Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndagsbogstav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Fredag, 1927 med Lørdag. S. kommer
derfor til at rykke en Plads tilbage fra det ene
almindelige Aar til det næste, for de nævnte
Aar: fra C til B. Skudaaret derimod indeholder
2 Dage mere end 52 Uger, Aaret efter et
Skudaar vil derfor begynde ikke med den
Ugedag, der følger lige efter den, hvormed
Skudaaret begyndte, men med den derpaa
følgende; saaledes begynder 1928 med Søndag, 1929
med Tirsdag. Men trods dette har 1. Jan. og
31. Decbr samme S. I Skudaaret regnes nemlig
24. og 25. Febr for 1 Dag (24. Febr er
Skuddagen), S. for 24. og 25. Febr kommer derfor
til at blive det samme. I alm. Aar har 24.
Febr S. F., 25. G. og 28. Febr C. I Skudaar vil
saavel 24. som 25. Febr have S. F., og 29.
Febr faar derved S. C. Ordenen bliver saaledes
den samme som før. I Skudaar faar man altsaa
to S., et gældende for Tiden fra 1. Jan. til 24.
Febr, og det i Alfabetet forangaaende for
Resten af Aaret. I 1928 har man saaledes S. A G.
Af det Ovenstaaende fremgaar det, at efter
4 × 7 = 28 Aar vil S. komme igen i samme
Orden. Dette Tidsrum kaldes Solcyklus
ell. Solcirkel (se Cyklus). Et Aars
Nummer i Solcirklen kaldets dets Soltal. Da
Aaret 1 i vor Tidsregning regnes for det 10. i
den daværende Solcirkel, idet man har fastsat
at vælge som det første Aar i en Solcirkel et
Skudaar, som begynder med Mandag, finder
man Aarets Soltal ved til Aarstallet at addere
9 og dividere denne Sum med 28. Gaar
Divisionen op, er Soltallet 28, t. Eks. 1923; gaar den
ikke op, er »Resten« Aarets Soltal; saaledes for
1926: 3.
I den julianske Kalender, hvor hvert fjerde
Aar er Skudaar, kan S. beregnes paa følgende
Maade: Betegner m den Del af Aarstallet, som
er mindre end 100, og s Antallet af
Aarhundreder, dannes Udtrykket s + 3 – m – m/4; af 1/4 m
tages kun Kvotienten. Dette Udtryk divideres
med 7, og Resten er S., naar de 7 første
Bogstaver i Alfabetet er betegnede med Tallene
1 til 7. Gaar Division op, er Resten 7. Bliver
s + 3 – m – m/4 negativ, lægger man til et saa
stort Multiplum af 7, at man faar et positivt
Tal. For 1906 finder man efter denne Metode
som S. for den julianske Kalender: A, da
19 + 3 – 6 – 1 = 15; 15 : 7 giver Rest 1. For
Skudaar vil man efter denne Metode kun finde det
S., som gælder fra 25. Febr til Aarets Udgang.
Det for Jan. og af Febr til 24. gældende maa
efter Ovenstaaende være det efterfølgende
Bogstav. Saaledes har man for 1908: 19+3—8—2
=12; 12 : 7 giver Rest 5 = E. S. for 1908 er
følgelig F E.
