Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderborg - Sønderborg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deling 1544 tilfaldt Slottet Christian III, under
hvem der byggedes meget paa det, og hvis
Dronning Dorothea beboede det som Enkesæde
(1559-71) til sin Død. Ved den 2. Deling 1564
var det overgaaet til Hertug Hans den Yngre,
som efter 1571 holdt Hof paa Slottet,
forskønnede det meget og anlagde udstrakte Haver;
men 1667 maatte hans Sønnesøn p. Gr. a. Gæld
afstaa baade Len og Slot til Frederik III, som
inddrog begge under Kronen, der benyttede
Slottet som Amtmandsbolig, men 1764 overlod
det til den augustenborgske Hertuglinie, der
1852 solgte det til den danske Regering. Efter
den Tid har det været anvendt som dansk og
efter 1864 som preuss. Kaserne. Endelig blev
det 1921 sammen med Slottene Augustenborg
og Graasten af Ernst Günther, den sidste
augustenborgske Hertug, solgt til den danske Stat,
og som omtalt anvendes det nu hovedsagelig
som Museumsbygning.
S. By har p. Gr. a. sin Beliggenhed altid
været knyttet til Søen, dog var det først
henimod Slutn. af 18. Aarh., at dens Søhandel tog et
stærkt Opsving, men den fik imidlertid et haardt
Slag i Krigsaarene fra 1807. Dens
Handelsflaade, som for en Del sejlede paa Verdenshavene,
mistede i disse Aar 40 akibe, hvoraf maage
med kostbare Ladninger, og det tog
selvfølgelig Tid at oprette et saadant Tab. Fra Midten
af 19. Aarh. kom der atter en stor Udvikling,
som vedvarede, indtil fremmede Jernskibe i
70’erne efterhaanden fortrængte de hjemlige
Træskibe. 1795 talte Handelsflaaden 67 Skibe,
1805: 136, 1837: 43 og 1862: 93. Sammen med
Skibsfarten blomstrede ogsaa Skibsbyggeriet,
som en lang Tid var Byens absolut vigtigste
Industri og dens Stolthed, der ogsaa gav
Anledning til anden Industri og Haandværk, ganske
særligt Rebslageri. Omkr. 1800 var der 3
Skibsværfter, hvoraf 1 meget betydeligt; men ogsaa
denne Virksomhed fik sit Knæk ved
Jernskibenes Indtrængen, og 1880 nedlagdes det sidste
Værft. Et Forsøg paa at optage Bygning af
Jernskibe i Slutn. af 60’erne maatte af
pekuniære Grunde opgives efter Fuldførelsen af det
første Skib. — Under Belejringen af Dybbøl
1864 blev Natten 2.-3. Apr. den aabne By
bombarderet af Preusserne, hvorved en stor
Del af den ødelagdes, og 18. Apr. under
Stormen paa Dybbøl gentoges Bombardementet.
29. Juni foregik Preussernes Overgang til Als,
og S. blev besat af Fjenden. I Aarene efter
Fredsslutningen blev S. saavel paa Als som paa
Sundevedssiden omgivet af en Befæstning
bestaaende af en indre Linie med mindre
Skanser tæt ved Byen og en ydre af fremskudte
store Skanser; denne Befæstning blev imidlertid
allerede 1883—84 desarmeret og nedlagt. Større
Bet. for Byen fik Anlægget (1903—04) af en
tysk Marinestation med store Etablissementer
og en Besætning af c. 3000 Mand. En stor
Indvandring sydfra fandt Sted, der opførtes en
Mængde nye Huse, og der opstod en voldsom
Jordspekulation. Ogsaa i national Henseende
fik disse Forhold stor Indvirkning, saaledes at
det tyske Element blev helt overvældende. I
lang Tid havde Danskheden holdt sig godt, og
endnu ved Rigsdagsvalget 1893 var der dansk
Flertal (320 danske Stemmer mod 300 tyske);
1895 indtraf imidlertid Katastrofen med den
danske Banks Sammenbrud, og den deraf flg.
