- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1002

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkøer - Søl - Sølaan - Sølapper - Søle - Sølen - Sø-Leopard - Sølflikker - Sølide - Søliljer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

primitive Elefanter til at gaa ud i Vandet, er
sikkert frodig Plantevækst paa lave Flod- og
Søbredder; til sidst er de lokket længere og
længere bort fra det faste Land, findende rigelig
Ernæring paa Bundens udstrakte Sletter af
Vandplanter. — Den oprindeligste af S. er
Prorostomus, fra eocæne Lag i Vestindien; den
er kun kendt efter Hovedskallen, hvis
Ansigtsdel er mindre omformet end hos andre S.
Mellemkæben og Underkæbens forreste Del er ikke
nedadrettet. Det har Pattedyrenes oprindelige,
fuldstændige Tandsæt: 3.1.4.3./3.1.4.3. . Fortænder og
Hjørnetænder er ret vel udviklede;
Stødtænderne dog temmelig smaa. Forkindtænderne er
smaa; Bagkindtænderne anselige, mindende om
Tapirens. Fra eocæne Lag i Ægypten kendes
Eotherium, der allerede er slaaet ind paa
Dygongernes specielle Udvikling. Den øvre
Stødtand er blevet større og Mellemkæben som
Følge deraf større og nedadrettet, det samme
gælder Underkæbens forreste Del. De andre
Fortænder, Hjørnetænderne og de forreste
Forkindtænder er derimod mere vantrevne.
Kæberne bærer Præg af allerede fortil at have
været forsynet med de hornklædte
Knuseplader. Bækkenet er i alt væsentlig lig med et
almindelig Pattedyrs Bækken, bestaaende af de
sædvanlige 3 Knogler: Skamben, Sædeben og
Hofteben. Ledskaalen, for Laarbenet, er saa
veludviklet, at der ikke kan være Tvivl om, at
ogsaa Baglemmet har været udviklet og i Brug.
Vi kan nu gradvis følge, hvorledes Tænderne
omformes og Baglemmerne reduceres. Hos Eosiren,
fra noget yngre eocæne Lag, er 2. og 3. øvre
Fortand og Hjørnetanden yderligere reduceret.
Bækkenets iSkamben er delvis forsvundet, og
Ledskaalen er mindre. Noget højere staar
oligocæne, miocæne og pliocæne
Halitherium-Former fra Europa. Hele Skelettet er her kendt.
Fortænder, med Undtagelse af Stødtanden, der
er temmelig kraftig, og Hjørnetænder
forsvinder hos de voksne Dyr. Mellemkæben og
Underkæben er fortil mere nedadrettet. Bækkenet
er yderligere reduceret, og Baglemmet er kun
repræsenteret ved den øverste rudimentære
Del af Laarbenet. — Hos den miocæne
Metaxytherium er selv dette Rudiment forsvundet, og
Bækkenets Ledskaal er endnu mindre. Dermed
er Forbindelsen knyttet med Nutidens
Dygong, hos hvem Ledskaalen er ganske lille
eller mangler.
M. D.

Søl, norsk Navn paa Rødalgen Rhodymenia
palmata
, se Alger, S. 497, Tavle Fig. 8.

Sølaan, se Bodmeri.

Sølapper, se Lapper, S. 449.

Søle (tysk Sohle?), Udtryk for »Sliddene«
paa Aksler, for Eksempel Krumtapaksler, som
er de Steder, hvor disse hviler i deres Leje
(jfr. Sølflikker og Sølsten).
(F. W.). D. H. B.

Sølen, Fjeldparti med flere Toppe, N. f.
Atnasjøen, Alvdal Herred, Hedmark Fylke.
Stor-S. er 1828 m. Rendals-S. 1751 m.
M. H.

Sø-Leopard, se Sæler, S. 956.

Sølflikker, Jernskinner, hvormed
Vejrmøllens liggende Aksel, hvis den er af Træ,
beslaas for at modstaa Sliddet fra Sølstenen
(s. d.).
(F. W.). D. H. B.

