Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Söderhamn - Söderhjelm, Jarl Werner - Söderköping - Söderköpings brunn och bad - Söderman, Johan August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse er der opvokset flere smukke Villakvarterer.
S. har en Del Industri, og 1925 tilvirkedes for
henved 14 Mill. Kr Varer i dens Fabrikker,
blandt hvilke særlig Savværkerne fremhæves.
En større Rolle spiller den dog ved sin Havn,
som om Sommeren staar i
Dampskibsforbindelse med Stockholm, og hvorfra drives en Del
Fiskeri, samt især Udførsel af Tømmer,
Papirmasse og Malm. 1924 indgik i Havnen 2600
Skibe med en Drægtighed af 466253 t.
Hjemmehørende i S. er kun 6 Skibe med 670 t. Byen
anlagdes i Begyndelsen af 17. Aarhundrede og
fik 1620 Købstadsrettigheder samtidig med, at
Kongen tilskødede den dens nuværende store
Jordtilliggende med Skær og Holme. Gustaf
Adolf grundlagde S.’s Vaabenindustri, og
Vaabensmedning vedblev at være dens Hovedsyssel
indtil Begyndelsen af 19. Aarhundrede. 1721
ødelagdes S. af Russerne, og flere Gange
nedbrændte den, sidste Gang 1876. Betydning fik
den først, da Træudskibningen begyndte i
større Maalestok i Midten af 19. Aarhundrede.
(H. P. S.). M. H-n.
Söderhjelm [’södərjælm], Jarl
Werner, finsk Filolog og Litteraturkritiker, født
26. Juli 1859, Student 1877, filologisk
Kandidat og Magister 1882, Dr. phil. 1885.
Han viede sig til litteraturhistoriske Studier
og studerede i Tyskland under Bernays og
Erich Schmidt, senere i Paris under Gaston
Paris. Resultaterne af disse Studier nedlagde
han i »J. E. Schlegel, särskilt såsom
lustspeldiktare« (1884) og Vie de Saint Laurent.
Poème anglo-normand du XII siècle« (1888). S.
blev den første Repræsentant for moderne
Filologi ved Univ. i Helsingfors, blev 1894
ekstraordinær Prof. i romansk Filologi og 1898
Prof. i germansk og romansk Filologi,
udfoldede stor Virksomhed som Lærer og udgav
foruden en Række middelalderlige Skrifter en
orienterende Vejledning »Germaniska och
romaniska språkstudier« (1892). Ved Siden af sit
Arbejde som akademisk Lærer og pædagogisk
Forfatter optraadte han i »Huvudstadsbladet«
som Kritiker særlig ved Serien »Nyare böcker,
inhemska och utländska«. Som
Litteraturhistoriker har han ligeledes udfoldet en interessant
Produktion ved sine Monografier »Axel Gabriel
Sjöström och hans vittra värksamhet« (1895),
»Karl August Tavaststjerna« (1900, ny Udgave
1913) og det ypperlige Værk »Joh. Ludv.
