- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
991

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søjle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den doriske Stil fremtræder i de nu bevarede
Bygningsværker i det hele ensartet, dog med
ikke ringe Detailafvigeiser, især i Søjlens Højde
og i Kapitælets Form. Den ældre Udvikling er
foregaaet i Bygninger, hvor Væggene ikke var
Marmor, men svære, soltørrede Tegl, Taget et
tungt Lertag, og hvor følgelig S. maatte bære
en betydelig Vægt. Hermed fulgte, da S. var af
Træ, at de maatte være svære og ikke for høje.
Disse gamle Bygninger, der delvis havde
Terrakottabeklædning, syntes en senere Tid at være
for uanselige og er derfor i klassisk Tid overalt
blevne afløste af Stenbygninger. Ved et enkelt
Tempel, Hera-Templet i Olympia, har man
imidlertid, som paavist af W. Dörpfeld, lidt efter
lidt, gennem en længere Tid afløst de gamle
Træsøjler med nye af Sten, der som Følge af,
at de er blevne til paa forskellig Tid, i
Enkeltheder viser ret betydelige Forskelligheder. Dette
Tempel er utvivlsomt det ældste nu bevarede i
dorisk Stil og stammer i det ringeste fra 7.
Aarh. f. Kr., medens det mulig er betydelig
ældre.

Tempelets Underbygning, Krepis
(Krepidoma) (Fig. 1, o), gøres altid meget solid. Paa
dens øverste Lag, Stylobaten (n) rejser S.
sig umiddelbart, uden særligt Fodstykke,
sjælden af een Sten (Monolit), oftest sammensat af
flere Blokke, der opefter aftager betydelig i
Tværmaal, og som indbyrdes forbindes med
Metalklamper. S.’s Udlinie gøres oftest ikke
ganske retliniet, men konveks, idet den ved
Midten ligesom giver efter for Trykket fra oven
(Entasis). S.’s Yderside kanneleres ɔ: forsynes
med et Antal (mest 20) regelmæssige, flade
Længdefurer, Kannelurerne, hvis Rande
rører hverandre, saaledes at intet af den
oprindelige Flade bliver tilbage. Søjleskaftets
øverste Stykke, Halsen (Hypotrachelion), gøres af
samme Sten som Kapitælet, og under det gøres
et lille Indsnit, medens der umiddelbart under
Kapitælet ofte ses et lille Antal udhugne Ringe
eller Remme (Anuli). Kapitælet bestaar af
to Led, underst Echinus, der er formet som
en flad Skaal (l), og derover en firkantet Plade,
Abacus (Plinthos) (k). Echinus kan være
dækket af malede Bladornamenter (Kymation),
Abacus af Liniebaand, f. Eks. en Mæander. Paa
Kapitælet hviler den svære Langbjælke,
Arkitraven (Epistyl, i), og oven paa denne en
tynd, fremspringende Liste, forneden med smaa
Fremspring, der bærer draabeformede Knopper
(Reçulæ, Mutuli, h, Draaberne: guttæ). Oven paa
denne Liste følger Frisen, der bestaar af
vekslende bærende Led, Triglyffer, og tyndere,
mellem disse indsatte Plader, Metoperne (f, g).
Triglyfferne er korte og svære Stenstøtter, der
hver har to hele og (i Kanten) to halve,
lodrette, prismatiske Indsnit; de staar dels lige
over S., dels midt over Mellemrummene og lige
over de nævnte Draabelister.
Stundom staar over hvert
Mellemrum 2 Triglyffer
(Ditriglyf-System). Metoperne
bærer ofte Relieffer. Paa
Triglyfferne hviler atter den stærkt
fremspringende Kransgesims
(Geison, c); ofte er under den
anbragt ny Regulæ (e). Øverst
findes en Tagliste (Sima) med
Tagrende (b). Ogsaa denne bærer
(ofte) malede Blad ell.
Rankeornamenter, samt med
Mellemrum Løvehoveder, ved hvilke
Regnvandet fra Taget aflededes.
Over Smalsiderne rejser sig lave,
tresidede Gavlfelter (Tympanon,
d), der smykkes med
Figurgrupper. Tinder og Hjørner
afsluttedes med Akroterier,
ofte af Terrakotta, med plastisk
udformede eller malede
Palmetfigurer (a).

S.’s Højde i Forhold til
Tværmaalet varierer noget; dog
er den altid forholdsvis mindre end i de
andre Stilarter, i Pæstum 8 1/2, paa Ægina
10 2/3 Gange den halve nederste Diameter. Den
absolutte Højde rettede sig selvfølgelig efter
Bygningens Størrelse.

Der er til vor Tid bevaret adskillige doriske
Templer, først og fremmest Parthenon og
Theseustemplet i Athen; størst af alle var
Zeus-Templet i Olympia, der dog nu ligger helt i
Ruiner; andre Templer findes bevarede i
Pæstum (Afb., se Pæstum), Girgenti, Selinus,
Syrakus og paa Ægina.

Den ioniske S. er rankere og lettere end
den doriske, og de Bygninger, hvori den er
anvendt, gør et lysere og livligere Indtryk; den
er stærkt variabel og ligesom friere. Dens
Højde er ofte det dobbelte af den doriske S.’s 9
à 10 Gange hele den nederste Diameter.
Underbygningen er som ved den doriske Stil (jfr. Fig.
2. Fra Nike-Tempelet paa Akropolis;
Krepidoma k, Stylobat i). Søjlen staar derimod paa
en særlig Fod, Basis (Speira, h), der kan
betegnes som en tyk, opad afsmalnet Skive,
hvis øverste og nederste Tredjedele er konvekse
(Torus), den midterste konkav (Trochilus) eller
omvendt. I mange Bygninger, især uden for

Fig. 1.<bDorisk Stil.
Fig. 1.

Dorisk Stil.


Fig. 2.<bIonisk Stil.
Fig. 2.

Ionisk Stil.


Fig. 3.<bKorinthisk Stil.
Fig. 3.

Korinthisk Stil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free