økonomiske Krise bidrog allerede meget til at
svække Modstandskraften i det danske Parti.
Ved Valget 1906 afgaves 191 danske Stemmer
mod 557 tyske. Danskheden vandt dog herefter
atter frem; 1909 oprettedes en ny dansk
»Folkebank for Als og Sundeved«, 1914 fik man
Forsamlingshuset »Sønderborghus«, og ved
Afstemningen 1920 blev der — bortset fra de
tilrejsende — afgivet 1680 danske mod 1682 tyske
Stemmer. (Litt.: Daniel Bruun,
»Danmark, Land og Folk«; Trap, »Danmark« 4.
Udg. IX Bd).
M. S.
Sønderborg Amt, det sydøstligste i
Sønderjylland og i Udstrækning Landets mindste,
bestaar af Øen Als og den østlige Del
(Sundeved) af Halvøen mellem Aabenraa og
Flensborg Fjorde. Det grænser mod V. til
Aabenraa Amt, men er i øvrigt omgivet af Vand (Als
Sund og Fjord, Aabenraa Fjord, Lille-Bælt,
Østersøen og Flensborg Fjord). Hele Arealet er
442,3 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her 7182
Gaarde og Huse med 36675 Indb. (1910: 40012,
1860: 31783), heraf i Købstaden Sønderborg og
Flækkerne Nordborg (Nørborg) og
Augustenborg paa 13,4 km2 1308 Gaarde og Huse med
10330 Indb. (1910: 12217, 1860: 5729). Nedgangen
i Indbyggerantallet fra 1910 til 1921 skyldes
væsentlig Fjernelsen ved Genforeningen af de
mange preussiske Tjenestemænd m. fl. og
navnlig den talrige Garnison. Skønt den
normale Befolkningstilvækst her som overalt i de
sønderjydske Landsdele har været meget ringe
under Fremmedherredømmet, er dog
Befolkningstætheden i Amtet særlig stor, nemlig for
Amtet som Helhed c. 81 og i Landdistrikterne
c. 61 pr km2, og den overgaas kun af Kbhvn’s,
Odense og Svendborg Amter.
Frugtbarheden er næsten overalt meget
betydelig; af Landbrugsjorden gaar der
gennemsnitlig kun 4,3 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Denne Jord fordeler sig paa 71 større Gaarde
(12 Tdr Hartkorn og derover) med i alt 1488
Tdr, 1461 Bøndergaarde (1—12 Tdr Hartkorn)
med i alt 6786 Tdr og 661 mindre Landbrug
med i alt 342 Tdr; af disse sidste er der altsaa
forholdsvis faa. Det dyrkede Areal var 1924 i
alt 34595 ha, hvoraf 17720 ha Kornareal, 4835
ha med Rodfrugter, 349 ha andre Høstarealer,
1062 ha Brak og 10629 ha Grøntfoder- og
Græsningsarealer. Hvede dyrkes i langt større
Udstrækning end Rug, idet Forholdet mellem de
to Kornsorter er omtr. som 7 til 4; men i
øvrigt har der fra 1920 til 1924 været en
paafaldende Nedgang i det til Vintersæd anvendte
Areal, nemlig fra 3970 til 2257 ha, uagtet hele
Kornarealet samtidig er forøget med 900 ha.
Af det øvrige Areal var 1920 90 ha Tørveskær,
2842 ha Skov og Plantage, 2031 ha Veje,
Jernbane, Byggepladser o. l., 246 ha udyrkelig
Grund og 538 ha Vandareal. Af de vigtigste
Husdyr fandtes 1924 flg.: Heste 6403 (1920:
6620), Hornkvæg 33202 (1920: 29368), Faar 936
(1920: 5035) og Svin 79454 (1920: 28029);
Svineholdet er altsaa overordentlig stort og har
taget et mægtigt Opsving siden Genforeningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
