- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1063

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Carl Ejler - Sørensen, Carl Frederik - Sørensen, Carl Theodor - Sørensen, Christen - Sørensen, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstmuseet). Desuden findes Arbejder af ham
i Randers, Aalborg, Ribe og Maribo Museer.
I de fleste af hans Billeder spiller Landskabet
en betydelig Rolle, navnlig Efteraars- og
Vintermotiver. Han er beslægtet med L. A. Ring i
sit Natursyn og i sin umiddelbart friske
Menneskeopfattelse, delvis ogsaa i sin Farvesans,
men forskellig fra ham ved en bredere og mere
resolut Malemaade. 1926 blev han Formand for
Udstillingskomiteen.
P. J.

Sørensen, Carl Frederik, dansk
Maler, f. i Landsbyen Besser paa Samsø 8. Febr
1818, d. i Kbhvn 24. Jan. 1879. Da han var 11
Aar gammel, døde hans Fader; Moderen vilde
ikke tillade ham
at gaa til Søs,
men sendte ham
til Kbhvn, hvor
han efter nogle
Aars Skolegang
blev sat i
Malerlære og blev
Elev af
Kunstakademiet. 1844
fik han den
mindre
Sølvmedaille for en
Kakkelovnsskærm, men
allerede Aaret
i Forvejen
havde han udstillet
sit første
Maleri, et
Vinterlandskab, der
blev købt af Overpostdirektør C. S.
Danneskjold-Samsøe, som ogsaa senere var ham til megen
Støtte, skaffede ham Arbejde ved
Dekorationen af Thorvaldsens Museum og senere et
Atelier paa Postgaarden. Længe varede det dog
ikke, før han helt kunde opgive
Dekorationsarbejdet. Naar Lejlighed gaves, malede han ved
sin Fødeøs Kyster, af og til ogsaa ved Jyllands,
Sveriges og Norges, men først 1846 lykkedes det
ham at komme længere ud; han henvendte sig
personlig til Kongen, viste ham sine Studier og
opnaaede Tilladelse til at gøre et
Middelhavstogt med en Fregat. Den langt overvejende Del
af de Billeder, han gennem hele sit Liv solgte,
var dog malede efter Emner fra de nordlige
Farvande. Det var da ogsaa Behandlingen af et
hjemligt Motiv, der 1847 indbragte ham den
Neuhausen’ske Præmie for »Skibe i Kattegattet
under Bramsejlskuling med Dønninger efter en
Storm«.

Forholdsvis hurtig blev S. en meget populær
Maler, og mange af hans anseligste Værker
gik til Norge og Sverige, »Svenske Orlogsskibe
i Bohuslens Skærgaard«, malet 1867, saaledes
til Nationalmuseet i Sthlm, andre over det store
Verdenshav. Han arbejdede med en
overordentlig Lethed og solgte saa godt som alt, hvad
han fik færdigt. En Del af Sommeren tilbragte
han paa Studierejser dels i de danske, dels i
fremmede Farvande; blandt disse Togter er
det mærkeligste det, han 1864 foretog til
Syden, hvor han bl. a. malede store Billeder
fra Venedig, og det, paa hvilket han 1874
gæstede Island i Følge med Christian IX, og
hvorfra han hjembragte et rigt Udbytte af Studier,
der senere lagdes til Grund for Billeder, af
hvilke et, »Under Island«, erhvervedes af
Kunstmuseet. Dette ejer desuden endnu 4 Billeder
af ham; kun et af disse, »Sommermorgen paa
Helsingørs Red« er dog f. T. (1927) ophængt.
(S. M.). P. J.

C. F. Sørensen.
C. F. Sørensen.


Sørensen, Carl Theodor, dansk Officer
og hist. Forf., f. i Kbhvn 29. Apr. 1824, d. smst.
19. Oktbr 1914, blev Student 1843, men afbrød
1848 sine jur. Studier, meldte sig som Frivillig,
deltog i Treaarskrigen som Officer og blev
staaende i Hæren til 1879, da han som Kaptajn
faldt for Aldersgrænsen. Som ung Officer
optraadte han som Forf. og behandlede i Pressen,
i Bøger og Pjecer aktuelle, militære
Spørgsmaal; samtidig drev han grundige Kildestudier,
der senere satte Frugt i værdifulde hist.
Værker. Nordens Historie i Beg. af 19. Aarh. blev
hans Speciale, og den har han behandlet i
»Kampen om Norge« (1871), »Bernadotte i
Norden« (1902—04) og i de 4 Bd af
Generalstabsværket »Meddelelser fra Krigsarkiverne«
(1880—90), som han har redigeret. Ogsaa om
Felttoget 1864 har han udg. et Værk paa 3
Bd (1883). Det er navnlig den politiske Del af
Historien, der har fanget hans Interesse, og
denne er ogsaa i hans Værker behandlet med
størst Originalitet; hans Fremstilling af
Kiel-Fredens Bet. har været grundlæggende. Han
havde i øvrigt ogsaa beskæftiget sig med
samtidig Politik og kunde se tilbage paa en stor
journalistisk Virksomhed. Han var
Medarbejder ved »Dagbladet« og »Politiken«,
bekæmpede Kjøbenhavns Befæstning og var i
Provisorietiden Venstres militære Raadgiver. Dette
kostede ham 1891 hans Stilling som Leder af
Generalstabens krigshistoriske Arbejder; men
sine historiske Studier fortsatte han til sin
høje Alderdom.
A. Tu.

Sørensen, Christen, se
Longomontanus.

Sørensen, Christian, dansk Typograf og
Opfinder af Sætte- og Aflæggemaskinen
»Tacheotyp«, f. i Kbhvn 7. Maj 1818, d. smst. 30.
Jan. 1861. Efter sin Konfirmation kom S. i
Sætterlære, og allerede i sine første Læreaar
begyndte han at eksperimentere med primitive
Midler, med hvilke han tænkte sig at kunne
fremme Sætterens langsomme Maade at
sammenstille Bogtryktyperne til Ord og Linier paa.
Hans første Forsøg gjaldt Vinkelhagen,
Sætterens vigtigste Arbejdsredskab (se Bogtryk,
III, S. 564), som han spændte fast til Brystet,
hvorved han fik begge Hænder fri til
Typernes Sammenstilling, men Resultatet blev et
andet, end han havde ventet. Efter dette
barnlige Forsøg paa at fremme Haandsatskunsten
kom han, 18 Aar gl, ind paa Tanken om at
konstruere et større mekanisk Sætteapparat,
med hvilket Typerne med stor Hurtighed
skulde kunne sammenstilles til Ord i henved 3
Alen lange Linier, der saa paa sædvanlig Vis
af Haandsættere blev inddelt i mindre
Liniebredder og justeret til den givne Formatbredde.
Med Sættemekanismen vilde han forbinde et
Aflæggeapparat, som automatisk skulde kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free