- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1015

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sømandsskoleni Oslo - Sømetal - sømfast Cementmørtel - sømfaste Mursten - Sømhaj - Sømil - Sømine - Søminevæsen - Sømjern - sømløse Rør - Sømme - Sømme, Jacob Kielland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I 1894 oprettedes et Kontrolkontor for
Undersøgelse af Skibsinstrumenter i Tilknytning til
Sømandsskolen. Et lgn. Kontor er oprettet i
Bergen. S. er udstyret med de bedste og
nyeste Navigationsinstrumenter og med
Instrumenter til at undersøge disse. I 1917 blev det
første Kursus for Skibsradiotelegrafister afholdt
ved Skolen. Ved Skolens Oprettelse i 1845 blev
Elevantallet sat til 30. Senere er alle, som har
meldt sig, blevet optaget. Fra 1889 har
Elevantallet været jævnt stigende til 1920, da der
dimitteredes henh. 95 og 88. I 1925 havde
Skolen 50 Styrmands-, 40 Skibsfører- og 34
Skibsradiotelegrafistelever. Fra 1825—1925 har 2411
bestaaet Styrmandseksamen. Fra 1917—25 har
272 bestaaet Skibsradioeksamen, og fra 1907—25
har 112 taget den højere Skibsførereksamen.
Skolens første Bestyrer var
Kommandørkaptajn K. F. Fabricius, dens nuv. fra 1922
Kaptajn L. Fossum.
M. H.

Sømetal indeholder Kobber, Zink og lidt Tin.
Det er nærmest at opfatte som et Muntz Metal
(s. d.), til hvilket er tilsat 1—2 % Tin;
Orlogsværftet i Kbhvn forlanger Sammensætningen 62
% Kobber, 37 % Zink og 1 % Tin. Det har
foruden Muntzmetallets øvrige værdifulde
Egenskaber ogsaa den at være meget
modstandsdygtigt mod Paavirkning af Havvand, hvorfor det
finder udstrakt Anvendelse i Skibsbygningen til
udenbords Arbejde, f. Eks. til Bolte og Tapper.
Carl J.

sømfast Cementmørtel fremstilles af
Cement, Sand, Koksaske og Savsmuld og er
saaledes beskaffen, at der kan sømmes og skrues
i den. Den vejer kun halvt saa meget som alm.
Cementmørtel og er en daarligere Lyd- og
Varmeleder. Den bruges til Vægplader,
sømfaste Mursten, til Tagbeklædning, hvori
Tagstenene kan sømmes, til Udfyldning af Riller i
Betongulve, paa hvilke man da direkte kan
sømme et Bræddegulv, som Underlag for
Linoleum og Stavgulve o. s. v.
E. Su.

sømfaste Mursten af sømfast
Cementmørtel fremstilles i alm. Murstensformat blot
forsynede med Riller, saa de nemt kan deles i
halve og kvarte Sten. De bruges mest
enkeltvis til Indmuring ell. Indstøbning paa de
Steder i en Bygning, hvor der senere skal
fastsømmes Træ, som i Dør- og Vinduesaabninger,
bag Paneler, i Betongulve o. s. v. Fremfor
Træ har de den Fordel ikke at svinde.
E. Su.

Sømhaj, se Hajer, S. 666.

Sømil (nautisk Mil),
Gennemsnitslængden af et Meridianminut, c. 1852 m,
benævnes ogsaa Kvartmil, da den nærlig svarer til
1/4 dansk Mil. Naar et Skibs Fart angives i
»Knob«, menes dermed S. i Timen. S. er
efterhaanden bleven en international Maaleenhed, i
hvilken bl. a. Territorialgrænsen angives.
C. B-h.

Sømine, se Mine, S. 66. og Søkrigsret.

