Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til S., gennemgaaet en rivende Udvikling i den
nyeste Tid. Saaledes Bygning af Havne og
Kanaler, Farvandenes Belysning og
Afmærkning, Signal-, Rednings- og Radiostationer,
Lodsvæsenets, Skibsbesætningers Uddannelse; i
det hele alt, hvad der kan befordre
Sikkerheden paa Søen, og en stor Del heraf er sikret
gennem Love og internationale
Overenskomster. Europa har fra Tidernes Morgen været
S.’s Udøver; af Magter uden for Europa har
selv i vore Dage kun Nordamerika og
Japan hævet sig blandt de større søfarende
Nationer.
Af ovenn. Nationer deltog i Verdenskrigen
England, Frankrig, De forenede
nordamerikanske Fristater, Italien, Rusland, Japan,
Brasilien, Belgien, Grækenland paa den ene Side,
og Tyskland og Østerrig-Ungarn paa den
anden. Langt den største Del af Verdenstonnagen
var saaledes inddraget i Krigen, saa det er
ikke saa underligt, at den 4-aarige Krig fik en
alt overvejende Indflydelse paa S., der kom til
at virke under helt uanede Forhold. Aarsagen
hertil var navnlig Undervandsvaabnets
Anvendelse. Denne medførte en ulovlig Fjernblokade
fra de Allieredes Side og en ulovlig
Handelskrig fra Centralmagternes Side. Brudet paa
den eksisterende Folkeret undskyldtes med, at
der ingen særlige Regler fandtes for
Undervandskrigen, da ingen havde forudset den
Betydning, Undervandsvaabnet fik under Krigen,
saa der var ikke truffet Forholdsregler mod
dets eventuelle folkeretsstridige Anvendelse ell.
Bekæmpelse, hvorfor de ældre Regler, der
viste sig at være en Hindring for en hurtig
Afgørelse af Krigen, blev sat ud af Kraft. Under
Krigen blev store Mængder af Handelsskibe
anvendte til Krigstjeneste, de store Skibe som
Hjælpekrydsere og Transportskibe, de mindre
til Efterretnings- og Bevogtningstjeneste,
Minestrygning o. l. S.’s vigtigste Opgave var at
vedligeholde Landenes Forsyninger med, hvad de
ikke selv kunde fremstille i tilstrækkelig
Mængde. Hele S. kom snart under de Allieredes og
særlig for de nordiske Landes Vedk. under
Englands Kontrol, og det var meget vanskeligt
for de neutrale Sømagter at hævde deres Ret
til fri Færden paa aaben Sø. Vanskelighederne
bestod i en meget haardhændet Blokade med
Visitation i eng. Have, Rekvisition af Skibe
til Udførelse af Pligtrejser for at kunne faa
Kul og andre Nødvendighedsartikler fra de
Allierede, Forbud mod Transport af Varer, der
kunde havne hos Fjenden m. m. Størst Skade
paa den neutrale S. gjorde dog den tyske
Undervands-Handelskrig, der havde til
Hovedopgave at isolere England. Ikke alene alle
fjendtlige Magters Skibe blev uden Skaansel
sænkede, men ogsaa de Neutrales, naar de sejlede
i de saakaldte Farezoner, som Tyskland
etablerede uden om de krigsførende Lande. Store
var Tabene baade af Materiel og Personel; der
var Maaneder, hvor der sænkedes omtr. 1
Mill. t, indtil de Allierede fandt Midler til
virksomt at bekæmpe Undervandsbaadene, bl. a.
ved Bevæbning af Handelsskibene. Medens
Centralmagternes S. laa stille, gik den sin
forcerede Gang for de Allierede og Neutrale.
Rederierne tjente store Penge, ny Rederier
opstod, og Skibsbygningen fremskyndedes mest
muligt ved Bygningen af ny Værfter. Ved
Fredsslutningen blev den største Del af den
tyske Handelsflaade overtaget af de Allierede,
derimellem de største transatlantiske
Passagerdampere. Tysklands S. blev dermed lammet for
en Tid ud over Fredsslutningen, men Landet
er allerede nu ved at vinde godt frem og vil
sikkert hurtig arbejde sig op til en førende
Stilling i S. Danmark mistede ved
Handelskrigen 96 Sejlskibe, 12 Motorskibe og 150
Dampskibe, i alt 258, og af Personel 53 Kaptajner,
64 Styrmænd, 79 Maskinmestre, 170 Matroser,
Tømmermænd og Sejlmagere, 67 Fyrbødere, 18
Drenge, 3 Fiskere, 60 Hovmestre og Kokke, 9
ubekendte, i alt 523 Personer. Alle troede, at
Freden vilde bringe gyldne Tider for S., da
man ventede en voldsom Vareudveksling til
Udbedring af Krigens Skader. Det modsatte
blev imidlertid Tilfældet. De fleste Landes
slette økonomiske Forhold og Nationernes
Bestræbelser for at være sig selv nok, der
navnlig er blevet fremherskende efter Krigen, har
lammet S. og bragt Fragterne ned til et Niveau,
der umuliggør lønnende Virksomhed i
Skibsfarten. Mange af de Rederier og Skibsværfter,
der dannedes under Krigen, er atter nedlagt,
og kun moderne Skibe og Anlæg med Kapital
kan klare sig i Kampen for Tilværelsen.
Fordelingen af Verdenstonnagen lige før og
lige efter Krigen samt f. T. (1925) ses af
nedenstaaende Tabel. Kun Skibe paa over 100 t
og de større søfarende Lande er medtaget.
| Land | 1913 | 1919 | 1925 | |||
| Antal | Tonnage | Antal | Tonnage | Antal | Tonnage | |
| Amerika (U. S. A.) | 3400 | 5427636 | 4929 | 13091773 | 4790 | 15313552 |
| Danmark | 863 | 762054 | 645 | 702436 | 772 | 1059846 |
| England (med Dominions) | 11287 | 20431543 | 10105 | 18607875 | 10989 | 22222198 |
| Frankrig | 1552 | 2201164 | 1440 | 2233631 | 1828 | 3511984 |
| Holland | 759 | 1309849 | 931 | 1591911 | 1099 | 2300831 |
| Italien | 1114 | 1521942 | 858 | 1370097 | 1353 | 3028661 |
| Japan | 1037 | 1500014 | 1418 | 2325266 | 2087 | 3919807 |
| Norge | 2191 | 2457890 | 1629 | 1857829 | 1805 | 2680642 |
| Spanien | 607 | 840995 | 576 | 750611 | 930 | 1184721 |
| Sverige | 1436 | 1047270 | 1263 | 992611 | 1389 | 1301126 |
| Tyskland | 2321 | 5082061 | 1768 | 3503380 | 2028 | 3073713 |
| Øvrige Lande | 4153 | 4434184 | 3766 | 3943670 | ||
| I alt | 30591 | 46970113 | 29255 | 50919273 | 32916 | 64641418 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
