Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølv - Sølvalderen - Sølv-Asald - Sölvason, Sveinn - Sølvasp - Sølvbjørn - Sølvblad - Sølvbladfamilien - Sølvblende - Sølvblik - Sølvbrasen - Sølvbregne - Sølvbromid - Sølvbronze - Sølvbryllup - Sølvcyanid - Sølverglød - Sølverglødplaster - Sølverts - Sölvesborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig U. S. A. og Mexiko, og det lykkedes
Sølvmineejerne i U. S. A. i 1878 at faa
gennemført den saakaldte Bland-Bill, hvorefter
Staterne maanedlig skulde opkøbe for 2—4 Mill.
Doll. Sølv til Udmøntning, men Sølvprisen faldt
stadig, efter Sherman-Bill af 1890 fordobledes
Opkøbene, og Sølvprisen steg derefter lidt. En
fra U. S. A. udgaaet Bevægelse for gennem
Overenskomst mellem Landene at faa indført
saavel Guld som Sølv som lovligt
Betalingsmiddel førte ikke til noget Resultat, og efter at
den ind. Regering i 1893 havde standset den
fri Sølvudmøntning, faldt Sølvprisen stærkt, og
da en Række Lande (Østerrig-Ungarn, Rusland,
Japan m. fl.) i Løbet af 1890’erne gik over til
Guldmøntfod, vedblev Sølvprisen stadig at falde.
Indtil 1870 var Værdiforholdet mellem Guld
og Sølv som 1:15 1/2, i 1880 som 1:18, i 1890 som
1:20, i 1900 som 1:33 og i 1910 som 1:38. Det
vil bl. a. sige, at de danske Enkroner, der i
1873 udmøntedes med en Værdi af c. 95 Øre, i
1910 kun var c. 38 Øre værd.
Fra 1914 til 1920 steg Sølvprisen stærkt; dette
forklares dels ved den alm. Prisstigning (hvori
Sølvet altsaa deltog), dels ved aftagende
Produktion (c. 1866—70 c. 1,1 Mill. kg aarlig,
1901-05 c. 5,2 Mill. kg. 1911-13 c. 7 Mill. kg,
men 1916—21 c. 5,5 Mill. kg); senere er
Sølvproduktionen atter vokset, og Værdiforholdet
mellem Sølv og Guld er nu nogenlunde som
før 1914.
Sølvprisens Bevægelser i den sidste halve
Snes Aar fremgaar af flg. Oversigt over
Værdiforholdet mellem Guld og Sølv:
1911: 38,3
1912: 33,6
1913: 34,2
1914: 37,4
1915: 39,8
1916: 30,1
1917: 23,1
1918: 19,8
1919: 16,5
1920: 15,3
1921: 25,6
1922: 27,4
1923: 29,5
1924: 30,8
1925: 29,6
Sv. N.
Sølvalderen, se latinsk Litteratur,
S. 507.
Sølv-Asald norsk Sórbus Aria L.), se Røn.
Sölvason [’söl.vaså.n], Sveinn, isl. Jurist,
f. 1717, d. 6. Aug. 1782. Efter at være bleven
Student opholdt S. sig et Par Aar (1740—42)
ved Kbhvn’s Univ. 1746 blev han Lagmand over
Islands nordvestlige Del, hvilken Stilling han
beklædte til sin Død. S. var en begavet Mand
og en af Islands faa videnskabelige Jurister.
Foruden nogle mindre Afh. skrev han Tyro
Juris, en Fremstilling af den gældende Ret paa
Island (udg. i Kbhvn 1754 og 1799), samt Det
islandske Jus criminale (paa Dansk; Kbhvn
1776). Som Jurist var han meget anset, og disse
hans Skrifter havde Bet. for sin Tid. Hans isl.
Sprog er berygtet for dets Slethed. S.
optraadte ogsaa som Digter, deriblandt som
Rimedigter. (Litt.: »Æviminning« [1791]; »Safn til
sögu Islands« II; P. Pjetursson, »Hist. eccl.
Isl.«).