Søminevæsen (Søv.), et Led af
Flaadestationen, hvorunder sorterer alt, hvad der
vedrører Flaadens Forsyning med Miner,
Torpedoer og Signalapparater. I Spidsen for
Virksomheden staar Chefen for S., der er en
Søofficer i overtalligt Nummer. S. er delt i 3
Afdelinger: Mineafdelingen, Torpedoafdelingen og
Radioafdelingen. Dæksofficerer, der er
uddannede til Tjeneste ved S., benævnes
Søminemestre og Sømineassistenter.
C. B-h.

Sømjern, se Profiltraad.

sømløse Rør er Rør uden Længdesøm og
fremstilles som beskrevet under Bly-, Kobber-
og Staalrør.
E. Su.

Sømme, Herred i det østlige Sjælland,
Kbhvns Amt, ligger Ø. og S. f. det inderste af
Roskilde Fjord og er i øvrigt mod Ø., S. og V.
omgivet af Smørum Herred, fra hvilket sidste
det paa et Stykke er skilt ved Hove Aa, samt
Tune, Ramsø og Volborg Herreder, fra hvilket
sidste det skilles ved Lejre Aa; mod N.
grænser det til Frederiksborg Amt (Ølstykke
Herred). Bortset fra Købstaden Roskilde, som
ligger i Herredet, er dettes hele Areal 166,9 km2,
og 1. Febr 1921 fandtes her 2070 Gaarde og
Huse med 12422 Indb. (1901: 9694, 1850: 7797,
1801: 5295) ell. 74 pr. km2. Kysten, som ofte
har stejle Brinker, er meget uregelmæssig, og
navnlig er Halvøen Bognæs, som fra Syd skyder
sig ud i Fjorden, stærkt udtunget. Fra SØ.
skærer Tune Herred (Vindinge Sogn) sig
kileformig ind i Herredet, hvorved det deles i 2
Dele: Ø. og S. f. Fjorden. Skov findes kun NV.
f. Roskilde og paa Bognæs (i det hele kun 3 %
af Arealet). I den sydlige Del er Jorderne
gennemgaaende højtliggende og bakkede samt
lermuldede; i den nordlige Del, især nærmest ved
Fjorden og ved Frederiksborg Amt, lavere og
mest sandmuldede og sandede. En Del smaa
Aaer søger ud til Fjorden. Herredet er ganske
frugtbart, idet der i Gennemsnit gaar c. 5 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet var 1919
15200 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 117
ha Tørveskær, 502 ha Skov og Plantage, 539 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 314 ha
Vandareal og kun 13 ha udyrkelig Grund.
Kreaturholdet var 1924: 2721 Heste, 11861
Hornkvæg, 357 Faar og 16625 Svin. S. Herred
omfatter 14 Sogne under S. og Volborg Herreders
Provsti (Roskilde Stift). Det hører til 4.
Retskreds (Roskilde Købstad med Ramsø-Tune samt
Lejre Herreder) og til 4. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i
Roskilde. — Herredet, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Sømæhæreth, hørte i
Middelalderen til Sjællands Østersyssel, fra 1660 til
Gamle Roskilde Amt, indtil dette 1808
forenedes med Kbhvns Amt.
(H. W.). M. S.

Sømme, Jacob Kielland, norsk Maler,
f. 2. Maj 1862 i Stavanger. Han blev Student
1881 og rejste 1882 til München til
Malerakademiet og malede der i 3 Aar, senest under
Professor Lindenschmitt’s Vejledning. Høsten
1885 kom han til Paris og arbejdede her paa
Cola-Rossi’s Atelier under Dagnan-Bouveret’s
Korrektur. Var i Paris 1885—89 og de følgende
to Aar i Rom. S. udstillede første Gang 1887
paa Salonen. Paa Høstudstillingen 1886 i Oslo
udstillede han et Par Billeder (»Fornærmet« og
»En belgisk Landsbygade«) og har senere
hyppig haft Billeder paa Statens Kunstudstillinger.
I Høsten 1893 havde han i Oslo en større
Udstilling af sine Malerier, der viste ham som en
endnu noget famlende Kunstner, der søgte at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free