Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sættemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et automatisk virkende Stempel i Smeltepotten
presser en Straale flydende Metal gennem de
forbundne Kanaler ind paa Matricerne, hvor
det i Løbet af et Par Sek. størkner til en Stav
ell. Lineal, paa hvis øverste Kant Typesatsen
fremtræder som et Relief. Efter Støbningen
gør Hjulet en trekvart Omdrejning, hvorved
Støbekanalens Munding kommer til at staa
lodret; et Stempel skyder Linotypen ud af
Støbekanalen, forbi et Par Knive, der skraber de
uundgaaelige Støberande (Grader) bort, og ud i
det fælles Samlingssted for hele Typesatsen.
Efter at Matricerne saaledes har opfyldt
deres Bestemmelse, og samtidig med den støbte
Linies Efterbehandling i Støbehjulét bringes de
atter til Magasinet. Dette sker paa den
Maade, at en Løftestang, den anden Elevator, med
et Par Kløer paa Enden helt oppe fra
Maskinens Top bøjer sig ned mod Matricelinien og
griber denne, hvorved Sluttekilerne løsnes,
falder ud af Linien og føres ind til et
galgelignende Kammer, hvor de forbliver, til de igen skal
bruges. Elevatoren gaar til Vejrs med Linien,
og umiddelbart før den er i Hvilestilling,
skydes Linien ind paa en kileformet og med
opbøjede Rande forsynet Aflæggestang, der ligger
lige over Matricemagasinets øverste Kant.
Aflæggestangens ophøjede Rande, der nøjagtig
svarer til de kileformede Indsnit mellem
Matricelegemernes Tænder, afbrydes lige ud for
Nedløbsrenderne til Magasinets forsk.
Afdelinger. Naar Legemerne, der føres fremefter paa
Aflæggestangen ved en endeløs Skrue, kommer
lige ud for de Render, hvor de paagældende
Matricers Skrifttegn hører hjemme, har
Stangen Indskæringer svarende til
Matricelegemernes Tænder; følgelig falder Legemerne af
Stangen og glider paa Plads i Magasinet. Der er
efterhaanden fremkommet mange Former for
Linotypemaskiner, en Lilleputmaskine for
mindre Bogtrykkerier, store Former med fire
Matricemagasiner med i alt 8 forsk. Skrifter,
Maskiner med Sidemagasiner og to Klaviaturborde
o. s. fr. Desuden findes der adskillige
Satsstøbningsmaskiner, som er mere ell. mindre
ændrede Udgaver af Mergenthaler’s
(»Victorline«, »Intertype«, »Linograph« ell.
»Darmstädter«, »Stringertype« og endelig »Standard
Compositor«, der dog endnu ikke er prøvet i
Praksis).
Liniestøbningsmaskinerne »Typograph«,
konstrueret 1888 af Amerikanerne Rogers og
Bright, og »Monoline«, konstrueret 1893 af
Amerikaneren Scudder, er Afarter af
»Linotype«; de er mindre og enklere i
Konstruktionen end denne, men da deres Præstationsevne
er ringere end »Linotype«’s, har de, trods deres
mindre Anskaffelsessum, intet forud for
denne i økonomisk Henseende. Maskinernes
Udbredelse er forholdsvis ringe, og »Monoline«
bygges ikke mere.
Satsstøbningsmaskinerne »Monotype«,
konstrueret af Amerikaneren Lanston, og
»Graphotype«, konstrueret af Amerikaneren
Goodson, fører Westcott’s Idé af 1871 videre.
Ligesom hos denne støbes Satsen fra Matricer som
bevægelige Typer, men medens Westcott kun
kunde frembringe lange Linier, der efter
Støbningen af Haandsættere skulde justeres paa
den givne Formatbredde, fremstiller de nævnte
nyere Varianter Satsen fuldt færdig til Tryk.
Dette har medført, at Maskinen bestaar af to
adskilte og uafhængig af hinanden arbejdende
Apparater: Manuskriptmaskinen og
Støbemaskinen. I »Monotype«, som er
den eneste S. af dette System, der kendes i
Danmark, ligner Manuskriptmaskinen en alm.
stor Skrivemaskine, og den fungerer ved
sammenpresset Luft fra en til Maskinen hørende
Luftpumpe. Naar Klaviaturets Tangenter
trykkes ned, presser Luften en lille Staalstift mod
en tynd Papirstrimmel og frembringer derved
eet ell. to Huller i denne i forsk. Stillinger,
der selvfølgelig er særegne for hver enkelt af
de 242 Tangenter, og ligesom paa et
Telegrafapparat flyttes Papirstrimmelen ved en
Hulperforering i Kanterne automatisk et lille
Stykke frem efter hver Gennemhulling. Samtidig
med Gennemhullingen viser en mikrometrisk
inddelt Jernlineal med en mek. virkende
Skyder Liniens Tiltagen i Bredde under Sætningen
og med det normale typografiske Mellemrum
mellem Ordene. Naar Skyderen er nær den
Inddelingsstreg, der markerer Liniebredden,
lyder en lille Alarmklokke. En sindrig udtænkt
Regnemaskine, der findes paa en Cylinder
umiddelbart over Jernlinealen, viser Sætteren,
hvor meget der mangler i, at Linien har naaet
den nøjagtige Bredde, og hvor mange
Mellemrum der er i Linien. Ved Tryk paa de med
 |
| Fig. 3. Manuskriptmaskine til Lanston’s Satsstøbningsmaskine »Monotype«. (Model C). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
