- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1047

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sønderjyske Landsdele, De - Sønderkarle - Sønderlyng - Søndermarken - Sønderrivningslængde - Søndersø (Fyn) - Søndersø (Værløse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgaar saaledes Baner til Aarø Sund, til
Christiansfeld, over Sommersted til Skodborg, over
Vojens og Gram til Arnum med Sidebane
Gram-Rødding, over Over-Jerstal til Arnum med
Fortsættelse til Skærbæk paa Vestbanen. Paa
Als haves Banerne fra Sønderborg over
Mommark til Skovby og over Augustenborg til
Nordborg. Af de mange lette Amtsbaner, som under
det prøjsiske Herredømme anlagdes — ikke
mindst i Fortyskningsøjemed — er allerede
nogle ude af Drift, og flere af de ovennævnte
i Haderslev Amt drives kun med betydelige
Underskud. Se i øvrigt de specielle Artikler om
Amter, Herreder, Byer, Øer, Vandløb, Bakker
m. m. For Navnene med Begyndelsesbogstav før
»J.« i Supplementsbindet. (Litt.: »Statistisk
Departements Publikationer fra 1920«; Trap,
»Danmark«, 4. Udg. IX og Daniel Bruun,
»Danmark, Land og Folk«, IV).
M. S.

Sønderkarle, Baroni paa Lolland i Fuglse
Herred med Hovedgaarden Lungholm som
Hovedsæde. Denne Gaard, der tidligere har hørt
til Grevskabet Christianssæde, blev 1803 af
Ejeren P. A. Lehn gjort til et Stamhus for hans
Dattersøn P. G. Bertouch og ved dennes
Baronisering 1819 ophøjet til et Baroni. Navnet S.
siges at stamme fra P. A. Lehn’s Betegnelse af
Bønderne paa hans syd-lollandske Godser: »de
søndre Karle«. S. har et Tilliggende af 4150
Tdr Land.
B. L.

Sønderlyng, Herred i det østlige
Nørrejylland, Viborg Amt, begrænses mod Syd af
Middelsom Herred, hvorfra det skilles ved Nørreaa,
mod V. og NV. af Nørlyng Herred, hvor
Grænsen for en stor Del dannes af Tjele Aa og Tjele
Langsø; i øvrigt er det mod NØ. og Ø. omgivet
af Randers Amt (Nørhald, Støvring og Galten
Herreder). Dets største Udstrækning er fra V.
til Ø., c. 30 km, medens det fra N. til S. højst
er c. 13 km. Dets Areal er 235,8 km2, og 1.
Febr 1921 fandtes her 1613 Gaarde og Huse
med 7912 Indb. (1901: 6756, 1850: 4856, 1801:
3492), altsaa c. 34 pr. km2. Det meste af
Herredet danner et højtliggende Plateau med Bakker
toppe paa mellem 50 og 70 m (højeste Punkt,
Lundshøj, 8 km V. f. Randers, er 76 m) med
stærkt Fald ned mod Aadalene, i hvilke
foruden de nævnte Vandløb paa Grænserne ogsaa
Skals Aa løber, og disse Dale er opfyldte af
udstrakte Enge og Kær. I den østlige Del
ligger Fussing Sø. Jorderne er mod V. skarpe og
sandede, men bedre mod Ø., og mod SØ. er de
overvejende gode. Frugtbarheden er
gennemgaaende ikke stor, skønt Herredet hører til de
bedre i Viborg Amt; i Gennemsnit gaar der
10,7 ha paa en Td. Hartkorn. Af hele Arealet
var 1919 19632 ha Ager, Eng, Græsgang, Have
o. l., 234 ha Tørveskær, 1867 ha Skov og
Plantage, 810 ha Hede, 530 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l., 14 ha udyrkelig Grund og
489 ha Vandareal. Kreaturholdet var 1924 flg.:
3190 Heste, 15923 Hornkvæg, 2757 Faar og
13643 Svin. — Herredet omfatter 15 Sogne
under Middelsom og S. Herreders Provsti (Viborg
Stift); det hører til 78. Retskreds (Viborg
Købstad med Fjends-Nørlyng og Middelsom-S.
Herreder) og til 58. Politikreds (samme
Omraade med Undtagelse af Viborg Købstad);
Tingsted, Dommere og Politimester i Viborg.
— Gennem Herredet gaar Landevejene
Viborg—Randers og Viborg—Hobro, men kun
Jernbanen Randers—Hobro berører det mod Ø. —
S. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Lyungæhæreth, hørte i Middelalderen til
Ommersyssel, senere til Dronningborg Len, og fra
1660 til Dronningborg Amt, indtil det 1794
forenedes med Viborg Amt.
(H. W.). M. S.

