Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Södertälje - Södertälje badinrättning - Södertörn - Söderwall, Knut Fredrik - Sødgræs - Sødgræsbrand - Sødigterne - Sødjævel - Sødrage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikby, Kursted, Sommerbadested og
Villakvarter. 1923 havde den 23 industrielle
Etablissementer, der sysselsatte 1222 Arbejdere og
tilvirkede Varer for 24,8 Mill. Kr. Særlig
fremhæves dens Jutefabrikker, Tændstik- og
Vognfabrikker, Fabrik for Mejerimaskiner
(Centrifuger, Smørkærner) samt mekaniske Værksteder.
Byens Havn ved Mälaren og S.-Kanalen
besøgtes 1924 af 3700 Skibe med 221483 Nettotons,
men Hovedmassen heraf var dog Dampbaade i
regelmæssig Fart. S.-Kanalen fører fra N. til
Syd forbi Byen S. og passerer den lille Sø
Maren. Allerede Engelbrekt Engelbrektsson lod
1435 paabegynde en Kanal fra Østersøen til
Mälaren, men Arbejdet fuldførtes først under
Karl IX. Den nuværende Kanal anlagdes
1806—19 af et Aktieselskab jævnsides den tidligere
Vandvej. Den er 2,6 km lang, deraf 1,9 km
kunstigt Sejlløb. Anlægsomkostningerne beløb sig
til 826100 Kr. 1918 besluttedes en større
Udvidelse, hvorefter Kanalens udgravede Del
skulde have en mindste Bredde af 24 m, mindste
Dybde ved Lavvande paa 6 m,
Slusekammerlængde 135 m. Kanalen er siden 1921 farbar
for Skibe af indtil 5,5 m Dybgaaende. Den ny
Sluse ligger ved Søen Marens Nordende. Dens
Fuldførelse blev af stor Vigtighed for Byen S.,
der før den Tid førte en sygnende Tilværelse. S.
er dog en meget gammel Stad, der hed Tælghia,
indtil Norrtälje blev Købstad, og som havde sin
Blomstringstid, før Stockholm blev anlagt.
Dengang drev S. stor Handel og Skibsfart, idet den
Lavning, hvori Søen Maren ligger, da var en
Vig fra Østersøen. Efterhaanden som denne
Vandvej tilgroede, og Stockholm blomstrede op,
gik S. ned ad Bakke. I Middelalderen afholdtes
her dog flere Kirkemøder og Herredage.
(H. P. S.). M. H-n.
Södertälje [’sø.dərtæljə] badinrättning,
Kursted i Sverige, ved Södertälje i
Södermanland, SV. f. Sthlm. Stedet, som har en kold
Kilde, der benyttes til Drikkekure og Bade,
søges særlig af Patienter med Rheumatisme,
Nervesygdomme, Slimhindekatarrer. Ogsaa
Søbade. Kurtid 1. Juni—1. Septbr.
E. F.
Södertörn [’sø.dər-], se Stockholms Län.
Söderwall [’sø.dər-], Knut Fredrik, sv.
Sprogforsker, f. 1. Jan. 1842 i Halland, d. i
Lund 30. Maj 1924; blev 1858 Student i Lund,
Dr. phil. 1865, Docent s. A., 1872
Akademiadjunkt og 1886—1907 Professor i de nordiske
Sprog ved Lunds Univ., 1892 »en af de 18 i
Svenska akademien«. Bl. S.’s Skr maa nævnes
»Hufvudepokerna af svenska språkets
utbildning« (1870), en kortfattet, men for sin Tid
fortrinlig Oversigt over den sv. Sproghistorie,
og »Studier öfver Konungastyrelsen« (1880).
Dot er dog især som Ordbogsforfatter, S. har
udmærket sig. 1884 paabegyndtes hans store
»Ordbok öfver svenska medeltids-språket«, som
afsluttedes 1918; et Supplementsbind til
Ordbogen naaede S. derimod ikke at faa udgivet.
Efter at det sv. Akademi 1883 havde besluttet
at udgive en stor Ordbog over det sv. Sprogs
Ordforraad fra Reformationstiden til vore
Dage, blev det (1892) overdraget S. at lede dette
med en uhyre Bekostning og en storartet Stab
af Medarbejdere iværksatte Arbejde. 1. Hæfte
af »Ordbok öfver svenska språket utg. af
Svenska Akademien« udkom 1893, og S. ledede
Arbejdet til 1912; af Værket er hidtil (1926)
udkommet 8 Bd (til Ordet »flugurit«). Ligesom
S.’s Middelaldersordbog er det ypperste hidtil
udkomne Ordbogsarbejde omhandlende et
ældre nordisk Sprog, saaledes staar det udkomne
al Akademiordbogen paa Højde med (ja
overgaar endogsaa i visse Henseender) de bedste
af den nyere Tids store hist. Ordbøger over
levende Sprog.
V. D.
Sødgræs (Glyceria Brown), Græsslægt af
Svingelgruppen, med mangeblomstrede
Smaaaks samlede i en Top, butte, stakløse,
5—9-nervede Inderavner og oval, fri Frugt. 16
Arter, alle fleraarige; 5 er vildtvoksende i
Danmark og Norge. De indenlandske Arter vokser
alle paa vaad Bund, dels paa fede
Strandarealer, der jævnlig oversvømmes af
Havvandet, særlig Strand-S. (Andelgræs, G.
maritima Wahlb.), der spiller en Rolle ved
Markvegetationens Udvikling, dels i Randen af
lavvandede Ferskvandssøer, i vaade Grøfter og
sumpede Enge, og de bidrager alle til at
danne varig Vegetation paa saadanne Steder. De
afgiver alle brugelig Føde for Husdyrene, men
er ikke Genstand for Dyrkning. En enkelt Art,
Manna-S. (G. fluitans R. Br.), har haft
nogen Bet. som Menneskeføde, idet dens Frugter
har været indsamlet og benyttet som Gryn
(»Manna-Gryn«). I det østlige Tyskland finder
den en Del Anvendelse, og i tidligere Tider
har den været indsamlet i betydelig Mængde
paa Lolland og Falster. Nu benyttes den næppe
noget Sted i Danmark.
K. H-n.
Sødgræsbrand, se Støvbrand.
Sødigterne, se Lakers, The.
Sødjævel, d. s. s. Djævlerokke, se
Rokker.
Sødrage (Pegasidæ), en Familie af
Pigfinnefisk, der tidligere regnedes til Naalefiskene,
men i Virkeligheden er beslægtede med
Panserkinderne. Deres Legeme er indesluttet, i et
Panser af Benplader, som paa Kroppen er
sammenvoksede med hverandre, men paa
Halen danner bevægelige Ringe. Snuden er
forlænget og rager frem foran den lille, tandløse
Mund. De brede og lange Brystfinner indtager
en vandret Stilling; Bugfinnerne er spinkle og
sidder i Nærheden af Gattet; en kort Ryg- og
Gatfinne beliggende over for hinanden. Man
kender kun faa Arter, der henføres til 3
Slægter, deriblandt Pegasus, med fire Arter; P.
draconis og P. volans har en kort Legemsform,
medens P. natans og P. lancifer er mere
langstrakte. Det er Smaafisk, der lever ved
Kysterne af Kina, Japan, Arabien, det malajiske
 |
| Sødrage (Pegasus natans). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
