Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig derved at ogsaa Blyet amalgamerer sig let
og derved giver Anledning til store
Kvægsølvtab, hvad der naturligvis gør Metoden dyr. En
hel Række Metoder gaar ud paa at overføre S.
til opløselige Former og derefter foretage en
Ekstraktion af Sølvforbindelsen med vandige
Opløsninger. Dette kan f. Eks. ske ved
gennem en klorerende Ristning at overføre S. til
Sølvklorid, der saa udtrækkes med en
Opløsning af Kogsalt — Augustinprocessen
— eller bedre med Natriumthiosulfat
— Pateraprocessen — eller med
Kalciumthiosulfat — Kissprocessen; af
Thiosulfatopløsningerne udskilles S. med
Kalciumsulfid. Andre Metoder gaar ud paa at
overføre S. til Sulfat, først og fremmest
Ziervogelprocessen, der i en lang Aarrække
har fundet Anvendelse til Udvinding af
Mansfelderskiferens ringe Sølvindhold (c. 0,02 %).
Den først fremstillede Kobbersten med 75 %
Kobber og 0,5 % S. ristes forsigtigt ved en
saadan Temperatur (700—800°), at det først
dannede Jern- og Kobbersulfat atter
dissocieres, medens Sølvsulfalet taaler at opvarmes til
denne Temperatur uden at sønderdeles. Ved
Udtrækning af den afkølede Masse med Vand gaar
Sølvsulfat i Opløsning, og af Opløsningen
udfældes S. ved Tilsætning af Kobbergranalier.
Sølvholdigt Sortkobber og Kobbersten, der er
dødristet, kan udludes med stærk Svovlsyre,
hvorved Kobberet danner en ren
Kobbervitriolopløsning, der kan inddampes til
Krystallisation, hvorved Saltet vindes i ren, salgbar Stand,
medens S. sammen med meget Blysulfat danner
en Slam, der kan oparbejdes i Skaktovn eller
paa anden Maade.
Langt den største Betydning af de vaade
Metoder har dog Udludningen med
Cyannatrium-Opløsning. Metoden har først
været anvenat ved Udvindingen af Guld (s. d.);
i Aaret 1902 blev den overført til Sølvudvinding
i Mexiko af Chas. Butters Co. I det store og
hele arbejdes paa lignende Maade som ved
Guld-Udludningen, kun med stærkere
Cyannatrium-Koncentration af Luden, i Reglen med et
Indhold af c. 0,1—0,4 % Na Cy. Malmene, som
ved en Koncentrationsproces er befriet fra
uholdigt Materiale med for Luden skadelige
Bestanddele, males paa Rørmøller til et fint Slam,
der blandes med Luden under stærk
Gennemluftning i et Pachucataarn, en høj Jerncylinder
med konisk; Bund og et vidt, næsten til
Bunden naaende, centralstillet Jernrør, ind i
hvilket der forneden indføres en Strøm af
Presseluft, hvorved Blandingen af Slam og Cyanlud
blandes meget intensivt. De kemiske Processer,
der foregaar under Udludningen, er navnlig
karakteriseret ved, at Malmen her i langt de
fleste Tilfælde er svovlholdig, medens ved Guld
Metallet er til Stede i gedigen Tilstand; Svovlet
danner Svovlnatrium, som maa bortskaffes for
ikke at bringe Reaktionen til Stilstand, hvad
der kan ske ved at ilte med indblæst Luft
under Tilstedeværelse af Kalciumhydroxyd,
hvorved opstaar Kalciumthiosulfat. Man udskiller S.
af Luden, hvori det findes som NaAgCy2, med
Zink i Form af Støv eller Spaaner. Paa 1 kg
S. i Malmen anvendes omkring 2—3 kg
Cyannatrium. Processen er billig, og det kan derfor
betale sig at anvende den paa sølvfattige
Malme, ikke mindst paa de i stor Mængde
tilstedeværende Halder fra Patio-Processen o. a.
Det paa disse forskellige Maader vundne S.
er altid mere eller mindre urent, oftest
indeholder det Kobber og noget Guld. Det renses
herfor ved Affination (se affinere) eller nu
i Reglen altid ved Elektrolyse, mest efter
Möbius’ Metode (se Guld), hvor Guldet vindes i
Anodeslammet, medens Elektrolytsølvet
udskilles i Krystaller med et Indhold af mere end 999
pro mille Finsølv.
S.’s Egenskaber. Det er i fast Tilstand
det hvideste af alle Metaller og har en
særdeles udpræget og straalende Metalglans.
Atomtallet er 107,88, Grundstofnumret i det
periodiske System er 47. Det er meget bestandigt
over for ren atmosfærisk Luft; indeholder denne,
som Tilfældet i Reglen vil være, noget
Svovlbrinte, overtrækker S. sig dog efterhaanden
med en Hinde af sort Svovlsølv. Det er meget
strækkeligt og smidigt — overgaas i denne
Henseende kun af Guld —; det kan saaledes
udvalses til Blade paa 0,00025 mm’s Tykkelse og
udtrækkes til Traade saa fine, at der gaar 1800
m paa et g. Styrken over for Træk er større
end Guldets; for smeltet, valset eller trukket S.
er den omtrent 20 kg pr mm2, men kan stige
indtil 35 kg. Smeltepunktet er, naar Luften
udelukkes, omtrent 961°, ved Tilstedeværelse af
Luft et Par Grader mindre. Kogepunktet er c.
1955°, men i Vakuum kan en Fordampning
allerede spores ved 680°; S. er derfor at regne
til de flygtige Metaller, hvad der maa tages
Hensyn til ved de metallurgiske Operationer,
naar Tabene af det værdifulde Metal skal
nedbringes til det mindst mulige. Vægtfylden er c.
10,6, men det er umuligt at faa helt konstante
Værdier, hvad der staar i Forbindelse med S.’s
ejendommelige Egenskab under Smeltningen at
absorbere Ilt. Ledningsevnen saavel for Varme
som for Elektricitet er meget stor og i det
mindste for Elektricitetens Vedkommende
større end noget andet Metals, c. 1/3 bedre end
Kobberets. S. opløses let af Salpetersyre under
Dannelse af Sølvnitrat (»Helvedssten«); af varm
Svovlsyre, hvorved under samtidig Udvikling af
Svovlsyrling dannes Sølvsulfat; Saltsyre angriber
det kun overfladisk, organiske Syrer
overhovedet ikke. Af Svovlbrinte og opløste
Alkalisfider overføres dets Overflade til mørkfarvet
Svovlsølv (i Teknikken fejlagtigt kaldet
»Oxydering«); ved Sammensmeltning med Svovl dannes
krystallinsk Svovlsølv (»Plachmal«); med de
fleste Metaller danner det let Legeringer (se
Sølvlegeringer), dog ikke med Jern;
med Kvægsølv dannes Amalgamer allerede ved
almindelig Temperatur, dog lettere i Varmen.
S.’s Forarbejdning. Rent S. anvendes
kun sjældent, da det er for blødt til at modstaa
Slid; langt større Betydning har det i legeret
Tilstand og navnlig da legeret med Kobber (se
Sølvlegeringer). Som omtalt er det
meget strækkeligt og smidigt og egner sig derfor
udmærket til at forarbejdes ved Smedning og
Valsning, som finder Sted i kold Tilstand;
Valsningen gør det dog haardt, saa at det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