Søndermarken, Parkanlæg ved
Frederiksberg Slot og anlagt samtidig med dette og
Haven af Frederik IV. Opr. laa S. umiddelbart op
til Slottet, Syd f. det, hvoraf Navnet, men ved
Anlægget af den nuv. Roskilde Landevej 1776
blev den skilt fra Slottet. Under Christian VI
blev S. tilstudset som et fransk Anlæg, og de lange
lige Alléer, hvoraf endnu to er bevarede, blev
plantede. Men 1785 blev den omdannet til eng.
Anlæg af Slotsforvalteren paa Frederiksberg
Slot M. F. Voigt. En Del af den til Anlægget
nødvendige Sum indkom ved Salg af forsk.
Ting paa Rosenborg, deriblandt Tilbehør til den
Seng, som Christian IV var død i. Fra denne
Forandring stammer de forsk. Lysthuse i
Haven, Grotten o. s. v. Parken blev en kort Tid
noldt aaben for Publikum, men maatte snart
lukkes paa ny, p. Gr. a. Folks Lyst til at
ødelægge Plantninger og Anlæg. Frederik VI holdt
undertiden Rævejagter her, og baade hans og
Christian VIII’s Dronninger foretog deres
daglige Rideture i S., som 1852 blev aabnet for
Publikum. 1859 blev »Vandtaarnet« opført, og
Vandværkets store Højdereservoir med det
ejendommelige Springvand i Midten blev anlagt i S.
midt for Indkørslen til Slottet. Det
omdannedes til et underjordisk Bassin 1891. En Statue
af Politikeren C. Hall (udført af Bissen) rejstes
i S. 1890. Den 9. Aug. 1925 indviedes en af
Billedhugger A. Bundgaard skabt Mindehøj for
faldne Danskere i Verdenskrigen. Højen er
bekostet af Dansk-Amerikanerne.
B. L.

Sønderrivningslængde. Ved Trækforsøg
med Papir, Pap og Tøj opgiver man ikke
Brudstyrken pr. Arealenhed af Tværsnittet, da
Tykkelsen af saa bløde og tynde Stoffer ikke
kan bestemmes nøjagtigt; man dividerer
derimod Prøvestrimlens totale Brudlast med dens
Vægt pr. løbende m og faar saaledes Styrken
udtrykt ved den Længde, en Strimmel af
Stoffet maa have, naar den, ophængt i den ene
Ende, just skal kunne bære sig selv. Denne
Længde kaldes S.
E. Su.

Søndersø, Sogn og Sogneby i det nordlige
Fyn (Skovby Herred, Odense Amt). Byen, som
ligger 14 km NV. f. Odense, havde 1. Febr 1921
118 Gaarde og Huse med 488 Indb. (1911: 478,
1901: 429); der er Kirke, Præstegaard, Skole,
Forsamlingshus, Apotek, Kro, Andelsmejeri,
Teglværk, Elektricitetsværk m. m. Et 1641
oprettet Hospital for 4 fattige er nu solgt, og i
St f. er oprettet et Legat.
(H. W.). M. S.

Søndersø, en c. 132 ha stor Indsø, c. 16 km
NV. f. Kbhvn (Værløse Sogn, Smørum Herred),
som 1871 købtes af Kbhvn’s Kommune og fra
den Tid danner et vigtigt Led i Hovedstadens
Vandforsyning. Fra Beg. benyttedes selve Søens
Vand, men nu kommer Vandet fra et
Kildevandsanlæg ved Søens østlige og nordlige Bred,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free