Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 1011 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sölvesborg - Sølvfalerts - Sølvfasan - Sølvfisk - Sølvflaader - Sølvfulminat - Sølvfund - Sølvglans - Sølvgran - Sølvhejre - Sølvhornmalm - Sølvilte - Sølvjodid - Sølvkarbonat - Sølvkis - Sølvklorid - Sølvknapper - Sølvkromat - Sølvkræ - Sølvkveite - Sølvlaktat - Sølvlegeringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

treklasset Gymnasium og driver Fiskeri samt
Industri og Handel. I Havnen indgik 1924 555
Skibe med 108534 Nettotons. Hjemmehørende
i Byen var 19 Skibe paa i alt 4430 Nettotons.
Af industrielle Etablissementer fandtes 1923 i
alt 17, der beskæftigede 730 Arbejdere og
tilvirkede Varer for 2,9 Mill. Kr. S. er en meget
gammel By, der maaske er opstaaet om S. Slot,
hvoraf sparsomme Ruiner findes, og som
spillede en Rolle i Unionstiden og under de første
Vasakonger. Byen har lidt meget under
Slottets gentagne Belejringer, og flere Gange er den
hærget af Ildebrand.
(H. P. S.). M. H-n.

Sølvfalerts, se Falerts.

Sølvfasan, se Fasaner, S. 779.

Sølvfisk, se Guldfisk og Karpefisk.

Sølvflaader, de Flaader, hvormed
Spanierne hentede ædelt Metal hjem fra deres amer.
Kolonier. De afgik en Gang aarlig, maatte kun
udskibes i Cadiz og var naturligvis under
Krigsforhold Genstand for Fjendernes
Efterstræbelser (saaledes erobrede Francis Drake flere S.).
C. B-h.

Sølvfulminat, se Knaldsølv.

Sølvfund kaldes en Gruppe af c. 30
væsentlig ensartede danske Fund fra Oldtidens
Slutningstid, bestaaende af Sager af Værdimetal,
mest Sølv. De indeholder vel ofte hele og
fuldstændige Smykker, mest Armringe, men
kendetegnes dog især ved at indeholde talrige
overhuggede og fragmenterede Genstande, der ofte
viser smaa Mærker, hidrørende fra foretagen
Prøvning af Metallets Lødighed, og saaledes
tydeligt nok er Genstande, hvor ikke Formen,
men Værdien var det afgørende. Foruden
Fragmenter af Smykker o. l. ses ofte Barrer, hele
eller overhuggede, Stænger og Mønter, ligeledes
hele eller overklippede, ofte orientalske
(»kufiske«). Det største Fund af denne Art
fremkom 1911 i Terslev ved Haslev, Sydøstsjælland,
i alt godt 6 1/2 kg, Smykker, navnlig Arm- og
Halsringe, Brudsølv, samt 22 hele eller
fragmenterede vesteuropæiske og 413 hele, arabiske
(kufiske) Mønter (samt c. 1300 Brudstykker).
Mønterne bestemmer Tiden for Nedlæggelsen
til c. 950 e. Kr. Et andet, betydeligt Fund
fremdroges 1835 nær Stranden ved Vaalse (Falster),
hvor Sagerne laa hengemte i et Bronzekar. Der
var bl. a. Hals- og Armringe og Stykker af
lignende, 2 Thorshamre, og talrige Mønter, deraf
adskillige vesteuropæiske (950—90), de fleste
dog kufiske (750—972), mest prægede af
samanidiske Fyrster i Chorasan. Andre Fund
stammer fra Mandemark (Møen), Sejerby paa
Sejerø, Nørreballe paa Laaland (især
Sølvbarrer), Rø paa Bornholm, Tolstrup (Aalborg
Amt), og Vester Vedsted ved Ribe (Guld). —
En Del af S. maa opfattes som hengemte
Værdier; andre synes dog snarere at være
Votivgaver til Guderne, henlagte i Moser eller i
Strandkanter. Mulig kan adskillige af dem
være Vidnesbyrd om den i Oldtiden almindelige,
i Ynglingesaga overleverede Tro, at man i
Valhal kunde drage Nytte af de Sager, man i
levende Live havde hengemt.
H. A. K.

