Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpølser - Sør-Audnedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes kun i Ryginterradien, fæstede til
Fortarmens Krøs, snart paa en, snart paa begge Sider
af dette; det er en Samling grenede Rør, der
alle munder ved en fælles Aabning paa
Rygsiden lige bag Tentakelkransen. S. er mest
særkønnede, dog er de fleste Synaptider og
enkelte andre Hermafroditter, Kønsorganerne
er i saa Fald dog ikke modne samtidig. Hos
de fleste udtømmes Æg og Sæd, saa
Befrugtningen sker i Vandet; hos en Del er Æggene
ganske smaa, saaledes hos Aspidochiroserne,
og en Del Synaptider; af disse Æg fremkommer
en pelagisk Larve, der kaldes Auricularia;
ligesom Søstjernelarven er den skeletløs, men er
dog forsynet med enkelte Kalklegemer;
Fimresnoren er sammenhængende, kan især hos
større Former være meget stærkt kruset, men
løber ikke ud i lange Arme; den forvandler sig
først til en lille, ofte rød, tøndeformet Larve
med Fimrebælter; hos de fleste S. findes kun
den sidste, idet Auncularia-Stadiet
overspringes; disse har da ogsaa større Æg; helt kan
Forvandlingen mangle hos Arter, som er
levendefødende, af nordiske Arter Leptosynapta
minuta, ell. som har Yngelpleje, saaledes hos en
Del antarktiske Arter og af nordiske
Cucumaria glacialis, hvor Ynglen opfostres i
indvendige Rugesække. S., hvis Størrelse varierer
fra meget ringe til Meterlængde, findes lige
fra Vandskorpen til store Dybder; de kryber
langsomt rundt, nogle kan klatre med deres
Sugefødder; men de fleste er mere stedbundne
og sidder nedgravede, enten helt, som mange
Synaptider, ell. med Mund og Gatende oppe
som Dendrochiroterne. De fodløse Synaptider
har i Huden nogle ejendommelige
Kalklegemer, der har Bet. for deres Bevægelse; det er
ankerformede Legemer, hvis Hoved er
indleddet paa en lille Kalkplade; naar Huden
strammes over dem, trykkes Ankerets Flige ud og
virker som en lille Fod paa lgn. Maade, som
Slangernes fri Ribbensender virker paa
Bugskinnerne. Nogle faa kan svømme ved bugtede
Bevægelser, og en enkelt Slægt, Pelagothuria,
er helt pelagisk og ligner en lille 8-armet
Blæksprutte, idet den bag ved de korte,
gaffeldelte egl. Tentakler har en Kreds af 13—16
mægtige tentakellignende Dannelser, hvis Grund
er forenet med en Svømmehud.
Dendrochiroterne med deres buskformede Fangarme
ernærer sig mest af svævende Smaaorganismer,
der hænger fast; fra Tid til anden stikkes en
af Fangarmene i Munden, en af de to
nederste, der er kortere end de andre, holdes op
for Munden, og idet den førstnævnte Tentakel
nu atter drages ud, afstryger den anden de
fastsiddende Organismer. De øvrige bruger
nærmest Tentaklerne som Skovle til at udpille
Smaadyr af Mudderet. S.’s Regenerationsevne
er særlig stor; gribes de, kan de ved
Sammentrækning udstøde Fordøjelseskanal, Vandlunger
o. a. indre Organer gennem Gattet ell.
gennem et tilfældigt Sted, hvor Huden brister, og
gendanne det hele fra 9 Dage til nogle Uger;
ogsaa Forenden med Tentakler og Kalkring kan
hos nogle regenereres, den afbides ofte af Fisk.
Synaptider kan ved Kontraktion snøre Legemet
af i flere Stykker, og Forenden kan da
regenerere hele Kroppen. Formering ved spontan
Tværdeling er ogsaa iagttaget, bl. a. hos vor
Cucumaria lactea. S. er særlig talrige paa
Koralrev; i Østasien fanges her en Del Arter,
Holothuria o. a., og gaar tørrede og røgede i
Handelen under Navnet Trepang; de spises
mest af Kineserne. S. har, som naturligt er,
kun efterladt faa Forsteninger, nogle Kalkhjul
o. a. Kalklegemer er fundet, de ældste fra
Kulformationen.
S. deles i 5 Ordener, hvoraf Elasipoda
omfatter Dybvandsformer med flad Bug og
hvælvet papilbesat Rygside, skjoldformede
Tentakler om den nedadrettede Mund; Vandlungerne
har intet Karnet ell. mangler helt. Af Familien
Elpidiæ er 3 Arter højnordiske (Elpidia, Kolga,
Irpa); nærmere vore Farvande lever et Par
Arter af Familien Synnallactidæ (Mesothuria,
Bathyplotes). Aspidochirota har veludviklede
Sugefødder, paa Rygsiden ofte Papiller,
skjoldformede Tentakler og store Vandlunger; det er
mest Lavvandsformer. saaledes den vidt
udbredte Slægt Holothuria; den indtil 1/2 m
lange, røde Stichopus tremulus er alm. i
Skagerak. Dendrochirota med Familien
Cucumariidæ har buskformede Tentakler; hertil hører
talrige Former. Af Cucumaria (Sø-Agurk)
findes et Par Arter hos os; de har ikke nogen
tydelig Bugside, men Sugefødderne er
udviklede i alle Radier. En af de største S. er C.
frondosa, der forekommer f. Eks. ved Norges
Vestkyst, ofte i meget stor Mængde; den gaar
lige op til Ebbegrænsen. Hos Thyone og
Phyllophorus er Sugefødderne spredt over hele
Kroppen; hos os findes en Art af hver Slægt.
Psolus (Skælpølse) har en flad Krybesaal og
den øvrige Overflade dækket af taglagte Skæl;
For- og Bagenden er tilspidset og opadbøjet;
de sidder fastsugede ell., som ældre,
nedgravede. Ps. phantapus er alm. hos os. Apoda
med Familien Synaptidæ (Ormepølser) er
langstrakte, fodløse Former uden Radialkanaler og
Vandlunger med fjer- ell. fingerformede
Tentakler. Hos Synapta og beslægtede findes af
Kalklegemer hos den Voksne kun de omtalte
Ankre; et Par Arter findes hos os;
Myriotrochus, hvoraf en Art findes paa dybt Vand i
Skagerak, har Kalklegemer af Form som
mangestraalede Hjul. (Litt.: Bronn, »Klassen
und Ordnungen des Tierreichs«, 2. Bd, 3. Afd.,
1. Bog 1889—92: »Die Seewalzen« v. Ludwig;
Th. Mortensen, »Pighude« [»Danmarks
Fauna« Nr 27, 1924]).
T. K.
Sør-Audnedal [-’å^udnəda.l], Herred, Mandal
Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt,
Vest-Agder Fylke, 171,7 km2 med (1920) 2817 Indb.,
altsaa 17 Indb. pr km2. S. svarer til Valle Sogn
af S.-A. Præstegæld og omgives af Herrederne
Holum, Halse og Harkmark, Spangereid,
Austad, Lyngdal, Vigmostad. Det omfatter den
sydlige Del af Audnedalen ell. Undalen med
en kort Kyststribe og en Del udenfor liggende
Smaaøer. Kysten er stærkt indskaaret, og
Terrainet er meget kuperet med mange smaa
Vande. Herredet gennemstrømmes af
Audnedalselven, langs hvilken der ligger flere Brug. Af
Arealet er 13,4 km2 Ager og Eng, 2,2 km2
Udslaatter, 59,1 km2 Skov, 7,2 km2 Ferskvand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