Runeberg. Hans lif och diktning« (1904—06),
hvortil slutter sig flere Forarbejder. Fortrinlig er
hans »Två Föredrag om Göthe« (1908) og hans to
Binds Værk »Oscar Levertin« (1914—17). I det
hele taget er S. en af sit Lands betydeligste
Forskere og har udfoldet en energisk og
vækkende Virksomhed baade hos sine Elever og
hos det store Publikum; men tillige har han
udført et betydeligt Arbejde som Politiker, og
hans Betydning blev saa meget større, som
hans Indflydelse blandt de unge var meget stor,
og efter Finlands Selvstændighed sendtes han
som Presseattaché til Kbhvn og 1919 som
Minister til Stockholm. Hans Skrifter udgaves i
10 Bind.
O. Th.
Söderköping [’sødərt∫ø.piŋ], By i Sydsverige,
Östergötlands Län, ligger ved Göta-Kanalen, 5
km fra dens Udmunding i Fjorden Slätbaken
ved Mem, der er S.’s Udhavn. (1925) 2765
Indb. S. er en ubetydelig By med en smuk
Beliggenhed mellem det stejle 100 m høje
Ramunderberget i Nord og et lavere, kuperet Terrain i
Syd. Den har en Kirke fra 13. Aarhundrede og
et Raadhus fra 16. I Nærheden ligger Sct
Ragnhild’s Kilde med Vandkuranstalt. S. er nu
overvejende en Badeby, men driver noget Landbrug
samt en Smule Handel og Skibsfart. Der
findes Dokker og et Par større Baadebyggerier,
Sindssygeanstalt og Hospitaler. Det er en
urgammel By, der i Middelalderen regnedes for
en af Sveriges fornemste og da havde 3 Kirker,
et 1274 grundlagt Franciskanerkloster,
Hospitaler, Mønthus samt lærd Skole. Flere Gange
afholdtes Herredage og Kroningsfester i S. 1595
afholdtes her den sidste Rigsdag. 1612
plyndredes og brændtes Staden af Danskerne, og
dermed var dens Velmagtsdage forbi.
(H. P. S.). M. H-n.
Söderköpings brunn och bad
[’sø.dərt∫ø.piŋs—-åk-ba.d], Kursted i Sverige, liggende ved
Byen Söderköping, 5 km fra Göta-Kanalens
Udmunding i Østersøen, har en kold Jernkilde,
som benyttes til Drikkekure og Bade. Der
behandles særlig reumatiske Lidelser, Hjerte- og
Nyresygdomme samt Nervelidelser.
E. F.
Söderman [’sø.dərman], Johan August,
sv. Komponist, f. i Sthlm 17. Juli 1832, d. smst.
10. Febr 1876. Hans Fader var en i Sthlm
velkendt Musikdirektør, men selv viste han i sin
Barndom ingen særlige Anlæg for Musik. Først
i Overgangsaarene brød paa een Gang hans
musikalske Natur igennem, og det med en
saadan Kraft, at han paa kort Tid, for en Del
ved egen Hjælp, havde uddannet sig til en
dygtig Musiker. Kun 18 Aar gl blev han
Musikdirektør ved det Stjernström’ske
Teaterselskab og fulgte det i 10 Aar paa dets
omvankende Bane, først i Provinserne, tilsidst i
Sthlm (Mindre teatern). I disse Aar havde han
dog 1856—57 faaet Lejlighed til at besøge
Leipzig, hvor han fik Undervisning af Rietz og
Richter. 1860 blev han ansat som Kordirigent
ved den kgl. Opera, med hvilken Stilling han
tillige en Tid lang forbandt den som 2.
Kapelmester. 1869—70 drog han atter til Udlandet,
hvor han særlig opholdt sig i Dresden og
Kjøbenhavn. S. var en frugtbar Komponist, hos
hvem det nationalt svenske blev et
Personlighedsmærke, mere afgjort end hos nogen anden
sv. Komponist. Paa den anden Side blev dog
dette nationale hos ham aldrig ensidig dyrket,
endnu mindre en ydre Manér, det blev derimod
altid det friske Væld, hvorfra han hentede ny
Kræfter. Han har skrevet en Mængde Musik,
især Teatermusik af forsk. Art i den lange Tid,
han ved sin Stilling var knyttet til Teatret,
Musik af større ell. mindre Værdi, hvori hans
egl. Personlighedsmærke kun glimtvis lyser
frem. Hvor det derimod bryder helt igennem,
saaledes i Marschen af »Brölloppet på Ulfåsa«,
i Kvartetsuiten »Ett bondbröllop« ell. i flere af
hans aandfulde Behandlinger af sv. Folkeviser,
staar S. uovertruffet bl. alle sv. Komponister
som den, hos hvem den sv. Folkekarakter
musikalsk har faaet sit mest typiske og ædleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
