Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkort - Søkort-Arkiv, Det kongelige - Søkrig - Søkrigsartikelbrev - Søkrigskommissær - Søkrigsprokurør - Søkrigsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geografiske Opmaaling udgav litograferede S. i
Maalestokken 1:200000 over hele denne
Strækning og desuden et Par General-Kystkort i
Maalestokken 1:800000. 1848 var Arbejdet saa
langt fremskredet, at der fandtes S. over hele
Norges Kyst. De Groveske Drafter
tilfredsstillede imidlertid ikke længere Tidens
Fordringer, hvorfor man i Beg. af 1850’erne
paabegyndte en ny Hydrografering af Norges
sydlige Kyst. Denne Hydrografering er senere
ogsaa udstrakt til Landets nordlige Kyst og er
nu færdig fra Sveriges Grænse ved Svinesund
Nord over til henimod Grænsen mellem
Nordlands og Troms Fylker. Over denne
Kyststrækning udgives kobberstukne (ell.
heliograverede) S. i Maalestokken 1:50000
(Hovedkortværket) og desuden en Række Kort i mindre
Maalestokke. Af Hovedkortværket i 1:50000 var
der 1923 udkommet 110 Kort, fortløbende fra
Idefjorden til Tanafjorden udført i Løbet af
Aarene 1868—1923. Desuden er der udgivet 13
Havnekort i Finmarken og 8 paa Bjørnøen og
Spitsbergen. I Maalestokken 1:100000, de
saakaldte Indsejlingskort, er der udkommet 22
Kort i Tiden 1860—98. I mindre Maalestok,
1:200000 til 1:1000000, findes en Del ældre Kort.
Nyt Kort over Skagerrak i 1:350000 udkom
1907. Kort over Nordishavet i 1:1000000
(Norge—Spitsbergen) udkom 1919. Omkr. Oslofjorden
er der udgivet 3 Specialkort i 1:25000. Samtlige
holdes à jour m. H. t. Fyr, Lygter, Staker, ny
Grunde o. s. v. — Foruden den alm.
Hydrografering af Kysten er der i Tiden 1867—1901
udført en fuldstændig Oplodning af Havet uden
for den norske Kyst (Dyblodning), hvis
Resultater, saa vidt gørligt, aflægges paa S.
(P. N.). M. H.
Søkort-Arkiv, Det kongelige, i
Danmark blev oprettet 22. Oktbr 1784 med
daværende Kaptajnløjtnant P. de Løvenørn som
Direktør. Han samlede alle i Søetatens Arkiv
og i Admiralitetskontoret værende Søkort og
udarbejdede ny Kort, Landtoninger m. m., som
kunde være til Oplysning for Søfarten. Arkivet
havde dog i Beg. mange Vanskeligheder at
kæmpe mod, saavel i pekuniær som i andre
Henseender, bl. hvilke særlig maa fremhæves
den af militær-politiske Hensyn herskende
Frygt for Offentliggørelsen af gode Kort. 1785
forhandledes fra S. kun et Kort over
Indsejlingen til Øresund og fem Kort over Dele af
Island. 1787 blev det første af S. udarbejdede
Kort publiceret, nemlig Kort over Hetland.
1790 af købte S. Navigationsdirektør Lous hans
Privilegium paa Kort over Kattegat, Sundet og
Bælterne, og allerede 1796 blev disse mindre
gode Kort erstattede af ny, som var tegnede
paa S. Der udførtes vel en Del Søopmaalinger,
i de danske Farvande, ledede af Løvenørn
selv; men de blev afbrudte af Krigen 1807 for
ikke at blive genoptagne førend 1828. En
Mængde ny Kort blev dog udgivne, og S. fik
efterhaanden stor Bet. ved Løvenørn’s Flid og
udmærkede Arbejder. — Efter Løvenørn’s Død
1826 begyndte hans Efterfølger C. C.
Zahrtmann paa systematiske Opmaalinger af de
danske Farvande, der er blevne fortsatte siden
den Tid. Grundet paa nøjagtige Opmaalinger
udgiver S. Søkort i stor Maalestok over alle
danske Farvande, Færøerne og Island.
Endvidere udgives Beskrivelser og Sejlanvisninger
over de samme Farvande, Fyrliste,
Sømærkefortegnelse samt »Efterretninger for
Søfarende«. Den sidste Publikation indeholder alle
Meddelelser vedr. Farvande, der har Interesse
for danske Søfarende. S.’s forsk. Arbejder
tjener i den alm. Skibsfarts Interesse og
forhandles derfra. Endvidere udarbejdes Krigskort
og Landtoninger samt Afmærkning og
Belysning af Farvandene i Krigstid. — S. havde i
Beg. Lokale i Reguleringskommissionens
Samlingsværelse paa Gammelholm og flyttede
derfra til en grundmuret lille Bygning paa
Holmen, ikke langt fra gl. Dok. 1827 fik S. sit
eget Lokale, liggende mellem Holmens Kirke
og Gammelholm. Da Gammelholm bebyggedes,
opførtes den nuv. Bygning i Esplanaden, der
toges i Brug 1874. (Litt.: »Nyt Archiv for
Søvæsen« [1854]).
G. F. H.
Søkrig, Krig til Søs i Modsætning til
Landkrig, se Søkrigsret.
Søkrigsartikelbrev (Søv.), tidligere
Benævnelse paa kgl. og ministerielle Instrukser
og Anordninger for Tjenesten i Flaadens Skibe.
Særlig omfattende og instruktive var de af
Frederik V udstedte S., der har været i Kraft til
de seneste Tider og dannet Forbillede for
senere Instrukser. For Tjenesten i Land
udstedtes »Krigsartikelbrev for Landtjenesten ved
Søe-Etaten«.
C. B-h.
Søkrigskommissær, se
Krigskommissær.
Søkrigsprokurør, tidligere Benævnelse paa
den offentlige Anklager i Retssager ved
Søvæsenet.
C. B-h.
Søkrigsret. Indtil den første
Haag-Konference i 1899 var de om Søkrigen gældende
folkeretlige Regler i meget ringe Omfang fastslaaet
ved Traktat (jfr. Neutralitets. 861).
Bortset fra Konventioner mellem enkelte Stater
forelaa kun den saakaldte Paris-Søretsdeklaration
af 16. April 1856, ifølge hvilken det er forbudt
1) at drive Kaperi, 2) at opbringe fjendtlig
Ejendom, som findes paa neutralt Skib, 3) at
opbringe neutral Ejendom, som findes paa
fjendtligt Skib, i begge Tilfælde dog, medmindre
Talen er om Kontrabande, samt 4) at etablere
en Blokade, som ikke er effektiv (se
Blokade). Disse Regler betød fra først af et ikke
ringe Fremskridt, som dog i Tidens Løb til en
vis Grad atter er gaaet tabt, bl. a. som Følge
af den stadig fortsatte Udvidelse af
Kontrabandebegrebet. Medens ingen Stat mere tænker
paa at anvende Kapere ɔ: private Skibe, som i
Henhold til en Autorisation fra Staten driver
Krigen for egen Regning (se Kaper), hører
det til de brændende Spørgsmaal i Nutiden,
under hvilke Betingelser et privat Handelsskib
kan indlemmes i Statens Flaade og derved
erhverve de samme Rettigheder som et Krigsskib,
og om de krigsførende Magter har Frihed til
at udlægge Søminer langs Modstanderens
Kyster, hvorved de ofte vil kunne opnaa det
samme som ved en egentlig Blokade. Det er af
disse og andre Grunde forstaaeligt, at
Interessen i de senere Aar i høj Grad har samlet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
