- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1012

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølvlegeringer - Sølvløve - Sølv-Maage - Sølvmalme - Sølvmor - Sølvmøntfod - Sølvnitrat - Sølvnæbsamandine - Sølvopløsning - Sølvoxydul - Sølvpapir - Sølvpil - Sølvplettering - Sølvpop - Sølvpoppel - Sølvprøve - Sølvsalte - Sølvslaglod - Sølvsmedekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legeringer sammensmeltes i Digler af Grafit
eller Ler (hessiske), der røres godt om før
Udhældningen. Som oftest er deres Vægtfylde
mindre, end den skulde være efter Beregningen;
de er stærkere, haardere, sejgere, klangfuldere,
mere letflydende og egnede til Støbegods end
rent Sølv, derhos næsten lige saa strækkelige
og hvide. Indtil 5 % Kobber virker i særlig
Grad hærdende, mere Kobber giver atter noget
mindre haarde Legeringer. Endog Legeringer
med 50 % Kobber er endnu temmelig hvide;
er der mere Kobber, bliver de rødlige;
udglødes de under Luftens Adgang og koges med
tør Svovlsyre (se Hvidkogning),
borttager man noget Kobber fra disses Overflade,
og den viser sig rent hvid og mat, men ved
Brugen slides hurtig det tynde Lag af fint Sølv
af, og Legeringen bliver atter rødlig.
Sølvindholdet angives ved Legeringens Finholdighed
(s. d.). Til de bedste Sølvmønter anvendes i
Reglen kun en Kobbertilsætning paa 10 %, til
de engelske Mønter endog kun 7,5 %
(Sterlingsølv); om de danske Sølvmønter, se
Møntvæsen. Kjøbenhavns Prøvesølv indeholder 82,6
% Sølv. Om Guldlegeringer, se fransk
Guld
. Erstattes Kobber helt eller delvis med
Zink, faas smukke hvide, let smeltelige og
klangfulde Legeringer, som let forarbejdes; til
Smykker etc. anvendes ogsaa en
Kadmiumtilsætning. Ogsaa en Nikkeltilsætning kan finde Sted.
Til Lodning anvendes Sølvslaglod og Sølvsnellod
(s. d.). Legeringer med Bly, Zink og Kvægsølv
spiller en Rolle ved Sølvets Fremstilling.
(F. W.). Carl J.

Sølvløve, d. s. s. Puma.

Sølv-Maage, se Maager, S. 295.

Sølvmalme kaldes de i Naturen
forekommende Raastoffer, som er tjenlige til Udvinding
af Sølv. Den vigtigste S. er den sølvholdige
Blyglans (s. d.), som har stor Udbredelse;
sølvrigere Malme (oftest med Svovlforbindelser af
frit Sølv, saaledes som Tilfældet er ved
Kongsberg) optræder næsten udelukkende paa Gange;
de vigtigste herhenhørende Mineraler er
Sølvglans, Rødgylden, Stefanit, Sølvfalerts og
Hornsølv.
(N. V. U.). O. B. B.

Sølvmor, se Moiré.

Sølvmøntfod har man, hvor Sølv danner
Grundlaget for Møntsystemet, og
Hovedmønterne udmøntes af Sølv. Danmark havde S. indtil
1873, Norge til 1875. Om Aarsagerne til, at de
fleste Lande har forladt dette System se
Dobbeltmøntfod og Guldmøntfod.
(E. M.). J. Th.

