- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1026

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønder Herred (Randers Amt) - Sønder Herred (Bornholms Amt) - Sønder Herred (se Falsters Sønder Herred og Laalands Sønder Herred) - Sønderho - Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligger for største Delen i Middelhøjde, de fleste
Bakketoppe mellem 30 og 50 m; i den sydlige
Del forekommer dog to stærkt kuperede
Partier: mod V. (i Feldballe Sogn) en Udløber fra
»Mols Bjerge«, hvor Møgelbjerg, Herredets
højeste Punkt, naar 83 m, og mod Ø. (S. f.
Hyldested) et isoleret Parti med Gratbjerg
(65 m). Foruden Stubbe Sø findes NV. for
denne 2 mindre: Langsø og Øjesø. Jorderne er
overvejende sandmuldede, sjældnere lerede;
ved Glatved Strand træder Kalkformationen
frem for Dagen. Der er en Del Skov, især ved
Østkysten. Herredet hører til Amtets mindre
frugtbare, idet der i Gennemsnit gaar c. 11 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1919 25590
ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 245 ha
Tørveskær, 2818 ha Skov og Plantage, 1270 ha
Hede, 814 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser
o. l., 202 ha udyrkelig Grund og 463 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1924 flg.: 4004 Heste,
16944 Hornkvæg, 2644 Faar og 16947 Svin.

S. H. omfatter 14 Sogne under Randers
Sønder og Nørre Herreders Provsti (oprettet
1918. Aarhus Stift). Det er delt mellem to forsk.
Retskredse, nemlig: 57. (Grenaa Købstad samt
Nørre og en Del af S. H.) med Tingsted og
Dommer i Grenaa, hertil hører de 6
nordøstlige Sogne, og 58. (Æbeltoft Købstad samt Mols
Herred og en Del af S. H.) med Tingsted og
Dommer i Æbeltoft, hvortil hører de 8
sydvestlige Sogne. Begge Retskredse danner
tilsammen 42. Politikreds med Politimester i Grenaa
og Kontorafdeling i Æbeltoft.

Gennem Herredet gaar Statsbanen
Ryumgaard—Grenaa og den private Sidebane
Trustrup—Æbeltoft.

Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Dyursæ Syndræhæreth, hørte i
Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalvø Len og fra
1660 til Kalvø Amt, indtil Randers Amt
oprettedes 1793.
(H. W.). M. S.

Sønder Herred, Bornholms Amt, omfatter
Øens sydligste Del og begrænses af Øster og
Vester Herreder, medens det i øvrigt omgives
af Østersøen. Mod Syd ender det i Øens
Sydspids, Dueodde. Dets største Udstrækning er
fra NV. til SØ. c. 17 km, fra NØ. til SV. er det
højst 12 km, og Formen er i Hovedsagen som
selve Øens. Bortset fra Købstæderne Nexø og
Aakirkeby, som ligger i Herredet, er dettes
hele Areal 151,2 km2, og 1. Febr 1921 fandtes
her 1390 Gaarde og Huse med 6485 Indb. (1901:
5675, 1850: 4929, 1801: 3522), altsaa c. 43 pr.
km2. Undergrunden hører overvejende til
Sandstens-, Skifer- og Cementstensformationen, den
nordligste Del dog til Granitplateauet, hvor
Overfladen naar en Højde af indtil 121 m. Mod
Syd løber nogle af Øens største Vandløb, nemlig
Læsaa, Grødby Aa og Øle Aa. Skov findes
spredt over hele Herredet, og ved Nordgrænsen
er der betydelige Plantager; ogsaa af Hede
forekommer der en Del. I øvrigt henvises til
Art. Bornholm. Frugtbarheden svarer omtr.
til Øens Gennemsnit, c. 10 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var 1919 10680 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 26 ha Tørveskær, 2193 ha
Skov og Plantage, 1209 ha Hede, 547 ha
optoges af Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l.,
416 ha var Klippegrund, Klit o. l. og 47 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes 1924
flg.: 2156 Heste, 12584 Hornkvæg, 776 Faar og
12793 Svin.

S. H. omfatter 4 Sogne i Bornholms Østre
Provsti (Kbhvn’s Stift); det hører til 26.
Retskreds (Neksø Købstad og S. H., Aakirkeby
Købstad med Svaneke Købstad og Øster
Herred samt Christiansø) med Hovedtingsted og
Dommer i Neksø og Bitingsted i Aakirkeby og
til 18. Politikreds (hele Bornholm) med
Politimester i Rønne og Kontorafdeling i Neksø.

Fra Aakirkeby gaar Jernbanen til Neksø,
Rønne og Gudhjem, den første i hele sin
Længde gennem Herredet; gennem dette gaar ogsaa
Landevejene, baade den nordlige og den
sydlige mellem Rønne og Neksø.
(H. W.). M. S.

Sønder Herred, Maribo Amt, se Falsters
S. H.
og Laalands S. H.

Sønderho, se Fanø.

Sønderjylland (gl dansk Sundærjutland)
ell. i Alm. slet og ret Jylland (gl dansk
Jutland) er det ældste og oprindeligste Navn paa
Landet mellem Kongeaaen og Eideren. Landet
er benævnt efter Folket, som beboer det,
Jyderne (gl dansk Jutæ), ligesom Danmark er
benævnt efter Danerne (gl dansk Danæ).
Der er al rimelig Grund til at antage, at
Danmark, Danernes Land, i de allerældste Tider
kun har bestaaet af Skaane og Øerne; men det
vil være vanskeligt at tilvejebringe afgørende
Beviser for denne Antagelse, da Eideren altid
i de ældste Kilder angives at være Danmarks
Sydgrænse, og Jyllands Indb. altid ligesom
nutildags afvekslende efter Omstændighederne
kaldes Daner (ell. Danske) og Jyder. Allerede
i Sagntiden var Jylland ved Kongeaaen delt i
Nørrejylland og S. Begge Navne er saare alm.
i de gamle Kildeskrifter. Den dansktalende
Befolkning i S. kaldtes ligesom Nørrejyllands
Befolkning afvekslende Daner (ell. Danske) og
Jyder. Derimod er Benævnelserne Nørre- og
Sønderjyde sjældne, og naar de
forekommer, f. Eks. hos Saxo ell. i andre
middelalderlige Krøniker, er det endda stundom i en
Sammenhæng, der gør det uvist, om der netop er
tænkt paa Kongeaaen som Skel. I plattyske
Kilder forekommer Sønderjyde uoversat, idet
der i et Diplom fra 1373 tales om de
Sønderjyder, der tilhører Hertugen af Slesvig (de
Sunderjuten, de dem hertoghen van Sleswik
tohoren), og i et Diplom fra 1393 omtales
menige Sønderjyder (menen Sünderjüten) paa
Urnehoved Ting. I Fortegnelser over
Medlemmer af flensborgske Gilder fra 14., 15. og Beg.
af 16. Aarh. (udgivne af Seidelin i
Diplomatarium Flensborgense) optræder Nørrejyde
som Persontilnavn (Petrus Noryude) ved Siden
af Tilnavne som Holste, Frese,
Angelbo, Alsing, Harbo, Vendelbo,
Ærøbo, Fynbo, Skaaning o. s. v. De bæres
af Udvandrere ell. Efterkommere af Udvandrere
fra Nørrejylland, Holsten, Frisland, Angel, Als,
Harsyssel o. s. v. Man tør heraf slutte, at
Nørre-, Sønderjyde ikke blot har
tilhørt en litterær Moderetning, men har været i
Brug i det daglige Omgangssprog Mand og
Mand imellem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free