- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1020

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndagsbogstav - Søndagsforeninger - Søndagsjæger - Søndagsskoler - Søndeled

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1,5542418 X a, 0,25 X b; fra denne Sum subtraheres
0,003177794 X A, og det udkomne sættes =M+m,
hvor M er de hele Tal og m Decimalbrøken.
Benyttes B, har man at erstatte det først
nævnte Tal med 20,0955878 og at multiplicere 0,003177794
med B. De øvrige Tal bliver uforandrede.
Derpaa multipliceres A med 3, b med 5, disse to
Tal samt M og 5 lægges sammen, og Summen
divideres med 7; Resten benævnes c. Benyttes
B i Stedet for A, har man at danne Summen
M+3 B+5 b+1, som divideres med 7; Resten
benævnes c. Nu har man at skelne mellem
følgende 4 Tilfælde:

1) Er c=2 ell. 4 ell. 6, saa er Paaskedag
(M+1) Marts, ell. hvis M. er større end 30 :
(M—30) Apr. gammel Stil. 2) Er c=1 og tillige
a større end 6 og desuden m lig ell. større end
0,63287037, saa er Paaskedag (M+2) Marts ell.
(M—29) Apr. gammel Stil. 3) Er c=0 og tillige
a større end 11 og desuden m lig ell. større end
0,89772376, saa er Paaskedag (M+1) Marts ell.
(M—30) Apr. gammel Stil. 4) I alle øvrige
Tilfælde er Paaskedag M Marts (ell. (M—31) Apr.
gammel Stil.

For 1926 finder man a=1, b=2, c=2, M=16,
m=0,0293984, altsaa Paaskedag (16+1) Marts
gammel Stil = 30. Marts ny Stil. Af disse
Regler kan man tillige bestemme Nytaarsdagen,
som altid falder 163 Dage efter Paasken det
foregaaende Aar. Aaret A er et alm. Aar paa
12 Maaneder, hvis a er mindre end 12,
derimod et Skudaar paa 13 Maaneder, hvis a
er større end 11. (Litt.: R. W. Bauer,
»Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Kristi
Fødsel« [Kbhvn 1868]; Honoratus
Bonnevie
, »Den julianske og den gregorianske
Kalender« [Oslo 1886]; Mahler, »Handbuch der
jüdischen Chronologie« [Leipzig 1916]).
J. Fr. S.

Søndagsforeninger, Foreninger, som
arbejder for den rette Helligholdelse af
Søndagen. I Danmark stiftedes 1885 en S. under
Navnet »Foreningen til Fremme af Søndagens
rette Brug«.
A. Th. J.

Søndagsjæger. I Jagtsproget en Person,
der ikke forstaar Jagten, men alligevel vil
udøve den.
S. F.

Søndagsskoler, Skoler, som Kirken har
oprettet for at samle Børnene hver Søndag om
Evangeliet til Belæring og til Gudstjeneste.
Betegnelsen Børnegudstjeneste er omtr.
enstydig med Betegnelsen S.; dog ligger der i
Navnet S. angivet, at Børnene ikke alene
samles til aktiv Gudstjeneste, men ogsaa for at
modtage Menighedens Vejledning og Belæring.
S. skal altsaa dels supplere den alm.
Skoleundervisning paa det religiøse Omraade, dels
gennem Samtale med Børnene, Salmesang o.
s. v. arbejde paa at fremme det religiøse Liv
hos Børnene og derved baade støtte den
religiøse Opdragelse i Hjemmet og forberede
Præstens Gerning ved Konfirmationsforberedelsen.
Formerne, hvorunder S. arbejder, er i øvrigt
forsk. S.’s egl. Stifter er Robert Raikes, der
begyndte Arbejdet 1780 i Gloucester i England.
1784 oprettede Præsten Rowland Hill den
første S. i London, og snart kom flere efter. 1785
dannedes i London et Selskab til Understøttelse
af Sagen efter Raikes’ Tilskyndelse, og endnu
inden 18. Aarh.’s Udgang var Tanken gaaet til
andre Lande og til de forskelligste
protestantiske Kirkesamfund. Nu har alle Lande, hvor
Evangeliet prædikes, S. I Norden optog
Sverige Tanken forsøgsvis 1847 i Göteborg og
med fuld Kraft 1851 i Sthlm. I Danmark
var der smaa Begyndelser til S. i 1830’erne og
1840’erne, navnlig havde Præsten P. O. Boisen
en kort Tid S. i Kbhvn. 1861 oprettede
Metodisterne en S. i Kbhvn. 1868 begyndte Enkefru
Brunskov under Pastor Hohlenberg’s Tilsyn en
folkekirkelig S., og 1869 fulgte Skolebestyrer
Axel Jacobsen efter med en anden S. »Kirkelig
Forening for indre Mission i Kbhvn« optog
Søndagsskolesagen, og nu kom der Fart i
Bevægelsen. Ogsaa ude i Landet kom man med.
S. er nu blevne indførte i alle Byer og de fleste
Steder paa Landet. (Litt.: H. Ussing,
»Søndagsskolen« [1888]).
A. Th. J.