Sølvnitrat, salpetersurt Sølvilte, AgNO3,
faas ved Opløsning af rent Sølv i fortyndet
Salpetersyre; efter Inddampning af Opløsningen
udkrystalliserer det i store, rombiske Tavler,
isomorft med Kaliumnitrat. Det kan ogsaa faas ved
Opløsning af Møntsølv, som er kobberholdigt, i
varm fortyndet Salpetersyre, Inddampning af
Opløsningen til Tørhed og Ophedning af
Resten, indtil det samtidig dannede Kobbernitrat
er sønderdelt og omdannet til Kuprioxyd, som
er uopløseligt i Vand. Man opløser derpaa
i Vand, filtrerer og inddamper til
Krystallisation. S. smelter ved 200° og kan da
støbes i Stænger; i denne Form gaar det i
Handelen som Helvedessten, Lapis infernalis.
Ophedes det til endnu højere Temperatur,
spaltes det i Ilt og Sølvnitrit, AgNO2, som ved
Glødning giver metallisk Sølv, Ilt og
Kvælstofilter. S. er letopløseligt i Vand og Alkohol, men
uopløseligt i koncentreret Salpetersyre; det er
giftigt, ilter og ætser organiske Stoffer som
Hud, Linned, Papir under Udskillelse af mørkt
metallisk Sølv. S. benyttes i Medicinen, men
særlig i Fotografien og til Fremstilling af de
fleste andre Sølvforbindelser.
(O. C.). S. P.

Sølvnæbsamandine, se Amandiner.

Sølvopløsning. Som saadan bruges navnlig
en Opløsning af Sølvnitrat eller — i
Elektropletteringsindustrien — af Cyansølv, opløst i
Cyankaliumopløsning.
Carl J.

Sølvoxydul, d. s. s. Sølvilte.

Sølvpapir, se Buntpapir.

Sølvpil, Benævnelse for Salix álba (se Pil)
og for Sand-Tidse (se Hippophaës).

Sølvplettering, se Plettering.

Sølvpop (fordum Sølverpape ell. Sølvpræst)
kaldtes den Hofbetjent, som havde Kongens
Sølvtøj i Forvaring.

Sølvpoppel, d. s. s. Sølvasp, se Asp.

Sølvprøve, se Probering.

Sølvsalte. De Salte, som Sølv danner med
de almindelige Syrer, er næsten alle uopløselige
i Vand, dog er Sølvnitrat letopløseligt,
Sølvsulfat tungopløseligt; begge disse Saltes
Opløsninger reagerer neutralt. De uopløselige
Sølvsalte opløses let i fortyndet Salpetersyre med
Undtagelse af Kloridet, Bromidet, Jodidet,
Cyanidet og Jodatet. De fleste S. er farveløse, naar
den Syre, af hvilke de afledes, er ufarvet; dog
er Fosfatet, Arsenitet og Karbonatet gule,
Bromidet gulligt, Jodidet lysegult, Arsenatet
chokoladefarvet. De fleste Sølvforbindelser er
orløselige i Ammoniakvand, dog ikke Jodidet og
Sulfidet. Mange S. sønderdeles ved Lysets
Virkning. Deres Opløsninger i Syrer fældes af
Svovlbrinte, idet der dannes Sølvsulfid, og af
Saltsyre, idet der udfældes Sølvklorid.
(O. C.). S. P.

Sølvslaglod anvendes navnlig ved Lodning
af Genstande af Sølv, naar der forlanges stor
Sejghed og Styrke. Haardeste S. til fine
Sølvsager bestaar af 4 Dele Sølv, en Del Kobber,
haardt S. af 20 Sølv, 9 Messing, 1 Kobber eller
28 Sølv, 10 Messing, 2 Kobber. Til Efterlodning
anvendes blødere Sølvlod, bestaaende af f. Eks.
3 Sølv, 2 Kobber, 1 Zink eller 10 Sølv, 10
Messing, 1 Tin eller 12 Sølv, 4 Kobber, 1 Zink; det
fremstilles ved at sammensmelte Sølv og
Messing, eventuelt med Tilsætning af lidt Zink eller
Tin. Man maa paase, at de anvendte Metaller
er fuldstændig jernfri, selv en ringe Mængde
Jern gør S. sprødt. S. anvendes i Form af fine
Filspaaner, Traad eller Smaablade.
(F. W.). Carl J.

Sølvsmedekunst er fra gammel Tid en
særskilt Gren af Guldsmedekunsten (s. d.), idet
der herhjemme senest fra Christian IV’s
Tid inden for Guldsmedehaandværket
skelnedes mellem Guldarbejdere og Sølvarbejdere.
Under de første hørte væsentlig
Smykketilvirkningen, under de andre Drivningen af
Drikkekar og andre »Korpusarbejder«, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free