Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 1019 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndagsbogstav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da man desuden regner med hele Dage, kan
den cykliske Beregning undertiden give
Paaskefuldmaanen en Dag fejlagtig, medens den
astronomiske selvfølgelig giver den rigtige Dag
og Klokkeslet. Naar det nu træffer sig saa, at
den ene Beregning giver denne Fuldmaane paa
en Lørdag, den anden paa en Søndag, saa
bliver Paasken en Uge forsk., da det jo er
bestemt, at det først er den flg. Søndag, der
skal fejres som Paaskedag, naar
Paaskefuldmaanen falder paa en Søndag. Hvis Hensigten
med denne Bestemmelse var, at man vilde
undgaa at fejre Paaske sammen med Jøderne, som
har deres Paaskedag paa selve
Fuldmaanedagen uanset Ugedagen, saa holder dette ikke
Stik for den gregorianske Kalender, thi 1903
faldt den gregorianske Paaske 12. Apr.
sammen med Jødernes, og 1923 indtraf det paa ny:
1. Apr., derpaa 1927 17. Apr., 1954 18. Apr.
og 1981 19. Apr., naar man ikke gaar ud over
indeværende Aarh. Undertiden, f. Eks. i 1905,
kan det hænde, at den cykliske Beregning
sætter Paaskefuldmaanen en hel Maaned senere
end den astronomiske. 1905 indtraf i Greenwich
Fuldmaanen 21. Marts Kl. 4,56 Form., og man
skulde have Paaskedag 26. Marts; efter den
cykliske har man Paaskefuldmaane 18. Apr.
— senere kan den som nævnt ikke komme —
og Paaskedag skal fejres 23. Apr., thi den
forangaaende Fuldmaane har man efter den
cykliske Beregning 19. Marts, men denne
indtræffer før 21. Marts. Havde man imidlertid
benyttet den astronomiske Beregning, vilde man
1905 haft Paaskedag i Amerika 23. Apr., men
i den gamle Verden 26. Marts, thi i
Washington indtraf Fuldmaanen 20. Marts Kl. 11,48
Em., altsaa før 21. Marts. Ved at benytte
denne cykliske Metode, som regner med en tænkt
Maane, hvis Faser meget nær stemmer
overens med den virkelige Maanes, men som
indtræffer paa samme Dag for hele Jorden,
undgaar man den praktiske Ulempe, som vilde
indtræde ved at benytte den virkelige Maane.
For Øjeblikket arbejdes der paa at fæste
Paaskedag enten til en bestemt Søndag i April
(Stemningen er mest for 2. Søndag i April)
ell. til en bestemt Dato, men endnu er der ikke
truffet nogen Afgørelse herom.

Datoen for Paaskefuldmaanen kan man
udlede paa flg. Maade: 1) I den julianske
Kalender vil Datoen være (47—11 N + 30.p)
Marts, hvor N er Aarets Gyldental og p et
helt Tal saa stort, at man faar en Dato i Marts
lig ell. større end 21. For 1923 er Gyldental 5,
følgelig Paaskefuldmaanedagen 22. Marts, som
er Onsdag, altsaa Paaskedag 26. Marts. 2) I
den gregorianske Kalender vil Datoen
være (44—e) Marts, hvor e er Aarets Epakt.
Er den gregorianske Epakt større end 24, har
man at forøge den saaledes erholdte Dato med
30, og man faar da (43—e) April, eller
forekommer 25 og 24 som Epakt i samme
Maanecykel, er Paaskefuldmaanens Dato (42—e) Apr.
For 1926 er Gyldental 8, Epakt 16, følgelig
Paaskefuldmaane 28. Marts; men da denne Dag
er Søndag, bliver Paaskedag 4. April.

I Stedet for at benytte Ovenstaaende
Fremgangsmaade kan man anvende den af Gauss
givne Metode, som har den Fordel, at man
derved finder Paaskedagens Datum direkte og
følgelig ikke behøver at kende Aarets
Søndagsbogstav. Efter denne dividerer man
Aarstallet med 19, 4 og 7, og Resten kaldes henh.
a, b, c (Kvotientens hele Tal kastes væk, og
gaar Divisionen op, er Resten = 0). a
multipliceres med 19, og dertil lægges m, taget af
nedenstaaende Tabel, denne Sum divideres med
30, og Resten kaldes d. Nu multipliceres b med
2, c med 4 og d med 6; disse Tal samt n, taget
af Tabellen, lægges sammen, og Summen
divideres med 7, Resten kaldes e. Paaskedag er
da (22+d+e) Marts ell. (d+e-9) April.

For den julianske Kalender er m = 15 og
n = 6. For den gregorianske Kalender er

m=22, n=2	fra	1583—1699,
m=23, n=3	-	1700—1799,
m=23, n=4	-	1800—1899,
m=24, n=5	-	1900—2099,
m=24, n=6	-	2100—2199,

dog saaledes, at denne Kalender har følgende
2 Undtagelser: 1) Faar man som Paaskedagens
Datum 26. Apr., d—29, e=6, vælges 19. Apr.,
f. Eks. 1981. 2) Er d=28, e=6 og tillige a
større end 10, saa er Paaskedagen ikke 25.,
men 18. Apr., f. Eks. 1954.

Saaledes er for 1926 a=7, b=2, c=1, d=7,
e=6 og Paaskedagen 4. Apr. Den julianske
Paaskedag i 1923 (a=4, b=3, c=5, d=1,
e=3) er (22+1+3) 26. Marts. 1922 indtraf den
julianske Paaskedag 3. Apr., den gregorianske
16. Apr., men denne Forskel af 13 Dage
mellem Datoen for den julianske og gregorianske
Paaskedag 1922 er ikke andet end
Stilforskellen; i Virkeligheden fejres Paasken hos
Russerne og Vesteuropas Folk paa een og samme
Dag. Den samme tilsyneladende Forskel
havde 1919: 20. April/7. April 1916: 23. April/10. April o. s. v. Men
da Stilforskellen vokser, bliver et saadant
Sammentræf sjældnere og sjældnere og vilde
tilsidst blive en Umulighed. Sidste Gang vilde det
finde Sted i Aaret 2698; da er Stilforskellen 18
Dage og Paaskedagen 24/6 April. Første Gang
fandt denne Samtidighed Sted 1583 10. April/31. Marts.
Oftest er der ogsaa en virkelig Forskel til
Stede, hvorved er at mærke, at den julianske
Paaske i saa Fald altid kommer senere end
den gregorianske. Forskellen, som naturligvis
altid maa udgøre et Multiplum af 7 Dage, da
Paaskedag kun fejres paa Søndag, er i
1900—1923 11 Gange 7 Dage, 1 Gang 28 (1902) og
5 Gange 35 Dage.

For at finde, naar Jøderne skal fejre deres
Paaske (Passah), hvilket finder Sted som nævnt
paa selve Fuldmaanedagen uanset Ugedagen,
har Gauss givet flg. Regel. Da den 15. Nisan —
Passah-Festens første Dag — i det jødiske Aar
A falder i Aaret A—3760=B efter den
kristelige Tidsregning, har man at multiplicere A
med 12 og dertil addere 17 ell., hvad der
kommer ud paa det samme, multiplicere B med 12
og dertil addere 12. Summen divideres med
19, og Resten kaldes a. Endvidere divideres
A ell. B med 4, og Resten benævnes b.
Derpaa summeres følgende Størrelser 32,0440932,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>