Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sønderjyske Landsdele, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrænkede. Gelsaa-Sletten, som begrænser
Toftlund Bakkeø mod N., er dannet af
Smeltevandsstrømmene gennem Slivsø-Dalen og
Haderslev Fjord, og den næste, Gram- ell.
Fladsaa-Sletten, af en Strøm gennem den Dal, hvori
Fovsaa (Fladsaas øvre Løb) nu flyder, og en
anden gennem Sænkningen med de tre
Langsøer ved Jels. Begge disse Sletter forenes ved
de to Aaers Sammenløb ved Gelsbro og danner
den sydlige Del af Ribe-Sletten; mellem dem
ligger den lange, smalle og mod Vest spidst
udløbende Nustrup Bakkeø, hvis højeste Punkt,
Fjellumhøj ved Nustrup, er 78 m, medens dens
øvrige Bakker kun er omkring 50 m. Længst
mod N. træffer man Kongeaaens Slette, som
kun for en Del falder inden for De s. L.; den
er dannet af en Strøm gennem Kolding Fjord,
og ligesom de to foregaaende gaar den mod V.
over i Ribe Sletten. Mellem Gram Aas og
Kongeaas Sletter ligger den nordligste betydelige
Rødding Bakkeø, som gennemskæres af Hjortvad
Aa; N. f. denne mellem Hjerting og Foldingbro
findes et Bakkeparti, hvor Kongsbjerg (SØ. f.
Foldingbro) hæver sig til 68 m, og S. f. Aaen
et andet, som strækker sig fra Rødding over
Brændstrup og Øster-Lindet, og som indeholder
Bakkeøens højeste Punkt, Rangtang (81 m) 3
km NV. f. sidstnævnte By.
Jordbunden er i Vestlandet meget uensartet,
og gennemgaaende staar den langt tilbage for
Østlandets gode Egne. Paa Bakkeøerne findes
der vel en Del gode lermuldede Jorder, men
ogsaa her er Sand og Grus mange Steder stærkt
fremherskende. Paa Sletterne er næsten
overalt Agermarken mere eller mindre let og
mager, varierende fra sandmuldet til skarpsandet.
Flere Steder forekommer ogsaa virkelige
Indsande, undertiden med sammenblæste
Klitformationer som Frøslev Sande i Bov Sogn. En
stor Del af Sletternes Areal optages af
udstrakte Moser, Kær og Enge, og af disse er
Engene langs de talrige Vandløb i økonomisk
Henseende af største Betydning. I mange Egne
træffes endog meget velstaaende Byer med
magre, sandede Markjorder, men rigelige og gode
Enge, og overalt er en Landejendoms Værdi i
høj Grad betinget af den tilhørende Engs
Udstrækning og Kvalitet.
Den vestligste Del af Fastlandet indtages af
Marsken. Denne strækker sig fra N. i et smalt
Bælte omtrent til ud for Skærbæk, hvor den
opnaar større Bredde (3—4 km), indtil den helt
afbrydes af Ballum—Emmerlev Bakkeø; S. f.
denne har Marsken V. f. Tønder sin største
Bredde (c. 12 km); denne tønderske Marsk er
efterhaanden indvunden ved Inddigninger om
Vidaaens nedre Løb, og ligeledes er der til
Værn mod Havet opført et Dige fra Ballum
mod N. i en Længde af c. 10 km. Marsken er
dannet af Havvandet, som under Flodtiden har
afsat sine medførte faste Bestanddele, dels Ler
og dels forskellige organiske Bestanddele; den
udgør en meget lavtliggende, næsten ganske
plan Flade, der højst naar enkelte Meter over
Havet; den er meget frugtbar og har en ret
lav, men meget tæt Bevoksning af nogle
Græsarter, der baade i Form af Hø og som
Græsning afgiver et fortrinligt Kreaturfoder.