Sølvglans, se Stereum og Blyglans.

Sølvgran, Benævnelse for Abies nobilis (se
Abies).

Sølvhejre, se Hejrer, S. 159.

Sølvhornmalm, se Hornsølv.

Sølvilte (Sølvoxydul), Ag₂O, faas som et
graabrunt amorft Bundfald ved Fældning af en
Opløsning af Sølvnitrat med et Alkalihydroxyd.
Udrørt med Vand reagerer det basisk. Ved
Ophedning til 250° sønderdeles det i Sølv og Ilt;
af Brint reduceres det allerede ved 100°.
Sølvhydroxyd er ubekendt, men fugtigt S. reagerer
som oftest paa samme Maade som
Hydroxyderne. Opløses frisk fældet S. i Ammoniakvand,
udskilles ved frivillig Fordampning af
Opløsningen sorte Krystaller af Berthollet’s
Knaldsølv, som i tør Tilstand eksploderer
ved Berøring. — Sølvoverilte, Ag₂O2,
dannes ved den positive Pol, naar en Opløsning af
Sølvnitrat elektrolyseres. Det danner sorte,
glinsende Oktaedre cg sønderdeles ved 100° i Ag₂O
og Ilt.

(O. C.). S. P.

Sølvjodid, Jodsølv, AgJ, faas som et gult
Bundfald ved Fældning af en Opløsning af
Sølvnitrat med Kaliumjodid. Det er i
Modsætning til Sølvklorid og Sølvbromid
uopløseligt i Ammoniakvand. Ledes Klor eller
Bromdamp over opvarmet S., omdannes det
henholdsvis til Kloridet eller Bromidet. S.
paavirkes af Lyset (se Fotografi, S. 582).
(O. C.). S. P.

Sølvkarbonat, kulsurt Sølvilte, Ag₂C8₈,
faas som et hvidgult Bundfald ved Fældning af
en svagt salpetersur Opløsning af Sølvnitrat
med Overskud af Natriumkarbonat (Soda). Ved
Ophedning spaltes det i Sølv, Kuldioxyd og Ilt.
(O. C.). S. P.

Sølvkis, se Sternbergit.

Sølvklorid, Klorsølv, AgCl, forekommer i
Naturen som Hornsølv i regulære Krystaller.
Det fremstilles ved Fældning af en Opløsning
af Sølvnitrat med Saltsyre og faas da som et
hvidt osteagtigt Bundfald. Udrøres dette med
fortyndet Syre, reduceres det let af Zink til
metallisk Sølv. S. smelter ved 451° og danner
derved en gul Vædske, som ved Afkøling
størkner til en hornagtig Masse. Det er uopløseligt
i fortyndede Syrer, men opløseligt i
Ammoniakvand og i Ammoniumkarbonat; ved
Overmætning med en Syre udfældes det atter af disse
Opløsninger. S. opløses nogenlunde i
koncentreret Saltsyre og i en stærk
Natriumkloridopløsning; det er letopløseligt i
Natriumthiosulfat- og i Kaliumcyanidopløsuinger. Tørt S.
absorberer luftformig Ammonak og danner
dermed en hvid Forbindelse 2AgCl . 3NH₃, som
allerede ved 38° mister al Ammoniak. Udsat for
Dagslyset antager S. en violet Farve; dette
Forhold har stor Betydning for Fotografering (se
Fotografi).
(O. C.). S. P.

Sølvknapper, se Ranunculus.

Sølvkromat, se Kromsyre.

Sølvkræ, se Thysanura.

Sølvkveite, se Baandfisk.

Sølvlaktat d. s. s. Actol.

Sølvlegeringer, Sølvets Blandinger og
Forbindelser med andre Metaller. Sølv legeres let
med de fleste andre Metaller, dog fraregnet
Jern og Kobolt. De vigtigste S. er
Sølvkobberlegeringerne, der i Brugen træder i
Stedet for det rene Sølv, som er for blødt. Disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>