- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1017

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sømunke - Sømus (se Havmus) - Sømus (se Søpindsvin) - Sømærke - Sønaal - Søndag - Søndagsbarn - Søndagsbogstav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endelig den bageste »sønderrevne og afhugne« Del
af Kroppen dannedes af de otte i Kreds om
Munden stillede Arme.

Foruden de to nævnte er i Tidens Løb af og
til mere ell. mindre fuldstændige Individer af
lgn. Blæksprutter (Slægten Architeuthis), til
Dels af endnu anseligere Størrelse, strandede
ved Europas og Amerikas Kyster; deres Hjem
er rimeligvis Atlanterhavet ved
Ny-Foundlands-Banken. (Litt.: Steenstrup, »Om den i
Kong Christian III’s Tid i Øresundet fangne
Havmand«; Steenstrup, »Dansk
Maanedsskrift«, I [Kbhvn 1855]).
R. H. S.

Sømus (norsk, ogsaa Haagylling,
Chimaera monstrosa), d. s s. Nordisk Havmus, se
Havmus.
Ad. J.

Sømus, se Søpindsvin.

Sømærke, en kendelig Genstand, der enten
staar paa Land ell. ligger i Vandet, og som
giver Sømanden Vejledning ved Navigeringen.
Et S. paa Land er en Genstand, der er let
kendelig fra Søen, og som kan anvendes som
Ledemærke, Drejemærke o. l. og afsættes i
Søkortene. Ledemærker bestaar i Reglen af to S.
og benyttes saaledes, at de, holdte over eet, ɔ:
sete nøjagtig i samme Retning, med Sikkerhed
kan lede fri af Grunde ell. andre Farer, ell.
leder gennem Sejlløb i snævre Farvande. Som
S. paa Land kan benyttes Fyrtaarne, Kirker,
Træer, Baaker m. m., men i Alm. vil man dog
ved S. forstaa en Baake ell. anden
Foranstaltning, som er rejst udelukkende med
Anvendelsen til Navigering for Øje. Baaker er
Tremmebygninger ell. solidt udfyldte Bygninger ell.
Pæle med en Topbetegnelse. Til S., der
udlægges i Vandet, benytter man Tønder og
Stager; de anvendes til Afmærkning af Grunde
og Sejlløb. Tønderne er forankrede og kan
være Lystønder, Fløjtetønder, Klokketønder,
Spirtønder, Spidstønder og Stumptønder. De
to sidste Slags er ofte forsynede med Stage og
Topbetegnelse; smaa Tønder hedder »Vagere«.
Stagerne er enten forankrede ell.
faststaaende i Grunden. Naar de er forsynede med
Topbetegnelse, kaldes de »Prikker«. — Et S.’s
Udseende betegner som Regel, hvorledes det
ligger for Sejlløbet ell. Grunden, som det skal
afmærke. Der anvendes to Hovedsystemer for
Afmærkning, nemlig 1) Kompassystemet, hvori
S.’s Farve og Topbetegnelse angiver, i hvilken
af de fire Hovedkompasstreger de staar for den
Grund, de afmærker, ell. 2) Systemet, hvorefter
S.’s Farve, Form og Topbetegnelse angiver, om
de staar paa Styrbords ell. Bagbords Side af
Sejlløb ell. Farvande for Indgaaende. Der
findes dog inden for disse Hovedgrupper mange
forsk. Systemer, idet de forsk. Lande i Alm.
hver har sit System.

1521 nævnes første Gang S. i de danske
Farvande, nemlig Tønderne i »Dragør Strøm«; 1533
udlægges 3 store Tønder for Middelgrunden
mellem Amager og Saltholm; 1560 udlægges 4
ny S., nemlig paa Skagens Rev, Læsø Trindel,
Falsterbo Rev og ved Nordenden af Revshalen.
I Beg. af 19. Aarh. indførtes de saakaldte
Vagere, der endnu delvis benyttes som S. i de
danske Farvande, og Vagervæsenet blev
underlagt Søkortarkivet. Krigen standsede dog
fuldstændig dets Udvikling. I Beg. af 1840’erne
blev Vagervæsenet, bestyret af
Vagerinspektøren, underlagt Marineministeriet, under hvilket
det senere har sorteret, og der blev udlagt S.
i alle danske Farvande, efter som Trafikken
fordrede det. For at kunne orientere sig
hurtig mellem forsk. S. blev det nu en
Nødvendighed at faa et bestemt System ind i
Afmærkningen, saa at man straks, naar man saa et
S., kunde være paa det rene med, paa hvilken
Side man skulde passere det. Danmark antog
derfor det under 2 nævnte System.
Styrbords Side af Farvandet afmærkes med
røde Spidstønder (s. d.); i Smaafarvande
anvendes Stager med Koste (Risprikker).
Bagbords Side af Farvandet afmærkes med
hvide Stumptønder (s. d.); i Smaafarvande
anvendes Stager med Halmviske
(Halmprikker). Midtfarvandspuller og
Skillepunkter mellem to Farvande afmærkes med
rød- og hvidstribede Spidstønder. I
Smaafarvande anvendes rød- og hvidstribede Stager
med rød cg hvidstribet Ballon, ell. med 1 Kost
over 1 Halmvisk. Som Anduvningsmærker
anvendes samme S. som for Midtfarvandspuller.
G. F. H.

I Norge skriver Anbringelse af S. sig fra
19. Aarh. og har navnlig taget Fart fra
1880’erne. I 1860’erne fandtes kun c. 200 S.,
medens der nu (1926) haves c. 2000 flydende og
8400 faste S. Der findes faste Mærker af forsk.
Form og Farve: Varder af Sten, Baaker af
Træ ell. Jern, Jernstænger og Støbejernssøjler.
Paa Stænger og Søjler sættes Topmærker, hvor
Søen tillader det, for at de lettere kan skelnes.
Endvidere findes der flydende Mærker: Stager,
Bøjestager og Lydbøjer. De nærmere Regler
ang. flydende Mærker findes i en af
Fyrvæsenet, hvorunder Mærkevæsenet administrativt
sorterer, udg. »Fortegnelse over seilmerker paa
Norges kyst«. Til ny Mærker gives under
Fyrvæsenets Budget en aarlig Bevilling, f. T.
50000 Kr.
Wt. K.

Sønaal, d. s. s. Naalefisk.

Søndag (oldn. sunnudagr af sunna, Sol),
den første Dag i Ugen; Navnet stammer
gennem lat. dies solis fra Græsk og Babylonisk. Se
endvidere Fester, S. 914.
(A. O.). H. El.

Søndagsbarn, et Menneske, der er født paa
en Søndag; troes at være i Stand til at se
overnaturlige Væsener og at være i Besiddelse
af magiske Evner. (Litt: H. F. Feilberg,
endvidere Fester, S. 914.
(A. O.). H. El.

Søndagsbogstav (Litera dominicalis) er det
af Alfabetets første 7 Bogstaver, analog med
de saakaldte Nundinalbogstaver, som
falder paa en Søndag, naar man betegner 1.
Jan. med A, 2. med B, 3. med C, 4. med D,
5. med E, 6. med F, 7. med G, 8. med A, 9.
med B o. s. v., idet man altid begynder forfra
med A, naar man er kommen til G. S. for et
givet Aar er følgelig det Bogstav, som findes
ved Aarets første Søndag, og da det hører til
Aarets kronologiske Data, er det optaget i
Almanakken. Da et alm. Aar indeholder 365 Dage
= 7 . 52 + 1 Dag, saa begynder det næste Aar
ikke med samme Ugedag som det
indeværende, men med den næstfølgende, saaledes 1926

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free