- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1013

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølvsmedekunst - Sølvsnellod - Sølvstaal - Sølvstift - Sølvsulfat - Sølvsulfid - Sølvsæbe - Sølvtraad og Guldtraad - Sølvtryk - Sølvtræ - Sølvvismutglans - Søløjtnant - Søløjtnantsselskabet - Søløve - Søm - Søm (bot.) - Søm - Sømaleri - Sømalm - Sømandskab - Sømandsknude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedkommendes Svende- og Mesterstykke henhørte
enten til den ene eller den anden af disse to
Brancher. Da begge Slags Arbejder faar en
fyldig Omtale under Artiklen Guldsmedekunst,
vil det her være tilstrækkeligt at henvise til
denne.
J. O.

Sølvsnellod er selvfølgelig ikke nær saa let
smelteligt som almindeligt Snellod (s. d.). Del
anvendes til Lodning af simplere Genstande af
Sølv og kan bestaa af 12 Dele Sølv, 12 Dele
Messing, 1 Del Zink. Til Lodning af Jern, Staal,
Støbejern og Kobber anvendes ogsaa Sølvlod
uden Messing, f. Eks. af 2 Dele Sølv, 3 Dele
Kobber, 1 Del Zink eller 30 Dele Sølv, 10 Dele
Kobber, 0,5 Dele Zink. Hvad der er anført om et
Jernindhold under Sølvslaglod, er ogsaa
gældende her.
(F. W.). Carl J.

Sølvstaal, nu næppe mere anvendt, Staal
med et meget ringe Sølvindhold, c. 0,2 %, der
dog sandsynligvis var uden nogen som helst
Betydning for S.’s Godhed.
Carl J.

Sølvstift, tynd Stift af blødt Sølv, som
benyttes til som en Blyant at skrive paa
Pergament med.
Carl J.

Sølvsulfat, svovlsurt Sølvilte, Ag2SO4,
faas ved Opvarmning af Sølv med koncentreret
Svovlsyre eller bedre ved Fældning af en kold,
koncentreret Opløsning af Sølvnitrat med
Svovlsyre: 2AgNO3+H2SO4 = Ag2SO4+2HNO3;
herved udskilles Saltet som et hvidt, krystallinsk
Bundfald. S. er opløseligt i omtrent 200 Dele
Vand; det taaler Glødhede.
(O. C.). S. P.

Sølvsulfid, Svovlsølv, Ag2S, findes i
Naturen som Sølvglans. Det faas som et sort
Bvndfald ved Fældning af et opløst Sølvsalt
med Svovlbrinte, Det er uopløseligt i
fortyndede Syrer og Ammoniakvand, men omdannes
let ved Kogning med Salpetersyre til Sølvnitrat
og Svovl. S. fremstilles ogsaa ved
Sammensmeltning af Sølv med Svovl som en sortegraa
smidig Masse, der kan legeres med Sølv i alle
Forhold, og som bruges til Nielloarbejder (s.
d.). Sølvvarer overtrækkes hurtigt i
svovlbrinteholdig Luft med en sort Hinde af S.
Frembringes dette kunstigt, kaldes det oxyderet Sølv
(s. d.).
S. P.

Sølvsæbe, se Metalsæbe.

Sølvtraad og Guldtraad, ægte og uægte, er
oftere omtalte, f. Eks. under Guldtrækning,
Lahn, leoniske Varer, Metaltraad. Fin Guld- og
S., navnlig som Lahn ɔ: flad, anvendes næsten
kun af Guldtrækkeren. Ægte S. er trukken af
fint Sølv; ved ægte Guldtraad forstaas Traad
af fint og forgyldt Sølv. Uægte S.- og
Guldtraad er Kobbertraad, forsølvet ell. forgyldt.
(F. W.). E. Su.

Sølvtryk, se Farvetryk (Bronzetryk).

Sølvtræ, se Leucadendron.

Sølvvismutglans (Argentobismutit),
et graat, metallisk Mineral fra Matilda-Gruben
ved Morococha i Peru, bestaar af Sølv, Vismut
og Svovl (AgBiS2>.
(N. V. U.). O. B. B.