I den gregorianske Kalender maa man til
Beregning af S. bruge et andet Udtryk. Da
man nemlig 1582 udelod Dagene 5.—14. Oktbr
uden at bryde Rækkeordenen af Ugedagene,
vil Torsdag 4. Oktbr 1582 have S. D, den
efterfølgende Dag, Fredag 15. Oktbr, derimod A,
men derved bliver S. for Resten af Aaret C,
for Tiden 1. Jan. til 4. Oktbr derimod G. For
det flg. Aar bliver det B, medens det efter
»gammel Stil« skulde have været F. I den
gregorianske Kalender vil Aarene 1700, 1800, 1900,
2100, 2200 o. s. v., som ikke er Skudaar, kun
have eet S. For at beregne S. efter »ny Stil«
dannes først Udtrykket 2s – s/4 + 1 – m – m/4, hvor
m og s har den ovf. nævnte Bet. Af
Størrelserne 1/4 m og 1/4 s tages kun Kvotienten. Dette
Udtryk divideres med 7, og den derved
fremkomne Rest er da S. Bliver 2s – s/4 + 1 – m – m/4
negativ, lægger man til et saa stort Multiplum
af 7, at man faar et positivt Tal. Saaledes
bliver S. for 1926 = G, thi + 38 – 4 + 1 – 26 – 6
= 3. 3 : 7 giver Rest 3 = C. For 1928 vil efter
denne Formel S. være 7 = G, men som
Skudaar maa det have to S., det andet bliver da
A gældende i Aarets første Maaneder.
S. benyttes for at bestemme, hvilken Ugedag
en given Maanedsdag er; dette findes paa flg.
Maade. Af S. faar man Ugedagen for 1. Jan.,
dernæst beregnes, hvor mange Dage der er
forløbet fra 1. Jan. til den givne Maanedsdag, og
dette Tal divideres med 7; bliver Resten 1, har
vedk. Maanedsdag samme Ugedag som 1. Jan.;
bliver Resten 2, som 2. Jan. o. s. v. Bliver
Resten 0, saa har den samme Ugedag som 7.
Jan. Saaledes er 18. Oktbr 1926 = Mandag;
fra 1. Jan. til 18. Oktbr er der nemlig 291
Dage; 291 : 7 giver som Rest 4. 1926 har S. C,
altsaa 1. Jan. er Fredag, og til Resten 4 vil
følgelig svare Mandag. Skulde man have ønsket
at vide Ugedagen for 18. Oktbr 1926 efter
juliansk Kalender, vil denne, da S. er D, være
Søndag; den julianske Kalender er i det 20.
Aarh. 13 Dage tilbage i sin Datering
sammenlignet med den gregorianske, men 13 = 2 . 7 — 1,
altsaa ligger Ugedagen 1 Dag tilbage. Men med
Lørdag 30. Septbr 1923 ophørte den julianske
Kalender; fra Søndag 14. Oktbr 1923 bruges kun
den gregorianske i de kristne Stater.
En af Aarets vigtigste Søndage er
Paaskedagen. Da denne er en bevægelig Festdag,
vil Fastsættelsen af, naar den skal fejres,
influere paa alle øvrige bevægelige Festdage. Det
er bestemt, at Paaskedag skal fejres paa
første Søndag efter den Fuldmaane, som
indtræffer paa ell. nærmest efter 21. Marts. Er
Fuldmaanedagen selv Søndag, fejres Paaskedagen
først den næste Søndag. Denne Fuldmaane
kaldes ofte Paaskefuldmaanen; tidligst kan den
indtræffe 21. Marts, og hvis denne er Lørdag,
vil 22. Marts være Paaskedag, hvilket indtraf
1818 og vil hænde næste Gang 2285. Senest kan
Paaskefuldmaanen indtræffe 18. Apr., og hvis
denne er Søndag, vil først den 25. Apr. være
Paaskedag; det hændte 1886 og vil indtræffe
næste Gang 1943. Tidligst kan altsaa Paaskedag
komme 22. Marts, senest 25. Apr, og paa en
af disse ell. mellemliggende 33 Dage vil man
altid have Paasken. Skal man nu finde Datoen
for Paaskedagen, har man først at bestemme
Paaskegrænsen ɔ: den Foraarsfuldmaane, som
indtræffer paa 21. Marts ell. den nærmest
derpaa følgende Dag. Denne bliver ikke beregnet
astronomisk, men cyklisk (den 19-aarige
Maanecyklus), hvorved man kun tager Hensyn til
Maanens gennemsnitlige Bevægelse og ikke til
de periodiske Uregelmæssigheder i Bevægelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
