- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1051

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søopmaaling - Søpalme - Søpanteret og Søpanterettigheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i snævre Løb udføres med Fartøjer, medens
Opmaalingsskibet er opankret. Opmaalingen
benævnes »Fartøjsstik« og foregaar paa flg.
Maade. Skibets Plads bestemmes ved
horisontal Vinkelmaaling. Lodningen foretages fra
Skibets Fartøjer, som Regel to, der holdes i jævn
Fart i forud bestemte parallelle Linier vinkelrette
paa Kysten ell. Sejlløbets Retning. Fartøjernes
Plads bestemmes ved samtidig fra Skibet at
maale en horisontal Vinkel fra et fjernt Punkt
i Land, der er aflagt i Kortet, og til Fartøjet,
og fra dette at maale en Høj devinkel til en af
Opmaalingsskibets Master, der er forlænget med
en Stang, paa hvis Top der er anbragt en
Kugle. Den horisontale Vinkel giver Retningen
til Fartøjet, og af den vertikale Vinkel og
Toppens Højde kan Afstanden udledes, og dermed
er Fartøjets Plads bestemt. I Søen, hvor
Opmaalingsskibet med Sikkerhed kan sejle,
foretages S. fra selve Skibet — »Skibslinier«.
Skibet sejler frem og tilbage i forud bestemte
Linier saaledes, at Skibslinierne bliver en
Fortsættelse af Fartøjsstikkene, medens Loddet
holdes gaaende og Pladsen bestemmes med
passende Mellemrum, som Regel hvert 3. Min.
Under Arbejdet noteres i særlig dertil indrettede
Bøger — Skibs- og Fartøjsbøger — alle de til
Afsætningen af Opmaalingen i Kortet
nødvendige Data, saasom Klokkeslettet med bestemte
smaa Mellemrum, som Regel hvert Min., samt
ved Pladsbestemmelser, Drejninger m. m.,
Maskinens Omdrejninger, de maalte Vinkler,
Dybderne m. m. Afstanden mellem Linierne saavel
i Fartøjsstik som i Skibslinier er afhængig af
mange Forhold, saasom Hensigten med
Opmaalingen, Dybdeforholdene, om Bunden er jævn
uden uregelmæssige Spring i Dybderne og uden
Sten ell. Klipper. Jo større Nøjagtighed der
fordres, og jo mere ujævn Bunden er, des tættere
maa Linierne lægges, og om nødvendigt maa
der lægges Linier tværs over de alt tagne. Hvis
der forekommer større Spring i Dybderne, maa
Stedet nærmere undersøges, saa det lægeste
Sted kan blive bestemt. I Farvande, hvor det
af Hensyn til Trafikken skal garanteres, at
Dybden ingen Steder er mindre end den
opgivne, slaar de ovennævnte Loddemaader ikke
til, da der kan ligge Sten o. a. Hindringer for
Sejladsen mellem Linierne, som der ikke har
været Antydning af ved Lodningen. Der maa
i saa Tilfælde anvendes Apparater, der er
indstillelige til en vis Dybde, og som ved Slæbning
over det omhandlede Areal uden at røre
Bunden ell. Sten giver Garanti for, at mindst denne
Dybde findes. I Danmark anvendes en
saakaldet »Tralle«. Denne bestaar af en af svære
Bjælker dannet kileformet Flyder, der paa
Midten er forsynet med et Beslag. Gennem dette er
stukket et lodret staaende i Dybdemaal inddelt
Spir, der forneden bærer en c. 30 m lang Bom,
der stilles tværs paa Bevægelsesretningen, naar
Apparatet slæbes gennem Vandet. Afsøgningen
foregaar ved, at Bommen ved Hjælp af
Mærkerne paa Spiret indstilles til at gaa i den
Dybde under Vandets Overflade, for hvilken
man under Hensyn til den foretagne Opmaaling
mener at kunne garantere; hvorefter Apparatet
slæbes hen over det omhandlede Areal. Hvis
Bommen støder mod Bunden, maa den hæves
lidt, hvorefter Afsøgningen gentages, indtil den
gaar fri. Dybden, hvorpaa Bommen er
indstillet, kan da garanteres, forudsat at Apparatet
har været slæbt hen over hele Arealet, og dette
maa man sikre sig ved Udlægning af Vagere,
Pladsbestemmelser m. m. Det er en meget
paalidelig, men meget langsom Fremgangsmaade
og anvendes derfor i større Udstrækning kun,
hvor der foregaar stor Trafik med Skibe, der
nærlig har samme Dybgaaende som Farvandets
Dybde. I danske Farvande er Drogden og
Flinterenden afsøgt ved Tralle. S. foretages
dels for at skaffe Søfarten sikre Sejlveje i
grundet Farvand, dels for at faa Midler til ude
i Søen at korrigere Skibets Plads ved
Lodskud. S. paa større Dybder end de, der kan
maales med alm. Skibsloddeapparater,
foretages kun af videnskabelige Hensyn ell. til Brug
ved Nedlægning af Telegrafkabler e. l. S.
indlægges som omtalt i Opmaalingskort, hvorfra
den atter overføres til Søkortene i saa stor
Udstrækning, som dettes Maalestoksforhold tillader
det. Da Vandets Overflade er i idelig Stigen og
Falden foraarsaget af Maanens og Solens
Tiltrækning, fremherskende Vinde m. m., maa de
ved S. fundne Dybder henføres til et bestemt
Niveau, hvorfor der altid sammen med S.
foretages Vandstandsmaalinger ved Land saa nær
Opmaalingsstedet som muligt. Særlige
Fremgangsmaader anvendes ved Opmaalinger
foretaget af Hensyn til Vandbygningsarbejder, ved
Havneopmaalinger e. l. (Se under
Dybdemaaler).

De første danske S. foretoges i Slutn. af 17.
Aarh.; men det gik i Beg. meget smaat, dels af
økonomiske Grunde og dels af Frygt for, at
fjendtligsindede Nationer skulde faa
Oplysninger om de danske Sejlløb. Først ved
Søkort-Arkivets Oprettelse 1784 kom der Fart i S.
under Løvenørn’s energiske Ledelse; men under
Krigen 1807—14 laa den atter stille, og
Hemmeligholdelse af Resultaterne ophørte først 1838.
1829—40 opmaaltes den største Del af de
danske Farvande efter en samlet Plan, og 1847—58
opmaaltes Kattegat. Disse S. foretoges med
Sejlskibe, og dette, i Forbindelse med at
Triangulationen endnu ikke var fuldført, gjorde, at
Arbejdet lod en Del tilbage i Nøjagtighed. Ved
Dampens Indførelse og Landets fuldstændige
Triangulation kunde Resultaterne blive
adskilligt bedre, hvorfor der skredes til en
fuldstændig Fornyelse af S., der endnu vedvarer og vil
vedblive, saa længe Skibenes Størrelse og
Kravene til sikker og hurtig Navigering stadig
øges. (Litt: H. O. Ravn, »Lærebog i
Opmaaling«, I og II [Kbhvn 1911).
C. B-h.

Søpalme, se Søliljer.

Søpanteret og Søpanterettigheder.
Medens Fordringer i Almindelighed kan søges
fyldestgjorte i Skyldnerens hele Formue, gælder
det om største Delen af de Fordringer, der har
deres Udspring fra Søfarten, at de kun kan søges
fyldestgjorte i Søformuen (s. d.). For at
opretholde Ligevægten mellem de forskellige
Fordringer maa da til Gengæld
Søfordringshavernes Adgang til Fyldestgørelse beskyttes i et
videre Omfang end de almindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free