Søløjtnant (Søv.), Løjtnantsgrad i det
danske Søværn. S. af 1. Kl. svarer til
Premierløjtnant og S. af 2. Kl. til Sekondløjtnant i
Hæren.
C. B-h.

Søløjtnantsselskabet (Søv), et i 1784 af
Søløjtnanter stiftet Selskab til Udveksling af
Tanker, Anskuelser og Oplysning, der kan
gavne den danske Marines Officersstand. S. lader
afholde Foredrag om Vinteren, stiller og
bedømmer Prisopgaver og udgiver
Maanedsskriftet »Tidsskrift for Søvæsen«. S. har Lokaler
m. m. fælles med den senere dannede
Søofficersforening. S.’s Formand og øvrige
Embedsmænd skal normalt være Søløjtnanter.
C. B-h.

Søløve, se Øresæler.

Søm taber i vore Dage Anvendelse til Fordel
for Traadstifter (se Stift). Kun
undtagelsesvis er S. støbte og da af Bronze til særligt
Brug; oftest er de af Smedejern og da enten,
navnlig for de størres Vedk., haandsmedede ell.
fremstillede paa Maskine (Maskinsøm,
Klippesøm). Disse klippes ud paa tværs af
Baandjern, Hovedet dannes samtidig ved et Sidetryk.
Spidsen fremkommer ved, at der udklippes i
Siksak. Til smaa S. er Emnet koldt, til større
glødende. S. haves af mange Størrelser og
Former, flade og firkantede, med store Hoveder
som Plathoveder, der bl. a. anvendes til
Beklædning af Pæleværker for at beskytte dem
mod Pæleormen, ell. med meget smaa, ja
næsten forsvindende Hoveder som Dykkere (s.
d.). Holdkraften i Træ er i Sidetræ c. 1 1/2
Gang saa stor som i Endetræ og staar i
Forhold til Arealet af den i Træet neddrevne Del
af S. Man kan regne den for 1 1/2 Gang en
tilsvarende rund Stifts og 3/5 Gang af en
tilsvarende Holtskrues.
(F. W.). D. H. B.

Søm (bot.) kaldes sammenvoksne Bladrande
ell. andre bestemte Linier paa sammenvoksne
Organer. Paa Frugtknuden, der jo er dannet
af sammenvoksne Frugtblade, danner disses
Midtribber Rygsømmene, de sammenvoksne
Rande Bugsømmene; er Frugtknuden
flerrummet, kaldes de Linier, efter hvilke de
indslaaede Dele af to Frugtblade er sammenvoksede
med hinanden, Vægsømmene.
(V. A. P.). A. M.

Søm {Sutura) kaldes en fast og næsten
ubevægelig Forbindelse mellem to Knogler, hvis
Rande støder direkte til hinanden uden
mellemliggende Ledflade e. l. Denne Forbindelse
findes mellem de fleste af Hjernekassens flade
Knogler, hvis Rande i Reglen støder mod
hinanden i uregelmæssige Takker, der griber ind
mellem hinanden (s. vera), sjældnere blot
støder op mod hinanden med let ru Flader
(harmonia) ell. lægger sig skraat tagformig over
hinanden (s. squamosa).
S. B.

Sømaleri, se Marine- og
Landskabsmaleri.

Sømalm kaldes Smaaklumper af
Brunjernsten, som undertiden findes udskilt paa Bunden
af Søer. S. kan anvendes til Udsmeltning af
Jern.
J. P. R.

Sømandskab (Søv.) omfatter Skibets
Manøvrering, Vedligeholdelse, Klargøring til Togt
og Oplægning efter dette, Lastning og Losning
m. m. S. læres dels ad teoretisk og dels ad
praktisk Vej. Paa Søvæsenets
Undervisningsanstalter er S. et vigtigt Undervisningsfag, der
ogsaa omfatter Signalering og de internationale
Søvejsregler.
C. B-h.

Sømandsknude (Søv.) ell. Sømandsknob.
Benævnelse paa en sjælden anvendt
Fastgørelsesmaade af en Fortøjning til en Ring.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free