- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1007

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sølvindhold betydeligt, medens Malmenes øvrige
Metalindhold forslagges. Alt efter stedlige Forhold,
Indhold af Urenheder, Produktionsmængde etc.
er Afdrivningsgraden meget forskellig: man kan
afdrive direkte i een Arbejdsgang til rent
»Fintsølv«, eller man kan — hvad der paa
Grund af de ringere Sølvtab er det
almindeligste — fremstille »Bliksølv« med 10 % eller
»Sortblik«, »Blylæder« med 20—50 % fremmede
Bestanddele, i hvilke sidste Tilfælde
Afdrivningen føres til Ende i smaa Flammeovne,
»Finbrændingsovne«, med Herder af Mergel,
Benaske etc., som deltager i Forslagningen af
Urenhederne; her dannes ofte en
wismuthholdig Slagge, som danner et vigtigt
Udgangsmateriale for Udvindingen af Wismuth. Et med
Afdrivningen forbundet og ofte i Poesien (f.
Eks. i: »Den store Mester kommer«) benyttet
ejendommeligt Fænomen er »Sølvblikket«: naar
Afdrivningen er ganske nær ved at være
afsluttet, vil Laget af Sølverglød ikke længere kunne
dække Overfladen; det trækker sig stadig mere
og mere sammen, først til et Net, dernæst til
enkelte Pletter; pludselig ligger største Delen af
Sølvmassen blank som et Spejl, hvori den, som
kigger ind gennem Arbejdsaabningen, vil se sit
Spejlbillede gengivet med stor Klarhed.

Udvindingen af S. af kobberholdige Malme
har i den nyeste Tid været af stedse større
Betydning, dels fordi Kobber fremstilles i stærkt
stigende Mængde og saa meget af den anvendte
Kobberkis er sølvholdig, dels foranlediget af, at
S. udvindes let og hurtigt sammen med Kobber
og det derfor har vist sig fordelagtigere at
tilsætte eventuelt foreliggende rigere Sølvmalme
til Kobbermalme og herved faa S. udskilt
sammen med Kobberet end — som Forholdet
altid var tidligere — at behandle dem sammen
med Blymalme eller Værkbly.
Fremgangsmaaden er den, at de, sølvholdige Kobbermalme,
eventuelt med noget tilblandet Sølvmalm af
anden Oprindelse, afristes partielt og derpaa
udsmeltes paa de under Kobber meddelte
Metoder under Dannelse af en Kobbersten, der
vil indeholde praktisk talt alt det
tilstedeværende S. (og Guld). Af denne Sten, der saaledes,
som det hedder i den metallurgiske Sprogbrug,
har virket som Samler (engelsk Collector) for
de tilstedeværende ædle Metaller, udvindes
Kobberet med sit S.- og Guldindhold i
metallisk Tilstand ved en Blæsning i Konvertor, og
endelig fremstilles ved Elektrolyse det
fuldstændigt rene Elektrolytkobber, medens de ædle
Metaller samler sig i Anodeslammet. Da nu
Elektrolysen af Hensyn til den elektrotekniske
Anvendelse alligevel maa foretages ved det
meste af det fremstillede Kobber, faas S. her
næsten helt uden yderligere Omkostninger,
og Udvindingsprocessen har en med hele
den moderne Metallurgis storindustrielle Præg
langt mere overensstemmende Karakter end
den omstændelige Blymetode. Af de tørre
Metoder er derfor Kobbermetoden den, der mest
har Fremtiden for sig ved alle de Malme, hvor
den naturligt kan anvendes.

Ved Siden af den tørre har ogsaa den vaade
Vej stor Betydning inden for Sølvudvindingen.
Tidligst anvendt har her
Amalgamationsmetoden været. Den er angivet allerede i 1557 af
Bartholomé de Medina og blev snart derefter
indført i Mexiko, i 1561 blev den indført i Peru
af de Velasgo. Amalgamationsprocessen beror
paa S.’s store Affinitet til Kvægsølv; ved
gedigent S. dannes let et Amalgam ved simpel
Opløsning af S. i Kvægsølv; ved Sølvklorid dannes
samtidig Kviksølvkloryre; Sølvsulfid paavirkes
kun under samtidig Tilstedeværelse af
Kobberklorid, som af Sølvsulfidet danner Sølvklorid.
Lettest gaar derfor Amalgamationen ved gedigne
Malme, der kun behøver at males sammen med
Vand og Kviksølv paa simple Stenmøller
(Arrastras). Betydelig omstændeligere er det at
udskille S. af de sulfidiske Malme. I ældre Tid
anvendtes hertil navnlig den saakaldte
Patioproces, hvis Betydning for Sølvudvindingen
gennem de første Aarhundreder af den nyere
Tid og derigennem for hele Verdensudviklingen
har været enorm; man mener, at der fra Mexiko
alene ved dens Hjælp ialt er kommet S. til en
Værdi af op imod 15 Milliarder Kr. Den udføres
ved, at den vaadmalede Malm udbredes paa
Stenbroen i en Gaard — patio, — dækkes med
et Lag af Kogsalt og yderligere med afristet
eller forvitret Kobberkis; til sidst spredes
Kvægsølv i Draabeform ud over det hele, og
Massen gennemæltes ved mange Dage igennem
at drive Muldyr rundt i patio’en. Ved denne
særlige Blandingsmetode, der trods gentagne
Forsøg ikke har kunnet erstattes med
mekaniske Blandingsapparater, og hvor bl. a. Jernet
i Muldyrenes Hovsko synes at have spillet en
vigtig Rolle, blev S. frigjort ved Kobberklorid
og metallisk Jern, hvorpaa det dannede
slamformede Sølvamalgam kunde fraslemmes og
samles. Metoden var ufuldkommen, ofte gik
omtrent Halvdelen af det tilstedeværende S.
tabt i Affaldet, og et eventuelt Guldindhold
blev næsten ikke udvundet. En væsentlig
Forbedring af Patioprocessen betegner
Washoeprocessen eller
Pandeamalgamationen, som opstod omkring 1860 i det
vigtige Sølvdistrikt Washoe i Nevada. Malmen
blev her fintmalet i Stampeværker og derpaa
revet sammen med Kvægsølv i dampvarmede
Male- og Blandeapparater med Truge og
Børeapparater af Støbejern; saavel i Stampeværket
som i Panden blev noget metallisk Jern afgivet
af de bevægede Jerndele, og herved Massen
forsynet med det fornødne Reduktionsmiddel til
S.’s Frigørelse, medens Kobbersulfat og Kogsalt
kun i sjældnere Tilfælde blev tilsat; ogsaa her
vindes til Slut det dannede Amalgam ved en
Slemning. I mange Tilfælde faar ogsaa de
sulfidiske Malme inden Amalgamationen ved en
klorerende Bistning Sølvsulfidet overført til
Sølvklorid, hvorved den paafølgende
Kvægsølvbehandling, der foretages i roterende Fade, i
Pander etc., forløber væsentlig lettere. Af
Amalgamet vindes endelig i alle Tilfælde S. ved
at fradestillere Kvægsølvet; i Reglen anvendes
en liggende Retort, og Kvægsølvdampene
fortættes ved at ledes gennem et vandkølet,
vertikalt Svalerør. Medens
Amalgamationsmetoden ved rene Malme kan yde gode Tjenester,
er den ved mere urene Malme, navnlig
blyholdige, forbunden med store Vanskeligheder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free