Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sødrage - Sødring, Frederik Hansen - Sødring, Julie Weber - Sødskærm - Sødygtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arkipel og Australien. P. volans finder man
hyppig sat paa Naal i de Insektsamlinger, som
Kineserne stiller sammen i smaa Kasser og
udbyder til Salgs.
Ad. J.
Sødring, Frederik Hansen, dansk
Landskabsmaler, f. i Aalborg 31. Maj 1809, d.
i Kbhvn 18. Apr. 1862. S. gennemgik
Kunstakademiet fra 1825 og ernærede sig samtidig
som Haandværker; Landskabskunsten
studerede han under J. P. Møller, men kom tidlig
under stærk Paavirkning af den norske J. C.
Dahl, af hvis Billeder han kopierede flere; en
Del af hans Arbejder var malede efter norske
og sv. Studier. Med offentlig Understøttelse
opholdt han sig 1836—38 i Tyskland, mest i
München, og tilegnede sig der en lidet ægte brunlig
Kolorit. 5 af hans Billeder købtes til den kgl.
Malerisamling (magasinerede). Med sin Hustru
fik han en saa betydelig Medgift, at han ved
sin Død kunde efterlade Kunstakademiet 60000
Kr, af hvis Renter 200 Kr som »den »S.’ske
Opmuntringspræmie« hvert Aar tildeles en
yngre Landskabsmaler, medens Resten af
Renterne bruges til Understøttelse af ældre
Landskabsmalere og deres Enker og tildeles paa
Livstid.
(S. M.). P. J.
Sødring, Julie Weber, født Rosenkilde,
dansk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 19. Juli 1823,
d. smst. 27. Apr. 1894. Straks ved sin Debut 5.
Novbr 1843 som Jacintha i »Den sorte Domino«
og senere, da
hun spillede
Madam
Burman i »De
Uadskillelige« og
Madam Rust i
»Sparekassen«,
godtgjorde S.,
at hendes
Fader, kgl.
Skuespiller C. N.
Rosenkilde,
ikke havde
taget fejl af
hendes Evner.
Skønt hun kun
var 20 Aar, blev
Fremstillingen
af ældre
Kvinder hendes
kunstneriske Omraade, og hun fik ikke alene
Tilskuerne til at le ad disse Menneskers
Skrøbeligheder, men hun rørte dem, fordi
hendes Grundtone var Mildhed. Hendes Talent
strakte sig fra det grotesk naragtige
(Magdelone i »Den Stundesløse«) til det ædelt
enfoldige (Madam Georges i »Kamp og Sejr«), og
mellem disse Yderpunkter var det især
københavnske Borgerkoner (Madam Smith i
»Genboerne«, Madam Conradsen i »De Fattiges
Dyrehave«) ell. ubevidst komiske Pebermøer,
hun mestrede at gengive saaledes, at de uden
at tabe deres realistiske Præg dog fik et Skær
af Poesi. S. (som 1849 ægtede Fabrikant, cand.
polyt. C. H. S.) var i enestaaende Grad
Hjemmets og Moderpligternes Skuespillerinde;
hendes Udtryksmidler var meget diskrete, hun
maskerede sig ikke, men karakteriserede sine
Figurer ved smaa, malende Gestus, lunerige
Betoninger, aflurede Virkeligheden, og talende
Mimik. For vor klassiske Nationallitteratur, for
Holberg’s, Heiberg’s, Hertz’s og Hostrup’s
Komedier, havde S. overmaade stor Bet. ved sin
detaillerede Kunst, der havde den samme
indadvendte Bestræbelse som Købke’s Portrætter,
om hvilke hendes Skildringer ogsaa mindede
ved deres klare Hjertelighed og ved
Anvendelsen af Farvetonernes stilfærdige Valører.
S.’s gennemarbejdede Skikkelser fra Voldenes
Kjøbenhavn blev, hvor lille end Rollen var, ofte
det centrale i hele Komedien, f. Eks. naar hun
spillede Madam Stabel i »Audiensen«, den døve
Frue« i »Den ny Barselstue« og navnlig den
uforlignelige Gedske Klokkers i »Barselstuen«,
i hvilken Rolle hun, uden at nogen anede
hendes Beslutning om at tage Afsked, optraadte
sidste Gang 26. Maj 1875. I ydre Forstand blev
hun erstattet af Fru Phister, hvis fripostige
Komediespil dog ingenlunde kunde
sammenlignes med S.’s varme og kloge Kunst. Hendes
særlige Omraade var ofte i Teatrets Historie
blevet betragtet som et Retrætefag for
Skuespillerinder, hvis Ungdomstid var forbi. Men
gennem S. afløstes tom Rutine af levende
Menneskeskildring; hendes dybt originale
Fremstillinger blev, i hvilken beskeden Plan de end
stod, dog omfattende nok til at stille hende
værdigt ved Siden af Teatrets Store. Gennem
hendes Livserindringer i to Bind, som hun
dikterede sin Søn, cand. jur., senere Kontorchef
S., faar Eftertiden et blivende Indtryk af
hendes ejendommelige Personlighed. Værket er
et sandhedskærligt og lunerigt Arbejde, som i
hist. Henseende danner et sundt og ligevægtigt
Modstykke til Fru Heiberg’s mere aandfulde,
men ogsaa mere upaalidelige Levnedsskildring.
(Litt.: Edv. Brandes, »Dansk
Skuespilkunst« [Kbhvn 1880]; Robert Neiiendam,
»Det kgl. Teaters Historie«, I [Kbhvn 1921] og
i »Politiken«’s Kronik 18. Juli 1923).
R. N.
 |
| J. W. Sødring. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
