Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejringsforhold maa den Side, hvor Gat og
Kloakaabning findes, betegnes som Rygside.
medens Basis bliver Bagende. Føden føres i
Gællesækken hen til Spiserørets Aabning, der
findes bagtil paa Bugsiden, og de
Smaaorganismer, det drejer sig om, ledes ved
Fimrestrømmen; de nævnte Fimrestriber er begrænsede
med Lister ell. Folder, saa der dannes et
System af Furer, i hvis Bund Fimrestriberne har
deres Plads; Bugfinnens Sidedele har store,
slimafsondrende Celler, og ved de lange
Fimrehaars Slag føres en sammenhængende
Slimstrøm fremad langs Bugfuren med de fastholdte
Næringsdele, op langs Svælgbuerne og langs
Ryglisten ned i Spiserøret; Ryglisten kan løbe
i talrige Slyngninger. Tarmkanalen og de
øvrige Indvolde ligger hos de korte, enlige
Former i Reglen paa Siden af Gællesækken, oftest
til venstre for denne; den er altid indlejret i
Kropvæggen og adskilt fra
Peribranchialrummet; hos de mere langstrakte Koloniformer
ligger den derimod bag ved Gællesækken, og i
nogle Tilfælde kan Hjerte og Kønsorganer ligge
endnu længere tilbage (mod Basis), saa
Legemet bliver delt i 2—3 Afdelinger.
Tarmkanalen har Form som en Slynge, Spiserøret er
kort, fimreklædt og fører til den sækformede
Mave, hvis Vægge har foldede Fremspring og
er forsynede med Udposninger, der svarer til
Lever og Bugspytkirtel (Hepatopankreas).
Tarmen, som ofte er temmelig lang, slynger sig
derpaa fremefter og munder paa Rygsiden
gennem Gattet ud i Kloakrummet. Hjertet, der
hos de korte Former ligger paa venstre Side
ved Maven, pumper som hos de øvrige
Sækdyr Blodet skiftevis frem og tilbage, saa
Karrene vekselvis fungerer som Arterier og
Vener. Karrene forgrener sig til Tarm og
Kønsorganer samt især til Gællesækken, hvor to
store Stammer gaar paa Ryg- og Bugsiden;
herfra gaar større Grene paa tværs mellem
Spalterækkerne, og fra dem igen fine Grene
mellem de enkelte Spalter; hele Gællesækken
maa da betragtes som et mægtigt udvidet Svælg,
der staar i Aandedrættets Tjeneste. En Del S.
har lukkede Blærer, som indeholder lagdelte
Konkretioner, hvori der er paavist Urinsyre, og
som saaledes maa staa i Ekskretionens Tjeneste;
hos de enlige S. er de mest fordelt i større Tal,
sjældnere findes en enkelt større Sæk i
Nærheden af Tarmen (Molgulidæ), de skal ikke
tømmes; hos andre drejer det sig blot om
enkelte Celler, spredt over hele Legemet.
Centralnervesystemet indskrænker sig til en enkelt
stor Nerveknude, der ligger paa Rygsiden af
Mundaabningen, altsaa mellem den og
Kloakaabningen; den sender Nerver baade fortil, til
Siden og bagtil, hvilken sidste er den længste
og kraftigste og kan i Indvoldsregionen være
forsynet med et mindre Ganglie. Lige foran
Hjernegangliet findes en grubeformet
Indsænkning fra Gællesækken; den sidder i en Bugt
af Fimrebuerne og er særlig rigt fimreklædt;
dette saakaldte Fimreorgan tydes som
Lugteorgan; fra dets Bund gaar en fin Kanal til
en ejendommelig Kirtel, der ligger lige under
Gangliet og bestaar af et Antal korte Rør
(Neuralkirtlen); hele dette Organ er betragtet
som svarende til Hvirveldyrenes Hypophysis
cerebri. Som Føleorganer tydes de forsk.
 |
| Fig. 1. Clavelina lepadiformis. O Mund, Br Gællesæk, End Bugfure, Oe Spiserør, MD Mave, Kl Kloakrum, A Kloakaabning, Af Gat, G Hjerneganglie, GD Kønskirtel, Gg dennes Udførselsgang, St Udløbere. |
 |
| Fig. 2. Botryllus violaceus. O Mundaabning. A fælles Kloakaabning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
