Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 989 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søforsikring - Søgelys - Søger (i Fotografien) - Søger (se Kikkert) - Søgne - Søgsmaal - Sögubrot - Søhane - Søhare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. drevet af 17 Aktieselskaber og 34 gensidige
Selskaber og desuden af 41 udenlandske
Aktieselskaber med Generalagentur i Norge. De
norske Søforsikringsaktieselskabers Tal steg
voldsomt i Krigsaarene som Følge af Inflationen og
Behovet for Krigsforsikring. I 1920 virkede 89
saadanne Selskaber. Allerede i 1924 var Tallet
svnket til 66, og det er senere blevet yderligere
reduceret. De norske Aktieselskaber drev
oprindelig hovedsagelig Forsikring af Varer under
Transport og af Kystskibskasko, men har i den
sidste Menneskealder og særlig i de sidste
10—15 Aar faaet meget stor Betydning som
Kaskoassurandører. De fleste Aktieselskaber driver
Forretning ikke alene i Norge, men ogsaa
direkte eller indirekte i Udlandet.
Søforsikringsaktieselskabernes Fællesinteresser varetages af
»Sjøassurandørernes Centralforening« i Oslo.

Præmieindtægten af den direkte
Søforsikringsvirksomhed i Norge var i 1924 fordelt
saaledes paa de forskellige Grupper af
Assurandører:

Norske	Aktieselskaber	Kr.	31485821
—	Gensidige Selskaber	-	14886999
Udenlandske Aktieselskaber		-	5965871

De norske Aktieselskabers samlede
Bruttopræmieindtægt af S. i 1924 var Kr 52206750.

De almindelige norske
Søforsikringsbetingelser er fastsat i »Norsk Sjøforsikringsplan«, som
udgives af Det norske Veritas. Planen udkom
første Gang i 1871. Reviderede Udgaver udkom
i 1881, 1894 og 1907. En ny Revision af Planen
forestaar.
H. L.

Søgelys, d. s. s. Projektør.

Søger kaldes i Fotografien et lille, paa
Fotografiapparatet anbragt Apparat, ved hvis
Hjælp man kan iagttage det, som man vil
fotografere.
C. E. A.

Søger, se Kikkert, S. 834.

Søgne [’søgn_ə], Herred, Torridal
Sorenskriveri, Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder
Fylke, 137,5 km² med (1920) 2786 Indb., altsaa c. 20
Indb. pr km² Land, udgøres af S. Sogn af S.
Præstegæld; det omgives af Herrederne
Greipstad, Halse og Harmark, Holme, Øyslebø,
Laudal, Øvrebø, Hægeland og Oddernes
Herreder samt Kristiansands Byterritorium. S.
Herred ligger paa begge Sider af Søgneelven;
det udgør i sin Helhed et stærkt kuperet
Heilandskab, der navnlig i den sydlige Del er
gennemskaaret af smaa Dalstrøg, dybt indskaarne
Fjorde og større og mindre Indsøer, og som
uden for Kysten fortsættes i en Mængde for
det meste smaa, klippefulde Øer og Skær; kun
i Herredets nordlige Del findes større
sammenhængende Fjeldstrækninger, uden at Landet
dog naar op til betydeligere Højder. — Øernes
samlede Areal udgør 9,1 km², deres Antal er
henved 300, de fleste liggende omkr.
Songvaarfjord og Flekkerøgabet; den største
Gruppe er omkr. Havnen Ny-Hellesund med
Monsøen, Helleøen, Skarpøen og Kabeløen. — Ved
Søgneelven deles Herredet fra N.—S. i to
Afsnit. Selve Søgneelvens Dalføre er i den
nordre Del en trang Fjelddal, der af og til vider
sig ud med vidtstrakte Sandmoer, dels
opdyrkede, dels skovdækkede; i den nedre Del
mod Kysten udvider Dalføret sig til en
betydelig Slette, der danner Sognets tættest
bebyggede og mest opdyrkede Del. Af Fjelde kan
Ø. f. Søgneelven nævnes Hesteheia (295 m) og
Bukstenen samt ved Kysten Bruheia (121 m),
Svensheia (102 m) m. fl. Søgneelven er
Herredets Hovedvasdrag. Af Arealet er 10,2 km²
Ager og Eng, 93,6 km² Skov, 3,0 km²
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Udbyttet af Fiskerierne var 1918 405288 Kr.
Distriktet er ganske godt forsynet med Skov,
bl. hvilken findes adskillig Egeskov. Foruden
Agerbrug og Fædrift samt Skovdrift har
Fiskeriet adskillig Bet. Der findes i Distriktet flere
Savbrug, desuden flere Møllebrug, Høvleri m. v.
Den tætteste Bebyggelse findes i den nedre Del
af Søgnedalen og om Lundeelvens nedre
Løb, endvidere op ad Søgnedalen og langs
Kysten. Strandsteder er Høllen og
Ny-Hellesund med (1900) henholdsvis 269 og 111
Indbyggere. S. (Lunde) Kirke er opført 1861;
S. Kapel, hvor den gamle Sygnu Kirkja stod,
er opført 1604. Inden for Herredet ligger Agder
Folkehøjskole, Vest-Agder Fylkes
Landbrugsskole samt en Husmoderskole. — Herredets
Kommunikationer er gode. Den vestlandske
Hovedvej gennemskærer Distriktet. fra
Oddernes til Holme Grænser i en Længde af 19 km.
Flere Fjorde og Bugter skærer ind fra Havet,
af hvilke de største er Trysfjord, Komlefjord,
Høllenfjord m. fl.; der findes flere gode
Havnepladser, af hvilke den mest kendte er
Ny-Hellesund. Antagen Formue 1922 var 9,4 Mill.
Kr og Indtægt 1958000 Kr. (Litt: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Lister og
Mandals Amt« [Oslo 1903]).
(N. S.). M. H.

Søgsmaal, d. s. s. Proces, borgerlig
Retstrætte. Søgsmaalsgrund, den Grund,
hvorpaa en under en Proces fremsat Paastand
grunder sig, altsaa f. Eks. et Løfte fra
Modparten, ell. en af denne begaaet skadegørende
Handling, ell. en Arveadkomst. Det antages alm.,
at den Part, der har forsk. Søgmaalsgrunde til
Støtte for det af ham fremsatte Krav, maa
bringe dem alle frem til Paakendelse under een
og samme Proces.
(E. T.). K. Hch.

Sögubrot, egl. »Sagabrudstykke«, kaldes et
Brudstykke af en Saga om Danmarks
sagnhistoriske Konger. S. begynder nu midt i
Fortællingen om Ivar Vidfame og slutter med
Braavalla-Slaget og Sigurd Ring, men har
ogsaa Lakuner derimellem. Her foreligger der
uden Tvivl en Bearbejdelse af den gamle
Skjöldungasaga (s. d.), der var bestemt til at danne
Indledningen til Knytlingasaga om de hist.
danske Konger. S. er udg. i »Fornaldarsögur« I,
(overs. i »Nord. Fortidssagaer«, I, 1829) og nu
i C. Petersens’ og Olsen’s Udg. af »Danasögur«.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litteraturhist.«, II).
F. J.

Søhane, d. s. s. rødstribet Lom, se
Lom.

Søhare (Aplysia) er en af de anseligste
Former bl. Baggællesneglene. Kroppen er
aflangt-ægdannet og gaar jævnt over i det brede
Hoved; dette bærer to nedre, flade, trekantede
Tentakler, hvormed Dyret beføler alt, samt to
øvre, langstrakte, øreformede Følehorn, hvis
Lighed med Hareører Dyret skylder sit Navn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>