- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
962

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sættargjerde - sætte (i Sømandssporg) - sætte (i Jagtsprog) - Sættedommer - Sættefisk - Sættegarn - Sættekasse - Sættemaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sættargjerde [-’jærdə] kaldes det Forlig,
som 9. Aug. 1277 kom i Stand i Tønsberg
mellem Kong Magnus Lagabøter og Ærkebiskoppen.
S.’s Bestemmelser var alle kendte og hævdede
fra gammel Tid, men de blev her for første
Gang samlede i et Dokument. Den blev
staaende i næsten 300 Aar, helt til Truid Ulfstand
og Klaus Bilde. I Juni 1538 i Oslo gav
Moderkirken dens Grundskud i Norge.
M. H.

sætte bruges i Sømandssproget i flere
Forbindeiser. s. af, 1) støde fra Skib eller Land
med en Baad, 2) tørre Vand af et vaadt Dæk,
s. Baad i Vandet; s. Bugt i en Mast,
stramme det staaende Gods (Vant, Stag) til en Mast,
saa at selve denne krummes; s. Dampen op,
fyre under Kedlerne; s. Flaget, hejse det;
s. Kurs, bestemme den Kurs (Retning),
Skibet skal styre; s. Kurs for — f. Eks.
Skagen, lægge Skibet paa den Kurs ɔ: i den
Retning, som vil føre det til Skagen; s.
Lanternerne
, anbringe Skibslanternerne paa Plads
ved Mørkets Frembrud; s. Sejl, udspænde
dem; s. fri, tage mod Stød, naar Baaden
løber langs Bolværk eller Skibssiden; s.
omhoug
, hejse Stænger op i den Stilling, hvori
de skal anbringes; s. paa Faldet, fire paa
det, saa at Raasejlet ikke kommer til at staa
saa spændt som før; s. paa Land, med
bevidst Hu at styre Skibet ind paa Strandbredden
for at bjerge Besætning ell. Ladning, naar
selve Skibet har taget en Skade, der
nødvendiggør Landsætningen, ell., for et Sejlskibs
Vedkommende, naar det ikke kan klare Landet og
vil vælge et Sted at strande, hvor der er mest
Sandsynlighed for, at Besætningen kan blive
reddet; s. paa Ration, begrænse Forbruget
af en ell. flere Proviantsorter; forefalder, naar
Beholdningerne om Bord uforventet er gaaet
for meget ned; s. Vagten, oprette Vagthold
af Skibets Besætning; s. Vant, stivhale
Vantet for des bedre at afstive Master ell. Stænger.
C. B-h.

sætte benyttes i Jagtsproget ofte i Bet. af
at føde. Saaledes sætter Haren Killinger,
Raaen Lam og Hinden Kalv. I Forbindelse med
Rovvildtet bruges Ordet ikke (jfr Sætter).
S. F.

Sættedommer, Benævnelse for en Dommer,
der beskikkes til at beklæde Retten i en enkelt
Sag, fordi den ordinære Dommer som Part i
Sagen eller som interesseret i dens Udfald eller
som nær beslægtet med en af Parterne eller
af anden saadan speciel Grund (»speciel
Inhabilitet«) er uskikket til at behandle den. Inden
for de kollegiale Retter vil der vanskelig blive
Spørgsmaal om Beskikkelse af S., da man der
simpelt hen kan overlade Sagens Behandling
til den ell. de Dommere, der ikke staar i
saadant spc. Forhold til den. Ved Underretterne
uden for Kbhvn er Beskikkelse af S. derimod
ikke helt usædvanlig, og det er da gerne en af
Nabojurisdiktionernes Dommere, der beskikkes
som S.
(E. T.). K. Hch.

Sættefisk er en fælles Betegnelse for
saadanne Fisk, der bruges til Besætning af
Fiskedamme o. l., men som er for store til at
kaldes Yngel, og som endnu skal vokse mere ell.
mindre for at blive Portionsfisk, Spisefisk,
Moderfisk, ell. hvad Bestemmelsen er.
C. V. O.

Sættegarn, se Garn og
Fiskeredskaber, S. 152.

Sættekasse, se Skriftkasse.

Sættemaskiner, komplicerede Apparater,
som har til Formaal helt ell. delvis og med
betydelig Tidsvinding at udføre den rent mek.
Del af Sætterens Arbejde: af enkelte Typer at
sammenstille Ord og Linier til en Typesats.
Set fra et typografisk Synspunkt maa der
skelnes mellem de egl. S., der kun er i Stand til
helt ell. delvis at fremstille en Typesats, og de
kombinerede Sætte- og
Aflæggemaskiner, der foruden at fremstille Satsforme ogsaa
samtidig og automatisk kan besørge den
afbenyttede Sats adskilt i dens enkelte Bestanddele
og sortere disse til fortsat Benyttelse i
Maskinen. Endelig er der Linie- og
Satsstøbningsmaskinerne, der ikke frembringer
Typesatsen ved Hjælp af forud støbte Typer,
men fra Matricer (se Skriftstøbning),
idet Matricerne ligesom Typer mek. stilles
sammen til Ord og Linier, der umiddelbart
derefter af støbes i flydende Skriftmetal enten i
Form af faste, udelelige Liniestave ell. i Linier
af bevægelige Typer.

Fra Aaret 1815, da det første Forsøg paa at
konstruere en S. saa Lyset, og til Aarh.’s Slutn.
har der været flere Hundrede Forslag i denne
Retning fremme, men den overvejende Del af
disse er ikke naaede videre end til, at der er
udtaget Patenter paa dem, og kun et ganske
forsvindende Antal af de S., som er blevne
prøvede i Praksis, har vist sig levedygtige over
et længere Tidsrum.

Den langt overvejende Del af de egl. S. er
byggede over det samme Grundprincip:
Typernes Indesluttelse i Rør ell. Render, fra hvilke
de ved Tryk paa en Knap ell. Tangent frigøres
og derefter mek. føres til et fælles Samlingssted
som Ord. 1815 blev dette Princip
teoretisk fremstillet af Englænderen Benjamin
Foster
, men først 1840 lykkedes det
Englænderen James Hadden Young og
Franskmanden Adrien Delcambre at
konstruere en S., med hvilken der nogenlunde sikkert
kunde arbejdes. Maskinen var dog ubrugelig i
Praksis allerede af den Grund, at der
forlangtes 7 Personer til dens Betjening. Af de senere
fremkomne Forsøg paa Opgavens Løsning ad
denne Vej har kun tre, Englænderen
Hattersley’s af 1857, Tyskeren Kastenbein’s
af 1871 og Amerikanerne Green og Burr’s
af 1875, været fulgt af noget Held. Ingen af
disse S. kan dog gøre Fordring paa at kaldes
originale Opfindelser, idet de kun ved mindre
Forbedringer, navnlig ved Typernes Udløsning
af Typerørene og paafølgende Føring til det
fælles Samlingssted, adskiller sig fra tidligere
Forsøg. I de sidstnævnte S. er de sorterede
Typer anbragte med Keglefladerne (se
Skriftsystem) mod hinanden i høje, lukkede
Render, der forneden hviler mod
Udløsningsmekanismer, een ud for hver enkelt Rende, og som
korresponderer med Tangenterne paa et
Klaviatur. Neden for Udløsningerne fortsættes
Renderne som Ledningskanaler for de frigjorte
Typer; men de er nu straaleformig stillede og
ender i en fælles Samlingskanal, umiddelbart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0984.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free