- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
966

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sættemaskiner - Sætter (redskab) - Sætter (se Typograf) - Sætter (i Jagtsprog) - Sætteskipper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regnemekanismen korresponderende Tangenter
opnaar Sætteren Sikkerhed for, at alle Linier
bliver nøjagtig lige brede, Naar det skrevne
Manuskript helt er overført paa Papirstrimlen,
der er adskillige Meter lang og vikles fra en
Rulle til en Spole, klippes den gennemhullede
Papirstrimmel over, og Spolen sættes over paa
Støbemaskinen til videre Behandling.

Støbemaskinen, der i Bygning og
Arbejdsmaade nærmer sig de alm.
Komplet-Skriftstøbemaskiner, arbejder automatisk ved Hjælp af en
elektrisk Motor, en Luftpumpe, en Gasledning
til Metallets Smeltning og en Vandledning til
Støbeinstrumentets Afkøling. Matricelegemerne,
der er c. 4 mm i Kvadrat og c. 10 mm høje,
er fastgjorte i en flad Ramme ell. Tavle i en
vis, til Manuskriptmaskinens Klaviatur
svarende Orden. Spolen med Manuskriptstrimlen
vikles op i omvendt Retning af Liniernes og
Skrifttegnenes Rækkefølge, saaledes at den
sidste Linie af Manuskriptet og det sidste Bogstav
i hver Linie støbes først. Papirstrimlen
passerer en faststaaende Cylinder, der foroven
har en tæt Række fine Huller, som ved
Luftpumpens Hjælp fungerer som en Slags Sugerør.
Naar eet ell. et Par af Papirstrimlens Huller
kommer lige over de tilsvarende Huller i
Cylinderen, farer Luften helt igennem og
indvirker derved paa en Række smaa Tappe, der
passer ind i Fordybninger i Matricerne og
Huller i Matricetavlen og tvinger Matricerne til at
indtage en bestemt Stilling lige for
Støbemunden, gennem hvilken det flydende Skriftmetal
fra Smeltepotten ved Hjælp af et Stempel
presses ind i Støbeformen og paa Matricerne.
Opfindelsen af Offsetpressen {se Litografi)
har frembragt Sættemaskiner, hvor Satsen i
selve Maskinerne omdannes til et fot. Negativ
(Fotosættemaskiner af Hunter, af Arthur
Dutton
og af Bawtree), der senere
kopieres paa Zinkplader og ætses (se
Zinkætsning). (Litt.: Karl Höger, »Die
typographische Phänomene« [Wien 1897]; Carl
Hermann
, »Geschichte der Setzmaschinen« [Wien
1900]; Th. De Vinne, Book Composition
[New York 1902]; Emil
Sørensen
, »Sættemaskinproblemets
Løsning« [Kbhvn 1897]; J. S.
Thompson
, History of Composing
Machines
[Chicago 1904]; Otto Höhne,
»Geschichte der Setzmaschinen«
[Leipzig 1925]).
E. S-r.

Fig. 4. Lanston’s Satsstøbningsmaskine »Monotype«,
Fig. 4. Lanston’s Satsstøbningsmaskine »Monotype«,


Sætter, et Redskab til at bringe
Projektilet paa Plads i Kanonens
Løb, naar denne lades, »sætte
Projektilet an«. Den bestaar af en Stang
af Træ, paa hvis ene Ende der
sidder en Kolbe af Træ, som under
Ansætningen trykker mod
Projektilets Bagflade. Ofte er S. forenet med
Viskeren, hvormed Kanonens Løb
viskes rent efter Skuddet, og S. er
da ogsaa i den anden Ende forsynet
med en Trækolbe, der er beklædt
med Lammeskind. Ved moderne
Skyts af større Kaliber — særlig
Kyst- eller Fæstnings- og Skibsskyts
— sker Projektilets Ansætning i
Reglen ved Hjælp af en mekanisk
bevæget (eventuel elektrisk eller
hydraulisk drevet S., der ikke
behøver at have Form af en Stang
men f. Eks. kan bestaa af en
Rullekæde, der i den mod Projektilet
vendende Ende afsluttes af en
Sætterkolbe af Bronze.
(H. H.). C. H. R.

Sætter, se Typograf.

Sætter betegner i Jagtsproget
Hunharen. Hanharen kaldes
Ramler. (Jfr. sætte).
S. F.

Sætteskipper. Medens Retten til at føre
dansk Skib af hvilken som helst Størrelse uden
for den saakaldte »indskrænkede Fart« (se
Kystfart) og til at føre dansk Skib af over
100 Tons i denne Fart er betinget af, at
vedkommende har erhvervet Bevis som Skibsfører
(s. d.), er det tilstrækkeligt at erhverve Bevis
som S. for at kunne føre dansk Skib af ikke
over 100 Tons i indskrænket Fart. Er Fartøjet
under 20 Tons, kræves Sætteskipperbevis derhos
kun, naar Fartøjet benyttes uden for udvidet
Kystfart. Til Erhvervelse af Bevis som S.
kræves ifølge dansk Sønæringslov 28. Febr 1916
(jfr. Bek. 1. Apr. 1919), at vedkommende har
bestaaet en særlig Sætteskipperprøve, hvis
Indretning er nærmere fastsat ved L. om
Navigationsundervisningen af s. D. (jfr. Bek. 1. Apr.
1922), at han efter sit fyldte 15. Aar har faret
til Søs i mindst 3 eller efter sit 17. Aar i
mindst 2 Aar og forrettet en i Loven nærmere
angivet Sømandstjeneste, at han er i Besiddelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free