F. J.
Sølvasp, se Asp, S. 251.
Sølvbjørn, se Bjørne, S. 337.
Sølvblad, se Elæagnus.
Sølvbladfamilien (Elæagnaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Thymelæales, Træer eller mest Buske, kendelige paa
deres Beklædning med Stjerne- ell. Skjoldhaar;
de oftest spredte og helrandede Blade bliver
derved sølvglinsende; Akselblade mangler.
Blomsterne er tve- ell. enkønnede og har et 2-
ell. 4-talligt Bæger, men mangler Krone; af
Støvblade findes lige saa mange ell. dobbelt saa
mange som Bægerblade. I Hun- og
Tvekønsblomster er Blomsterbunden skaalformet og
blivende, og den omslutter ved Frugtens,
Nøddens, Modning denne, idet den bliver kødet og
farvet; Frugten er altsaa »falsk«, bær- ell.
stenfrugtagtig; den spredes ved Fugles Hjælp. 17
Arter, en Del er Steppeplanter.
A. M.
Sølvblende, d. s. s. Rødgylden.
Sølvblik giver i de større Tykkelser ved
Udhugning Blanketter til Mønter og Medailler, i
de mindre Tykkelser Emner til Smykker o. l.
S. fremstilles ved gentagne Valsninger, mellem
hvilke foretages Udglødninger for at gengive
Materialet dets Strækkelighed. Ved fortsat
Valsning og Slagning kan man fremstille det
tyndeste S., der som Bladsølv anvendes til
Forsølvning og Plettering (se Bladguld).
(F. W.). Carl J.
Sølvbrasen, norsk Navn for Pterycombus
brama, se Makrelfisk.
Sølvbregne, se Gymnogramme.
Sølvbromid, Bromsølv, AgBr, faas ved
Fældning af en Opløsning af Sølvnitrat med
Kaliumbromid; det har en gullighvid Farve og
er tungere opløseligt i Ammoniakvand end
Sølvklorid; ved Ophedning i en Klorstrøm
omdannes det til Sølvklorid, fra hvilket det adskiller
sig ved at være næsten uopløseligt i
Ammoniumkarbonat. S. paavirkes af Lyset og finder
betydelig Anvendelse i Fotografien. Det er
opløseligt i Natriumthiosulfat.
(O. C.). S. P.
Sølvbronze [-bråŋsə] kaldes en
Manganlegering, der angives at kunne være
sammensat f. Eks. af 18 Dele Mangan, 67,5 Dele Kobber,
13 Dele Zink, 1,2 Dele Aluminium og 5 Dele
Silicium. S. ligner Nysølv, men skal være lettere
at forarbejde end dette til tynde Plader og
Traad; det har dog, saa vidt vides, ikke faaet
nogen praktisk Betydning.
(F. W.). Carl J.
Sølvbryllup, Fest, afholdt paa
Bryllupsdagen efter 25 Aars Ægteskab.
Sølvcyanid, Cyansølv, AgNC, fremstilles
ved Fældning af en Opløsning af Sølvnitrat med
Kaliumcyanid og faas derved som et hvidt,
osteagtigt Bundfald, der ligesom Sølvklorid er
opløseligt i Ammoniakvand og uopløseligt i Vand
og Salpetersyre, men i Modsætning til det
sidstnævnte Salt ikke farves violet i Lyset. Det
opløses i et Overskud af Kaliumcyanid, idet der
dannes Kalium-S. KNC . AgNC, som finder
Anvendelse ved galvanisk Udfældning af Sølv
(se Forsølvning).
(O. C.). S. P.
Sølverglød, se Blyoxyd.
Sølverglødplaster, se Blyplaster.
Sølverts, d. s. s. Sølvmalm.
Sölvesborg [-bårj], By i det sydlige Sverige,
Blekinge Län, ligger 65 km VSV. f. Karlskrona
ved Sölvesborgviken og ved Banen fra
Kristianstad til Karlshamn. (1925) 3930 Indb. S. er
uregelmæssig anlagt og mangler, naar Kirken
undtages, monumentale Bygninger. Byen har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