I Norge begyndte man i det smaa med en
S. i Stavanger henimod 1850. 1864 dannede
Præsten H. E. Hansen den første S. i Oslo.
1889 stiftedes »Norsk Søndagsskoleforbund«
med det Formaal bl. a. at samle de inden for
Landskirken bestaaende kristelige S. Forbundet
tæller 1926 c. 1500 S. med over 4900 Lærere
og Lærerinder og c. 95000 Børn. Forbundet
udgiver »Barnebiblioteket« og »Norsk
Søndagsskoleblad«. Ved Siden heraf arbejder i Norge
»Norsk Søndagsskoleunion«, der omfatter en
Del af Dissenterne, medens Frikirken,
Metodisterne og Frelsesarmeen har deres egne
Organisationer.
(K. F.). Wt. K.

Søndeled, Herred, Holt Sorenskriveri,
Risør Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, 188,6
km2, hvoraf 8,5 km2 Ferskvand, (1920) 3130
Indb., altsaa c. 18 Indb. pr km2 Land, udgøres
af S. Præstegæld med Ytre S. og Indre S.
Sogne og omgives af Herrederne Dybvaag, Holt,
Vegaardshei, Gjerstad, Sannidal og Skaatøy.
Herredet, inden for hvilket Risør By (s. d.)
ligger, ligger paa begge Sider af
Søndeledfjorden og Sandnesfjorden; det bestaar væsentlig
af Fastland med en Del (i alt 102) Øer og
Holme, af hvilke Barmen (8,5 km2) er den
største. Herredet er stærkt kuperet med
skovdækkede Aaser og Fjeldmasser; Fjeldene, der som
Regel er stejle, men med afrundede Former,
naar sjælden over 200—250 m’s Højde.
Troldfjeld og Heiberg (243 m). Af Herredets Elve
er de største Gjerstadelven, Vegaardselven og
Molandselven; bl. Herredets Indsøer, hvoraf
der findes 48, er de største Dalsvand (1,6 km2)
og Skarvand (1,6 km2). Af Arealet er 8,5 km2
Ager og Eng, 103,4 km2 Skov, 8,5 km2
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Fjeldene er for det meste skovdækkede, men
Skoven er adskillig udhugget; Skovdriften er
af stor Bet. for dette Herred, hvor der findes
adskillige større Damp- og Vandsavbrug; et
Par mindre Kanaliseringsanlæg for
Tømmerdriften er udførte. Af andre industrielle Anlæg
findes Mølle og Bryggeri, Skibsværft med
Dampsav samt flere Baadbyggerier, Træsliberi:
Isforretning og Trætøffelfabrik. Bebyggelsen
ligger fornemmelig langs Kysterne, til Dels
ogsaa spredt i Dalene; større Husansamlinger
findes ved Randvik-Korstveit og ved Buviken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free