Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønæring - Søofficersskolen - Sø- og Handelsretten - Sø- og Handelssager - Søopmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukke ham fra at erhverve saadant Bevis, jfr
ovenfor. I Søloven af 1. Apr. 1892 og
Sømandsloven af 1. Maj 1923 er det derhos foreskrevet,
at Skibsførere i visse Tilfælde af grov
Forsømmelse af deres Pligter over for Skib og
Mandskab kan fradømmes Retten til at føre Skib
enten for en vis Tid eller for bestandig. I
Dommen kan der da tillige frakendes Føreren
Ret til i det paagældende Tidsrum at gøre
Tjeneste som Styrmand. — Ifølge Sømandsloven
kan ogsaa Styrmænd eller Maskinmestre, der
ved Skødesløshed, Uforsigtighed eller
Forsømmelse forvolder Søulykker, fradømmes Retten
til at gøre Tjeneste i deres hidtidige Stilling
for en vis Tid eller for bestandig. — Endelig
kan nævnes, at et Sønæringsbevis kan fratages
Indehaveren af Overøvrigheden, hvis det af
Hensyn til det almene Vel efter hans sjælelige
eller legemlige Tilstand maa anses uforsvarligt
vedblivende at lade ham udøve den ham ved
Beviset hjemlede Ret. Den paagældende kan da
forlange Spørgsmaalet om Fratagelsens
Berettigelse prøvet af Domstolene.
A. D. B.
Søofficersskolen betegnede tidligere en
Uddannelsesanstalt for vordende Søofficerer. Den
oprettedes 1869 som Afløser af det gamle
Søkadetakademi og nedlagdes 1903. I dens Sted
oprettedes da den nuv. Kadetskole (se
Søkadetkorpset). Senere er Navnet
overgaaet til den Skole, hvori Officerer faar en
videregaaende Uddannelse i specielle Fag.
C. B-h.
Sø- og Handelsretten i Kbhvn er oprettet
ved Lov 19. Febr 1861. Den har til Opgave at
paakende Søsager og Handelssager, hvorved
forstaas dels borgerlige Retssager, i hvilke
Fagkundskab om Søforhold ell. Handelsforhold
skønnes at være af Bet., dels visse Straffesager
(væsentlig Sager angaaende Skipperes og
Søfolks Tjenesteforseelser samt Sager ang.
uretmæssig Brug af Varebetegnelser). Retten
bestaar af en Præsident og en Vicepræsident, der
begge er retskyndige, samt af saa mange
søkyndige og handelskyndige Medlemmer, som
fastsættes ved kgl. Anord.; det samlede Antal
af disse Medlemmer udgør f. T. 55, der vælges
af en Forsamling, som sammensættes af
Kommunalbestyrelsen, Grosserersocietetet og
Skipperlavet. Valget skal stadfæstes af Kongen.
De sø- og handelskyndige Medlemmer fungerer
efter Tur, saaledes at Retten beklædes af
Præsidenten ell. Vicepræsidenten i Forening med
4 Medlemmer; i visse Sager tilkaldes dog kun
2 sø- ell. handelskyndige Medlemmer. S. og H.
virker tillige ved Optagelsen af Søforklaringer
og Søforhør o. l. og behandler derhos
Handlendes, Fabrikanters og Skibsrederes Konkursboer.
Uden for København findes intet
permanent Organ, svarende til S. og H.
Handelssager behandles derfor uden for Kbhvn i Alm.
ved de ordinære Retter, medmindre Parterne
særlig vedtager at indbringe Sagen for den
kbhvn’ske Domstol. Dog kan der i Retskredse
uden for Kbhvn, naar den stedlige Dommer
ell. Handelsforening begærer det, anordnes en
Handelsdomstol, som beklædes af Dommeren
som Formand og 2 handelskyndige Mænd, der
tilkaldes efter Sagens Beskaffenhed. Søsager,
som forefalder uden for Kbhvn, indbringes for
den stedlige Underret, der tiltrædes af 2
søkyndige Meddomsmænd; den saaledes
etablerede Søret behandler saavel borgerlige Sager
som de i Søloven omhandlede Straffesager og
optager derhos Søforklaringer og Søforhør o. l.
K. Hch.
Sø- og Handelssager. Herved forstaas
efter den nugældende Lovgivning saadanne
borgerlige Sager, i hvilke Fagkundskab m. H. t.
Søforhold ell. Handelsforhold skønnes at være
af Bet. Ang. disse Sagers Behandling se Sø-
og Handelsretten samt Søret.
K. Hch.
I Norge behandles alle Straffesager ved
Straffedomstolene. Søsager er derimod
borgerlige Tvistemaal, Skøn, Besigtigelser og Takster,
som angaar Genstande, der henhører under
Søloven af 20. Aug. 1893.
K. Ø.
Søopmaaling (Søv.) foretages til
Bestemmelse af Havets Dybder og Bundart samt
Kystliniernes Beliggenhed til Brug for
Udarbejdelsen af Søkort. S. bestaar i ved et Loddeapparat
at bestemme Dybden og Bundarten og ved
Stedbestemmelse at bestemme Stedet, hvor
Dybden blev maalt (Lodskuddets Plads). Maaden,
hvorpaa dette udføres, er forsk. efter Stedet,
hvor S. skal foretages, og den forlangte
Nøjagtighed; her skal kun omtales det
væsentligste af, hvorledes danske S. foretages. S. sorterer
under Staten og foretages som Regel af dertil
indrettede og udrustede Fartøjer —
Opmaalingsfartøjer. Lodningen udføres ved Hjælp af
Loddestager paa smaa Dybder, Haandlod paa
Dybder til 12—15 m og paa store Dybder ved
Dybdelod (se Dybdemaaler). Bundarten faar
op med Loddet ved at forsyne dets Bund med
Talg. Som Basis for Pladsbestemmelse i S. nær
Land tjener Landets Triangulation, gennem
hvilken Pladsen for en Mængde Punkter som
Kirketaarne, Møller, Dampskorstene e. l., der
kan ses fra Søen, er bestemt. Der maa altid
kunne ses mindst 3 saadanne Punkter fra
Arbejdspladsen; hvis dette ikke er Tilfældet, maa
der fremskaffes flere, eventuelt ved Bygning af
Baaker. Skal S. foretages ude af Sigte af Land,
kan Triangulationen fortsættes ud i Søen ved
Anvendelse af store Vagere ell. Mærkefartøjer,
der da tjener til Bestemmelse af
Opmaalingsskibets Plads. Hvor S. i rum Sø ikke kan
foretages ved Hjælp af trigonometrisk bestemte
Punkter, bestemmes Pladsen ved Kurser og
udløbne Distancer i Forbindelse med astronomiske
Observationer. S. aflægges i et Kort —
Opmaalings- ell. Arbejdskort — i en efter Forholdene
afpasset Maalestok, som Regel 1 : 20000 i
Nærheden af Land og 1 : 40000 ude i rum Sø. Som
Regel er Kortet aflagt i samme Projektion som
Søkortene, altsaa Merkators. De ovenn.
Punkter — Fikspunkterne — aflægges ved Hjælp af
deres Koordinater i vedkommende Projektion,
endvidere indlægges den ældre Kystlinie og
hvad andet, der kan tjene til Oplysning under
Arbejdet. Pladsbestemmelse og Lodning
foregaar kontinuerlig, men uafhængig af hinanden.
Ved Kystopmaaling, hvor Dybderne er smaa,
er Fremgangsmaaden en anden end ude i Søen
med større Dybder og større Afstande fra
Land. Kystopmaalingen og S. paa lægt Vand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
