Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndeled - Søndenfjeldske Norge - Sønderborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indre S.’s Kirke (Sundaleiðis kirkja) er opført
før 1320 med Tilbygninger fra 1768; Ytre S.’s
Kirke, liggende lige ved Risør, er opført 1879.
Herredets Kommunikationer er gode. Den
vestlandske Hovedvej gaar gennem Distriktet i en
Længde af 13,8 km; fra denne fører fra Rød en
Hovedvej til Risør By og endvidere fra Bosvik
til Holt Herred. Desuden findes en Flerhed af
Bygdeveje (i alt 32 Km) og Gaardveje.
Herredets Kyst mod Skagerak udgør 17 km,
hvorhos Søndeledsfjorden og Sandnesfjorden
skærer ind med en Længde af henh. 21 og 19 km.
Søndeledsfjorden kaldes N. f. Barmen
Nordfjorden og S. f. samme Sørfjorden; ved et smalt
Sund, Sundet, staar Sørfjorden i Forbindelse
med Kranfjorden, en Arm af den ydre Del af
Søndeledfjorden. Fiskeriet er af adskillig
Betydet samlede Udbytte af de forsk. Fiskerier var
1918 12150 Kr. Antagen Formue 1922 var 6,8
Mill. Kr og Indtægt 1546000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Nedenes
Amt« [Oslo 1904]).
(N. S.). M. H.
Søndenfjeldske Norge kaldes
almindeligvis den Del af Norge, der ligger S. f. Dovre og
Ø. f. Langfjeldene. I gamle Dage regnede man
almindeligvis det S. N. for at strække sig Vest
over til Sireelven (Sireaaen); nu anses derimod
almindeligvis Lindesnes som Grænsepunkt. S.
N. indbefatter saaledes Oslo og Hamar
Bispedømmer samt en stor Del af Agder
Bispedømme. I Stedet for Benævnelsen S. N.
anvendes ogsaa undertiden Østenfjeldske.
(P. N.). M. H.
Sønderborg, Købstad i Sønderjylland ved
det smalleste Sted af Als-Sund, ligger under
54° 54,7′ n. Br. og 2° 47,4′ v. L. f. Kbhvn
(regnet for Kirken), c. 28 km SØ. f. Aabenraa og
omtrent i samme
Afstand NØ. f.
Flensborg. Byen ligger
meget smukt ved Sundet,
hovedsagelig paa
Als-Siden, men med en
mindre, nyere Del paa
Sundeved-Siden. Over
Sundet fører en c. 230
m lang Pontonbro,
bygget 1856, og en fast
Jernbane- og
Færdselsbro tæt N. f.
Pontonbroen er
projekteret. Købstadens hele
Areal er 541 ha, og 1. Februar 1921
fandtes her 938 Gaarde og Huse med 8533
Indbyggere (1910: 10042, 1900: 5522, 1860: 3894,
1803: 2761). Nedgangen fra 1910—21
skyldes den meget forskellige Garnisonsstyrke,
som de nævnte to Aar var henholdsvis c. 2000
og c. 300 Mand. Som Forstad i
økonomisk-erhvervsmæssig Henseende maa regnes Byen
Sundsmark i Ulkebøl Sogn med 99 beboede
Steder og 574 Indbyggere. S. har nu ikke
noget egentligt arkitektonisk Særpræg, efter at
den ved Preussernes Bombardement 1864 for
en stor Del blev ødelagt, hvorved saa godt som
alle de ældre Patriciergaarde og
karakteristiske Bindingsværkshuse gik til Grunde. Den har
i alt 80 Gader og Stræder samt 2 Torve; som
Hovedgader maa betegnes: Perlegade med
Raadhustorvet, Jernbanegade, Løngangen og
Store-Raadhusgade; men ang. Byens Form,
Udstrækning og Gadenet samt Beliggenheden af
de vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til
Kortskitsen.
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Slottet, en imponerende, gammel, 4-fløjet Bygning,
af hvis tidligere Befæstning der kun er enkelte
Ruiner tilbage, og hvis Hjørnetaarne med
Undtagelse af det nordvestlige er nedrevne (om
Slottets Historie, se ndf.). Af dets Indre findes
endnu velbevaret det meget stilfulde
Slotskapel, som Christian III’s Dronning Dorothea
lod indrette 1568—70; fra dette er der gennem
et prægtigt Marmorepitafium over Hertug Hans
den Yngre Indgang til den
S.—Augustenborgske Hertugslægts Gravkapel med 46 Kister,
hvilket Kapel dog nu er utilgængeligt. Desuden
kan nævnes det gamle kat. Kapel i Vestfløjen
og Resterne af Christian II’s Fængsel. Største
Delen af Slottet optages nu af S. Amts
Museum, grundlagt 1908 af »Historisk Samfund
for Als og Sundeved«, 1921 overgaaet i Amtets
Eje og efterhaanden installeret paa Slottet, hvor
det nu optager 35 store Værelser. Samlingerne
er delt i Afdelinger, omfattende forhistorisk
Tid, Middelalder, kirkelig Kunst, S. og
Augustenborgs Historie, begge de slesvigske Krige,
alsisk Landbrug og Husindustri, alsisk
Folkedragt, Bondestuer o. a. kulturhistoriske
Samlinger; endvidere en betydelig Malerisamling
(»De danske Kunstneres Gave«). — Kirker
m. m. Den højtliggende Sognekirke (Skt Marie),
opført af Hertug Hans, ombygget 1594—99 og
1883 forsynet med Taarn (ved Kirken dansk og
tysk Præst); Kirkegaarden med mange
Krigergrave; Slotskapellet (se ovf.); en lille Kirkesal
i »Skt Jørgen’s Hospital«; Menighedshuset,
fælles for den danske og den tyske Menighed. —
Skoler. Statsskolen, dansk Gymnasieskole
(tidligere tysk »Ober-Realschule«);
dansksproget Borger- og Mellemskole i 2 Bygninger,
hvoraf 1 ved Statsskolen, opført 1907 (tidligere
Knaben-Bürgerschule) og 1 af »Hertug
Friederich’s Skole«’s (tidligere
»Mädchen-Mittelschule«), hele Skolen havde 1924 575 Elever;
tysksproget Borger- og Mellemskole med 493
Elever (1924) i 4 Skolebygninger, nemlig den anden
af Hertug Friedrich’s Skoles og den tidligere
tyske »Mädchen-Bürgerschule«’s 3
(Rektorskolen, Caroline-Amalieskolen og
Wilhelmine-Skolen). Desuden er der den danske »Privat
Forberedelsesskole«, oprettet 1922, som har c. 50
Elever, og en privat, tysk, højere Pigeskole;
endvidere Teknisk Skole og Handelsskole. Af
sanitære og humanitære
Indretninger: Statshospitalet, Amtssygehuset,
Byens Sygehus, »Skt Jørgens Hospital«
(Alderdomshjem), Børnehjemmet, Sømandshjemmet
m. m. — Andre offentlige
Bygninger: Raadhuset, Domhuset (for Søndre
Landsret), Amtsbygningen, Toldkammerbygningen,
Statsbanegaarden (paa Sundevedsiden),
Amtsbanegaarden (paa Alssiden); den tidligere tyske
Marinestations Bygninger, hvoraf
Mandskabskasernen nu er Kaserne for 2. Regiment, medens
 |
| Sønderborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
