Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølsten - Sølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. er nu ofte erstattet af en Pande af Jern ell.
Metal. (Jfr. Søle).
(F. W.). D. H. B.
Sølv, latinsk argentum, heraf den i Kemien
for S. brugte Betegnelse Ag; det alkymistiske
Symbol for S. var Maanen. Det er det mest
anvendte af de ædle Metaller, da dets Pris er
ganske væsentlig mindre end Guldets og
Platinets; navnlig til Smykke- og Servicegenstande,
til Mønter og i den fotografiske Industri er
dets Anvendelse meget betydelig. S. er
temmelig udbredt i Naturen, idet det danner
Hovedbestanddelen af en hel Række vigtige
Malme, i Reglen saaledes at dets Mængde i
kvantitativ Henseende træder stærkt tilbage for de
andre Metallers; paa Grund af dets forholdsvis
betydelige Værdi er dets Tilstedeværelse dog
som oftest af afgørende Betydning for
vedkommende Malms Handelsværdi. Gedigent
findes det ingenlunde sjælden, om end ikke ofte
i store Mængder samlet paa eet Sted; det
forekommer i smaa Krystaller, navnlig Terninger
eller Oktaedre, i Traade eller Haar
indsprængte i Klipper; undertiden i større Stykker, i
Kongsberg saaledes Klumper paa indtil 325 kg,
i Schneeberg i Sachsen endogsaa paa indtil
500 kg. Det gedigne S. i Kongsberg udmærker
sig ved at indeholde Guld, andre Steder kan
det indeholde Kvægsølv. Det vigtigste
sølvholdige Mineral er Sølvglans, Argentit, Ag2S.,
teoretisk med et Sølvindhold paa 87,1 % S.;
endvidere kan nævnes mørk og lys
Rødgylden, Falertser, forskellige Sølvhalogenider
etc., alle med stærkt vekslende Indhold af
S., fra 75 % og helt ned til Spor. Langt
større Betydning har de egentlige sølvholdige
Malme, i Reglen sulfidiske Malme med
Kobber, Bly, Zink eller Jern som
Hovedbestanddel og med et vekslende, som oftest kun ringe
Sølvindhold; 1 % S. i en Malm gør den til et
særdeles rigt Udgangsmateriale for
Sølvudvinding, 0,01 % S. muliggør endnu en Udnyttelse
med tilfredsstillende økonomisk Resultat. Men
de smaa Mængder, hvori saaledes S. i næsten
alle Tilfælde findes i Malmene — og da navnlig
i vor Tid, hvor saa godt som alle de rige
Malme forlængst synes opbrugte —
nødvendiggør, at Sølvudvindingen som oftest maa være
intimt knyttet til Fremstillingen af det Metal,
som danner Malmens metalliske
Hovedbestanddel. Og navnlig gælder dette om Udvindingen
af S. af de bly- og af de kobberholdige Malme
ad den tørre Vej.
Udskillelsen af S. af Blyglans er af
ældgammel Oprindelse og tidligere den eneste kendte
Sølvudvindingsmetode, naar der ses bort fra
det gedigne S. Den gaar i Korthed ud paa, at
Malmens Blyindhold overføres til metallisk
Tilstand som Værkbly — nu altid ved
Ristereduktionsmetoder (se Bly), under Iagttagelse af
saadanne Forsigtighedsregler, at saa lidt S.
som muligt gaar over i den samtidig dannede
Slagge, Sten, »Speise« etc.; Værkblyet
underkastes derefter en iltende Smeltning,
»Afdrivning«, hvorved efterhaanden Blyet omdannes
til Blyilte — »Sølverglød« — der i smeltet
Tilstand flyder bort — medens S., der som et
ædelt Metal ikke paavirkes af Ilten, bliver
tilbage som et Lag af smeltet, blankt Metal.
Metoden kræver for at kunne betale sig, at
Værkblyets Sølvindhold ligger nogenlunde højt —
mindst maa det vel være 0,1—0,2 %, og i
Virkeligheden vil man nu altid af Hensyn til
Rentabiliteten stræbe efter, at Udgangsmaterialet
har et noget højere Sølvindhold. Kan dette ikke
direkte opnaas — hvad der med de
nuværende fattige Malme som oftest vil være umuligt —
er det nødvendigt før Afdrivningen at foretage
en Koncentreringsproces. Tidligere foregik dette
ved at underkaste Blyet en Pattisonering (s. d.);
nu er denne i Reglen afløst af Parkes’
Proces. Denne beror paa, at Zink, udrørt i
smeltet Bly, kun opløses lidt — omtrent 1 % — i
dette, men i øvrigt samler sig som et
skumagtigt Lag oven paa Blyet; da S. — ligesøm
Guld — er langt lettere opløseligt i Zink end
i Bly, vil Zinklaget foruden noget opløst Bly
indeholde næsten alt det tilstedeværende ædle
Metal, og ved at bortskumme Zinklaget
fjernes derfor S. med dette fra Hovedmængden af
Blyet. Ved Parkes-Processens Udførelse bliver
Blyet smeltet og opvarmet til noget over
Zinkets Smeltepunkt, hvorpaa Zinket tilsættes og
blandes godt sammen med Blyet ved et
Røreværk; der anvendes c. 2 % af Blyets Vægt af
Zink, noget forskellig efter det varierende
Sølvindhold og i Reglen saadan, at det tilsættes i
2—3 Portioner med paafølgende Bortfjernelse
af Zinkskummet; den første Portion Zinkskum
vil indeholde alt tilstedeværende Guld og
Kobber, den anden Hovedmængden af S., den tredje
vil blive ret sølvfattig, saa den kun med
Fordel kan anvendes som første Tilsætning ved
Afsølvning af det næste Blyparti. Blyet bliver
herved befriet fra næsten alt S., helt ned til
0,0005 %; det har derimod optaget omtr. 0,7 %
Zink, fra hvilket det maa renses ved en iltende
Smeltning, eller ved at der ledes en Strøm af
Vanddamp ned i det til Rødglødhede
opvarmede Metal (Cordurié-Schnabel’s Metode). Det
dannede Zinkskum indeholder store Mængder
mekanisk medrevet Bly, fra hvilket det delvis
kan renses ved en Sajgring; af det saaledes
erholdte »Rigtskum« fjernes det meste af
Zinket ved Destillation, og der opstaar et
»Rigtbly« med c 5 % S. Zinkafsølvningen efter
Parkes er væsentlig hurtigere og billigere at udføre
end Pattisoneringen, som den i langt de fleste
Tilfælde har fortrængt; drejer det sig dog om
at udvinde S. af et wismuthholdigt Værkbly,
foretrækkes endnu Pattisoneringen, da denne
Metode udskiller Wismuth samtidig med S. af
Blyet, hvad der har Betydning baade paa
Grund af Wismuths høje Pris, og fordi et
Wismuthindhold nedsætter Blyets
Anvendelighed.
Angaaeade Afdrivningen (s. d.) skal iøvrigt
kun anføres, at den udføres i Flammeovne af
noget forskellig Konstruktion (man skelner
mellem den »tyske« og den »engelske« Model); at
det smeltede Sølverglød, som forlader Ovnen
gennem et Overløb, efterhaanden vil blive mere
og mere sølvholdigt, saa at det sidst fraløbne
for at undgaa væsentlige Sølvtab atter maa
reduceres til Værkbly og igen indføres i
Processen; og at man ved at neddyppe særlig rige
Malme i Blybadet kan forøge dettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
