldestgørende. Mange Sprog kræver ikke finit
Verbum i samme Udstrækning som vi, og der er
ingen Grund til at nægte den russ. Forbindelse
on soldat (han Soldat) Anerkendelse som S.
lige saa godt som den danske »han er
Soldat«. Vi bruger selv jævnligt samme Slags
Sætninger, naar i Udraab Prædikativet stilles
først, f. Eks. »Skrækkeligt Fjolds, den Nielsen!«
ell. »Godt det samme« ell. »Lykkelig den, der
kan holde sig udenfor Døgnets Strid«.
Anerkender vi disse Ytringer som S., maa vi gøre
det samme ved de i Beg. af denne Artikel
nævnte Ytringer, som man ved den sædvanlige
Grammatiklære er tilbøjelig til at forklare ved
at sige, at noget er »underforstaaet«, uagtet
hverken den Talende ell. Hørende har
Fornemmelse af noget ufuldstændigt. Vi kan da
faa en alle Tilfælde omfattende Definition ved
at sige, at en S. er en (relativt) fuldstændig og
uafhængig menneskelig Meddelelse.
Uafhængigheden viser sig ved, at den kan staa alene.
Man faar da flere Grader af S. fra de mest
formløse til de mest formfuldendte, der
indeholder et Subjekt og et finit Verbum.

I den alm. Grammatik skelner man mellem
Hovedsætninger og Bisætninger;
de første er overordnede, de sidste
underordnede, f. Eks. »det var godt (Hovedsætning), at
han kom (Bisætning)«; »hvis han kom
(Bisætning), var det godt (Hovedsætning)«. En
Bisætning kan godt staa inde i en Hovedsætning,
f. Eks. »jeg vilde gerne, hvis han kom, tale med
ham alene«. Staar Hovedsætningen sidst,
kalder man den Eftersætning, f. Eks. i
»Hvis (ell. naar) han kommer, maa jeg tale
med ham«. Den vigtigste formelle Forskel paa
Dansk mellem Hoved- og Bisætning er visse
Bileds Plads, smlg. saaledes »han kom ikke«
(Hovedsætning) med »hvis han ikke kom«
(Bisætning) og »det var kedeligt, at han ikke kom«
(Bisætning). I enkelte Tilfælde er dog ved et
sproghistorisk Levn Ordstillingen i en S., der
nu for Sprogfølelsen staar som en
Hovedsætning, den samme som i Bisætningen, f. Eks.
»mon han ikke kommer?« (udviklet af »mon
han ikke komme?«, hvor mon er et
Hjælpeudsagnsord og komme en Infinitiv
[Navnemaade], smlg. »kan han ikke komme?«) og »maaske
han ikke kommer« (udviklet af »maa [= kan, det
kan] ske, [at] han ikke kommer«, hvor »maa ske«
er Hovedsætning og Resten en Bisætning).

Heller ikke denne Lære er fri for en vis
Skævhed, der navnlig viser sig, hvis man
bestemmer Hovedsætningen som det, der bliver
tilbage, naar man skræller Bisætningerne fra;
thi da er det i Forbindelsen »Hvad der mest
forbavser mig, er, at han aldrig taler om sin
Fader« det lille Ord er, som alene udgør
Hovedsætningen, hvad der især er meningsløst,
naar man samtidig bestemmer Hovedsætning
som den S., der indeholder Hovedtanken. Det
rigtige er at sige, at vi her har ikke tre, men
een S., hvor de saakaldte Bisætninger ikke selv
er S., men kun Sætningsled, ganske som i »Det
mærkeligste er hans Tavshed om Faderen«.
Efter denne Opfattelse kan man altsaa helt
undvære Begrebet Hovedsætning. (Litt. se
Syntaks).
O. Jsp.

Sætning af Murværk kalder man den
Sammensynkning, som foregaar under og kort
efter Opmuringen, mens Mørtelen endnu er blød
og flyder ud under den stadig voksende
Murvægt, saaledes at Fugerne bliver tyndere. Den
har kun Bet. ved den langsomt hærdnende
Kalkmørtel, ikke ved Cementmørtel. Ved
Muring i tørt, varmt Vejr med tørre Sten er S.
ringe, fordi Stenene straks suger Vandet fra
Mørtelen; ved Muring i vaadt, koldt Vejr med
vaade Sten er den stor. S. er navnlig en
Ulempe, hvor nyt Murværk skal føjes til gammelt
eller hvor Stenstørrelsen er uensartet
(Teglstensmure med Vinduesindfatninger ell. hel
Beklædning af Natursten), saaledes at Antallet af
vandrette Fuger skifter, ell. hvor man inde i
Bygningen har Piller af Beton, Natursten ell.
Jern, som ikke sætter sig, og i slige Tilfælde
bør man blande Cement i Mørtelen, hvorved
denne størkner hurtigt, saa S. undgaas.
E. Su.

Sætport (Søv.), en løs Port for en Aabning
(Kanonport e. l.) i et Skib; den kan i
Modsætning til Faldporte, der bevæger sig paa
Hængsler, tages helt af.
C. B-h.

Sätra brunn och badanstalt, Kursted i
Sverige, 14 km SV. f. Sala i Västmanland,
oprettet 1701, skænkedes 1748 af Biskop Kalsenius
til Upsala Univ. Der findes en kold Kilde, som
benyttes til Bade og Drikkekure. Stedet søges
særlig af Patienter med almen Svækkelse,
Blodmangel, Nervesygdomme og Rheumatisme.
Kurtid 8. Juni til 9. Aug.
E. F.

Sætren, Gunnar, norsk Ingeniør, f. i
Elverum 7. Septbr 1843, gennemgik 1862—65
den polytekniske Højskole i Zürich og blev
1866 Assistent, 1873 Arbejdsbestyrer ved
Kanalvæsenets Arbejder og Undersøgelser paa
Vestlandet. 1887 blev han ansat som Bestyrer af
Norges største Kanalanlæg Bandak—Norsjø.
Han konstitueredes 1891 som Kanaldirektør,
hvilket Embede han indehavde til 1907. Af hans
litterære Arbejder kan mærkes det sammen
med T. Heiberg udgivne Skrift »Vasdrag
vestenfor Skienselven til og med Sireaaen« (1883,
udgørende Bd 8 af »Kanalvæsenets Historie«),
»Haandbog i norsk Flødningsvæsen« (1889,
sammen med A. Borchgrevink og H. Nysom),
»Beskrivelse af norske Vasdrag«, udg. af
Kanaldirektøren,. I—II (1904—07) og
»Numedalslaagens Regulering. Nore Kraftanlæg« (1910).
Han har desuden leveret adskillige Bidrag om
tekniske Spørgsmaal til den periodiske Presse,
navnlig til »Norsk teknisk Tidsskrift«, hvis
Redaktør han var 1883—86.
(K. F.). Wt. K.

Sætstykke er en staaende Del af en
Teaterdekoration, som ved Hjælp af Stivere kan
anbringes omkr. paa Scenegulvet. Malede S.
afløses nu ofte af plastiske S., da disse, f. Eks.
naar de forestiller Buske og Træer, gør et
mere naturtro Indtryk paa Tilskueren.
R. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free