Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bosættelsesselskab og et
Provinskreditinstitut, der skulde fremme tysk Indvandring og
Kolonisation i Landsdelen. Endelig gennemførte
Regeringen 1912 en Lov om »Ejendomssikring«
(den saakaldte »Bindelov«), hvorved den fik
stillet 100 Mill. Mk. til Disposition til
Laanydelser og Ejendomsopkøb i Rigets »truede Egne«,
bl. a. Nordslesvig, saa Jorden kunde sikres paa
tysk Haand, og 1914 fremsattes Forslag om en
Udstykningslov, der bl. a. skulde give Staten
Forkøbsret til enhver Ejendom over 10 ha, naar
Salget ikke fandt Sted til Ejerens Slægtninge.
Det lykkedes dog heldigvis ikke før Krigen at
faa denne Lov gennemført. Disse voksende og
farlige Angreb paa den danske Jord blev med
Kraft imødegaaet gennem de ovf. nævnte
danske Organisationer.
Derimod opstod der en ny Fare, helt
uafhængig af den tysk-danske Kamp i selve
Landsdelen. I Apr. 1908 vedtog den tyske Rigsdag en
ny Foreningslov, hvis § 12 var rettet
imod de over 4 Mill. Ikke-Tyskere, der fandtes i
Riget, og hvori det bestemtes, at Forhandlinger
paa offentlige politiske Møder fremtidig skulde
føres i det tyske Sprog. Dog gjaldt denne
Bestemmelse ikke for Valgmøder, og i de Kredse,
som iflg. den sidste Folketælling havde over 60
% ikke-tysktalende Beboere, skulde Brugen af
Hjemmesproget paa offentlige Møder være
tilladt endnu i 20 Aar, mod at Møderne anmeldtes
til Politiet 3 Gange 24 Timer forud. Disse
frastødende Bestemmelser ramte straks Flensborg
Kreds og den sydlige Del af Tønder Kreds,
medens de øvrige dansktalende Egne foreløbig
fik 20 Aars Frist til Brug af Modersmaalet ved
offentlige Forhandlinger.
I de sidste Aar før Krigen skete der en
Spaltning i de tyske Rækker. Over for den
ondsindede Hensynsløshed, hvormed den tyske
Forening kæmpede, hævede der sig Røster for at
vende tilbage til den gl. slesvigholstenske
Listesko-Politik, der i de første Aar efter
Erobringen ved indsmigrende Optræden søgte at vinde
Befolkningen og med det gode føre den ind
under tysk Kulturpaavirkning. Det var ogsaa
gamle Slesvigholstenere ell. Sønner af saadanne,
der var denne Retnings Talsmænd. For at
fremme den, oprettedes 1909 en nordslesvigsk
Præsteforening og kort efter Foreningen
for tysk Fredsarbejde i
Nordslesvig, og en hidsig Polemik blussede op mellem
de to Retninger, der dog var ganske enige om
Maalet: Nordslesvigs endelige Fortyskning.
Den tyske Regering imødekom efter 1907 mere
og mere Kravene om et voldeligt Styre. For
Jordpolitikkens og Foreningspolitikkens Vedk. er
Sagen berørt ovf.; men hertil føjede sig
Udvisninger, Forbud af den urimeligste Art, en
oprørende Behandling af de Hjemløse (se ovf.),
Krig mod de danske Gymnastikforeninger og
Husgerningsforeninger, Presseforfølgelse og
Angreb paa danskvenlige Præster. Navnlig i
Maanederne umiddelbart før Krigen fejrede denne
Uckert-Kurs (efter Regeringspræsident
Uckert) sande Triumfer. Mindefesterne for
Erobringen og et forudgaaende stort
Truselsmøde i Flensborg havde sat Dampen op. Den
»Broderkys-Politik«, som Overpræsidenten, v.
Bülow, havde proklameret 1907, var kvalt i
Fødselen, og selv maatte han trække sig tilbage
Juli 1914.
Under Verdenskrigen indkaldtes c. 30000
Nordslesvigere til Hæren, og det antages, at
godt 6000 af disse faldt ell. savnedes. Hvad
Landsdelen paa denne Maade led, kan
vanskeligt maales, og hertil kommer Krigens hele
økonomiske og materielle Tryk og de fortsatte
Overgreb fra Myndighedernes Side.
Det begyndte med Massearrestationer af
danske Førere og talrige andre, paa hvis Sindelag
man ikke stolede. Kun ved energiske Protester
fra Rigsdagsmand H. P. Hanssen’s Side (han
hørte selv til de arresterede) lykkedes det
efterhaanden at faa de fangne frigivet. Derefter
fulgte stadige Presseforbud, Forbud mod
Brugen af det danske Modersmaal i de
nordslesvigske Regimenter, Orlovsnægtelser og
Denunciationer af enhver Art. Med en beundringsværdig
Tapperhed led Befolkningen under dette Styre
uden at slippe Befrielsens Haab. Ikke sjældent
bragtes det nordslesvigske Spørgsmaal paa Bane
i den europæiske Presse, og Rygter om en
forestaaende Tilbagegivelse af Landet foranledigede
Overpræsident v. Moltke til gentagne
Dementier (27. Novbr 1915 og 27. Decbr 1917).
Fremsættelsen af Præsident Wilson’s »14 Punkter«
gav imidlertid Haabet sikker Næring, og da
Tyskland 5. Oktbr 1918 bad om Fred, var
Øjeblikket inde til Handling. Samme Dag
opfordrede H. P. Hanssen det tyske
Udenrigsministerium til at løse Spørgsmaalet paa
Selvbestemmelsesrettens Grund og fik til Svar, at man
ventede det anmeldt fra dansk Side og i saa Fald
vilde se, hvad der kunde gøres. 9. Oktober
enedes H. P. Hanssen med Landdagsmændene
Kloppenborg-Skrumsager og Nis Nissen om
Grundlaget for den tilstræbte Ordning: en
Genforening med Danmark af alt, hvad der efter
Sprog og Sindelag var dansk (Flensborglinien).
Dette Grundlag godkendtes af
Vælgerforeningen 12. Oktbr, idet kun to af de tilstedeværende
rejste Kritik. 23. Oktbr fremsatte derpaa H. P.
Hanssen Genforeningskravet i den tyske
Rigsdag. Hans Motivering ud fra § 5 afvistes; men
underhaanden meddeltes det ham, at ogsaa den
tyske Regering opfattede det nordslesvigske
Spørgsmaal som faldende ind under Wilson’s
Program. Samme Dag tog ved et lukket Møde
den danske Rigsdag Standpunkt til Sagen, idet
man som Rettesnor for Ordningen opstillede
»det fra begge de krigsførende Magters Side
godkendte Nationalitetsprincip: Folkenes
Selvbestemmelsesret«.
12. Novbr offentliggjordes de samlede
nordslesvigske Organisationers store Opraab om
Spørgsmaalets Løsning, og 14. Novbr
overbragtes dette Opraab til den tyske
Udenrigsminister, Dr. Solf, som officielt og skriftligt
erklærede, at Wilson’s Program og Folkenes
Selvbestemmelsesret skulde lægges til Grund for
Løsningen. Den af H. P. Hanssen planlagte
Grænse demonstreredes for Dr. Solf og
godkendtes af ham. Over for den danske Gesandt
udtalte samme Dag Dr. Solf Ønsket om en
dansk-tysk Særordning, men et saadant
Arrangement afvistes som stridende mod Gesandtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
