Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søjleformel - Søjlehelgen - Søjlekaktus - Søjleordener - Søkadetkorpset - Søkalk - Søkarpe - Søkarusse (se Læbefisk) - Søkarusse (se Karpefisk) - Søkkelven - Søkkvabekk - Søknælere - Søkonge - Søkork
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyeste Tid er det lykkedes (Engesser,
Kármán) at opstille en korrekt Teori for
korte Søjler, hvor Udknækningen først
indtræder, efter at Paavirkningen har
overskredet Proportionalitetsgrænsen, og at verificere
denne Teori ved Forsøg (Kármán, 1908).
A. O-d.
Søjlehelgen ell. Stylit (gr.) var
Betegnelsen for en kristen Asket Symeon i 5.
Aarh. Han tilbragte nemlig sit Liv i Nærheden
af Antiocheia paa Toppen af en Søjle. I 30 Aar
skal han have opholdt sig paa en Søjle, som
var 20 m høj og 1 1/2 m Firkant foroven.
Fødemidlerne hejsedes op til ham, og han sov
ved at støtte sig til Søjlens Karm. Han blev i
levende Live tilbedt som en Helgen, og store
Skarer strømmede ud til ham. Han blev
raadspurgt i alle Anliggender, og under de store
kirkelige Stridigheder lyttede man med
Ærefrygt til, hvad han sagde ell. skrev fra sin
Søjle. Han fik flere Efterlignere i Østen.
A. Th. J.
Søjlekaktus, Benævnelse for Cereus-Arter
med søjleformet Stængel (se Cereus).
Søjleordener, se Søjle.
Søkadetkorpset i Danmark oprettedes 1701
paa Foranledning af Generaladmiralløjtnant U.
C. Güldenløve. Dets første Chef var Admiral
C. T. Sehested. Korpset selv bestod opr. af
100 Kadetter, men Tallet formindskedes senere
kendelig, Undervisningen i Land foregik først
— efter en ret primitiv Plan — paa
Bremerholm, og Vægten lagdes i Beg. mere paa den
praktiske Uddannelse til Søs, dels i danske
ell. fremmede Orlogsskibe, dels til Koffardis.
1728 forenedes Sø- og Landkadetakademiet af
økonomiske Grunde og fik anvist Bolig i det
gamle Operahus. Fra 1738 fik Kadetterne deres
Uddannelse til Søs i særlige Kadetskibe, i Beg.
dog ikke regelmæssigt. 1763 blev det
fastslaaet, at Kadetterne skulde aflægge Eksamen,
før de kunde forfremmes til Officerer. 1772
skiltes Akademierne atter, og
Landkadetakademiet flyttedes til Amalienborg. 1788 byttede
de to Akademier Bolig. Under den dygtige
Kommandørkaptajn H. C. Sneedorff’s
Virksomhed som Kadetchef 1797—1824 forbedredes
Undervisningen baade til Søs og til Lands
betydelig. Efter Norges Afstaaelse 1814
indskrænkedes Korpset til 40 Kadetter og 1830
yderligere til 30. 1827 flyttedes Akademiet fra
Amalienborg til Bredgade (Nr 68), hvor det
forblev til 1865. Derefter indrettedes det i den
tidligere Tøjvarterbolig paa Christiansholm, men
da denne Ø overgik i privat Eje, fik det 1869
Bolig i Nyboder (Pigeskolen), hvor Kadetterne
senere har haft deres Undervisningsanstalt;
omtr. samtidig forandredes Betegnelsen
»Søkadetakademiet« til »Søofficersskolen«, der
atter i Juni 1903 blev forandret til
»Kadetskolen«. (Litt.: H. C. A. Lund, »S.’s Historie
1701-1901«, Festskrift i Anledning af S.’s 200
Aars Stiftelsesdag«).
C. B-h.
Søkalk, Lag af Kalk, der er dannet af
Muslinge- og Snegleskaller og er afsat paa Bunden
af Søer. S. anvendes undertiden som Mergel.
J. P. R.
Søkarpe, en af den almindelige Karpes
mange Racer, udmærket ved en ualmindelig
langstrakt, omtrent cylindrisk Legemsform,
næsten vandret Ryg og Bug samt en stump Snude.
(Se Skalle).
Ad. J.
Søkarusse (Ctenolabrus rupéstris), se
Læbefisk.
Søkarusse (Cyprinus cardssius), se
Karpefisk.
Søkkelven, se Sykkylven.
Søkkvabekk (»den dybt faldende Bæk«), i
nordisk Mytologi: Frigg’s Bolig; »svale Bølger
bruser derover«, vistnok tænkt som en Bolig
under Havet. En Gaard i det sydlige Norge var
opkaldt efter denne guddommelige Bolig.
(A. O.). G. K-n.
Søknælere (Stomatopoda,
Mundføddede) er Skjoldkrebs af betydelig Størrelse;
Bagkroppen er mægtig udviklet, endende med en
meget stor Svømmevifte. Forbrystskjoldet er
tyndhudet, kort og dækker ikke de tre bageste
store Thoraxsegmenter. 1. Par Antenner
bærer tre korte, mangeleddede Svøber, 2. Par
Antenner har een mangeleddet stærkt
udviklet Svøbe og et stort Skæl (Squama).
Munddelene bestaar af et Par Mandibler og to Par
smaa Kæber, men desforuden er ikke mindre
end 5 af de 8 Par Brystfødder tagne i
Ernæringens Tjeneste, sidder tæt trængte om
Mundaabningen, og betegnes i Alm. som Kæbefødder.
1. Par er tyndt og føleformet; 2. Par meget
stort og omdannet til en mægtig Rovfod med
enorm forlænget Gribehaand; de tre følgende
Par er af en noget lgn. Bygning, men langt
svagere. Efter de 5 Par Kæbefødder følger
kun tre Par Lemmer, udviklede som
Lokomotionsorgan (spalteformede Svømmeben).
Bagkroppens Svømmefødder er derimod mægtig
udviklede og bærer tillige Gællebuskene;. Af
den indre Bygning fremhæves den ret simpelt
byggede Tyggemave, den langstrakte
Chylustarm forsynet med 10 par Leversække og det
meget langstrakte Hjerte. Testiklerne ligger
som en uparret Sæk mellem Rygkar og Tarm;
Halefinnen, de parrede Udførselsgange, gaar
gennem hele Bagkroppen og udmunder i
Hofterne paa sidste Par Brystben.
Ovariet bestaar af et i Halefinnen liggende
uparret Afsnit og af parrede Lapper, liggende
mellem Hjerte og Tarm, dels i Bagkrpppen,
dels i de tre store Brystringe. Kønsaabningen
ligger mediant i trediesidste Brystring.
Hannerne kendes fra Hunnerne ved ydre
Parringsorganer ved Basis af sidste Par Brystfødder.
Hunnerne bærer ikke Æggene, men afsætter
dem i Gange ell. Huler. S. gennemløber en
meget kompliceret Forvandling; de første
Larvestadier er ufuldstændig kendte, de senere,
der er blevne betegnede som Erichthus, Alima,
opfattedes tidligere som fuldtudviklede Dyr.
Det er vandklare pelagiske Dyr,
karaktenserede ved stort Hovedbrystskjold og stærk,
yderst forskelligartet Tarmbesætning. S.
tilhører alle de varmere Have; de svømmer
fortræffelig og ernærer sig som Rovdyr.
Hovedslægter : Squilla med S. mantis, Middelhavet,
og Gonodaxtylus.
C. W-L.
Søkonge (Mérgulas álle), se Alkefugle,
S. 517.
Søkork, se Octactinia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