Som Helhed betragtet er De s. L. ret
skovfattige. Paa Østlandet og den nordøstlige Del
af Vestlandet (Rødding Bakkeø) er dog
Forholdet som i lignende Egne i det øvrige Danmark,
men mod S. og V. er store Strækninger omtrent
helt skovløse. De største Hedestrækninger
forekommer i Egnene mellem Tønder og
Løgumkloster samt Ø. f. Skærbæk. Næsten alle de
nuværende Skove i de daarligere Egne er nyere
Plantninger, udførte paa Indsande og
Hedearealer.
Vandløb og Søer. Hovedvandskellet
ligger, navnlig mod N., betydeligt Ø. f.
Isranden, saa at Vandløbene mod Ø. kun er korte
og ret ubetydelige, medens de med vestligt Løb
for fleres Vedkommende har deres Kilder dybt
inde i Østlandet og paa den lange Vej til
Vesterhavet opnaar en stor Vandføring. Af
saadanne skal nævnes: Vidaa, den sydligste og
største, som opstaar ved Sammenløb af flere i
sig selv betydelige Aaer, der har deres Kilder
dels mellem Flensborg og Aabenraa Fjorde og
dels paa Løjt-Halvøen; Brede Aa, som er
mindre, udspringer paa Toftlund Bakkeø og har sit
Udløb V. f. Skærbæk (begge disse afvander
Tinglev-Sletten). Efter de to mindre, Brøns
Aa og Rejsby Aa, har man Ribe Aa, opstaaet
ved Sammenløb af Gels Aa og Fladsaa med
Udspring henholdsvis i Egnen NV. f. Knivsbjerg
og mellem Byerne Onsild og Ødis i
Nørrejylland; endelig den nordligste, Kongeaa, hvis
Udspring (ved Hjarup) og meste Løb ogsaa ligger
uden for Landsdelene. Af Indsøer er der kun
faa og ingen af betydelig Størrelse; tilsammen
har de kun et Areal af 18,5 km2. Af de største
skal nævnes: Haderslev Dam (292 ha), Bankel
Dam, NØ. f. Halk (219 ha), Slivsø (150 ha),
Jels-Søerne (tilsammen 84 ha), alle i Haderslev
Amt; Hostrup Sø (243 ha) og Søgaard Sø (84
ha), begge i Aabenraa Amt Ø. f. Kliplev; Mjang
Dam, Ø. f. Augustenborg (68 ha), Ketting Nor
(67 ha) og Nordborg Sø (54 ha), alle paa Als.
Erhvervsforholdene har i den tyske
Tid selvfølgelig til en vis Grad — og særlig paa
Landbrugets Omraade — maattet udvikle sig
paa noget anden Maade end i Danmark, idet de
skulde afpasses efter de daværende
Afsætningsbetingelser. Efter Genforeningen er man
imidlertid i saa stor Udstrækning, som de lokale
Forhold tillod, gaaet over til de almindelige
danske Driftsmaader.
Ifølge Folketællingen 1921 omfattede hver af
de enkelte Hovedgrupper følgende Antal
Personer (givet i Tusinder): A. Landbrug
{herunder ogsaa Skov- og Havebrug samt Fiskeri):
70,6; B. Haandværk og Industri: 32,1; C. Handel
og Pengeomsætning (herunder ogsaa Hotel- og
Pensionsvirksomhed): 12,9; D. Trafikvæsen o. l.:
9,8; E. Immateriel Virksomhed: 8,2; F. Tyende
og anden Husgerning: 11,7; G. af Personer ude
af Erhverv (Rentiers, Pensionister,
Underholdte, Fængslede m. fl.) 16,3 og H. uden
opgivet Erhverv: 2,0. Af den samlede Befolkning
udgør altsaa hver af disse Erhvervsgrupper
følgende %: A: 43,2, B: 19,6, C: 7,9, D: 6,0, E: 5,0,
F: 7,1, G: 10,0 og H. 1,2. Sammenlignet med
Forholdene i hele Danmark ses Landbruget at
være stærkt fremtrædende, men dette ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