Sølide, se og Landgrund.

Søliljer (Crinoidea) er en Klasse af
Pighude, der næsten alle er fæstede ved en leddet
Stilk, der udgaar fra Rygsiden. Fjerstjernerne
er kun i Ungdommen stilkede; ogsaa hos nogle
fossile Former var Stilken rudimentær, saa
Dyrene har været fritlevende (Marsupites o. a.),
ell. Bægeret har været direkte fastvokset til
Underlaget (Cyathidium), mens Stilken paa den
anden Side hos visse Pentacrinus-Arter kan
blive flere m lang. Den er støttet af talrige
Kalkled, kredsrunde, elliptiske ell. kantede,
mest 5-kantede; bl. de nulevende Familier er
de slanke, langstrakte hos Bourgueticrinidæ
med aflange Ledflader, hvor hvert Leds øvre
og nedre Ledflade danner en ret Vinkel med
hinanden, mens de er korte, skiveformede hos
Pentacrinidæ. Den 5-kantede Form synes at
være opstaaet ved Sammensmeltning af flere
Stykker; saaledes er Stilken hos den uddøde
Botryocrinus forneden dannet af 5 afvekslende
Længderækker af 6-kantede Stykker, der opad
ordner sig i Kredse paa 5, der tilsidst smelter
sammen. Hos den ligeledes uddøde Apiocrinus
er de øverste Stilkled saa brede, at de danner
ligesom den nederste Del af Bægeret. Hos
mange S. er Stilken med bestemte Afstande
forsynet med Sideranker (Cirrer), der ligesom
Stilken er sammensat af Led; hos Pentacrinus
er de fordelt over hele Stilken, hos Rhizocrinas
findes de kun som rodlignende forgrenede
Traade ved Basis af Stilken, udgaaende fra et større
ell. mindre Antal Led; saadanne Former lever
paa løs Bund, mens Pentacrinus, Apiocrinus
o. m. a. fæstes til et fast Underlag ved en
pladeformet Udbredelse af Basis. Stilken
vokser i Længde, ved at nye Kalkled stadig
dannes ved den øvre Ende. Paa langs gennem alle
Stilkleddenes Midte strækker sig en Kanal, der
staar i Forbindelse med det saakaldte kamrede
Organ, der hos de stilkede Former findes i
Bægeret, hos Fjerstjernerne inden for
Rygknappen, men hvis Bet. er ukendt; gennem
denne Kanal gaar faste, elastiske
Bindevævstraade, og paa Stilkleddenes Flade findes dels
glatte, dels stribede Felter, der kan danne
regelmæssige, smukke Tegninger og ligeledes er
Fæste for dels elastisk, dels uelastisk
Bindevæv; egentlige Ledflader mangler hos de fleste,
undtagen f. Eks. som omtalt hos
Bourgueticrinidæ; ligeledes mangler Muskler, og Stilken
bevæges passivt af Vandet; derimod er
Cirrernes Led forsynede med Muskler. Kroppen hos
S. kaldes Bægeret; dette er hyppigst omvendt
kegleformet ell. bægerformet, undertiden
kugleformet; man skelner mellem den opstigende
Væg indtil Armfæsterne og det oftest blødere,
flade ell. hvælvede Tag imellem Armene,
hvorpaa Mundaabning og Gat har Plads. Bægeret
er overordentlig forskelligt, og Antal og
Ordning af dets Kalkplader er af største
systematiske Bet. Hos talrige uddøde S. er hele
Væggen dannet af fast forbundne Kalkplader,
mens Bægeret hos andre, f. Eks.
Fjerstjernerne, er blødt undtagen i sin nederste Del, den
saakaldte Dorsalkapsel; denne bestaar i sin
simpleste Form af 2 afvekslende Kredse af
Plader, øverst de 5 Radialia, der bærer
Armene, neden for og afvekslende med dem, altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free