Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Søren Peter Lauritz - Sørensen, Theodor - Sørensen, Vendela Linnea - Sørensen, William Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kemi 1891, fik baade 1889 og 1895 Universitetets
Guldmedaille. 1892—1901 var S. Assistent hos
Professor S. M. Jørgensen paa Den
polytekniske Læreanstalt og udførte her dels en Række
kemiske Præcisionsarbejder, dels »Studier over
Koboltidoxalater«, og erhvervede derved
Doktorgraden (1899); omtrent samtidig var S.
kemisk Konsulent for Orlogsværftet og
udarbejdede da en Lærebog om Sprængstoffer. 1901
blev S. Forstander for Carlsberg Laboratoriets
kemiske Afdeling og gennemførte her adskillige
Synteser af Aminosyrer, gennemprøvede
Natriumoxalatets Anvendelighed som
Urtitersubstans, en Anvendelse, han selv havde foreslaaet
allerede 1896, samt udtænkte og udarbejdede
Formoltitreringen, der er en hurtig og teoretisk
velbegrundet Metode til at bestemme Mængden
af Aminosyregrupper i Proteinstoffer. Hvor
stor Betydning end disse Undersøgelser har
faaet, blev det dog først »Enzymstudier II«
(1909), der lagde Grunden til S.’s
Verdensberømmelse. Disse Studier af
Brintionkoncentrationen og dens Indflydelse paa enzymatiske
Processers Hastighed fik nemlig hurtigt,
saaledes som det er nærmere forklaret i Artiklen
om »Syrer«, en mægtig Betydning for
Videnskab og Industri; de mere end 2000
Afhandlinger, der i de følgende 15 Aar blev skrevet
Verden over om dette Emne, er et monumentalt
Vidnesbyrd om Nytten af disse Undersøgelser.
Senere kastede S. sig med Iver over det saare
vanskelige og møsjommelige Studium af de
genuine Æggehvidestoffer. Ved omfattende
Undersøgelser af det krystallinske Ægalbumins
fysiske og kemiske Forhold lykkedes det at
frembringe et veldefineret Æggehvidestof. Flere af
disse »Proteinstudier«, hvoraf de første udkom
1915—17, er udført sammen med Margrethe
Høyrup, der senere blev S.’s Hustru. I de
følgende Aar er det især Albuminers og
Globuliners Opløselighed og Fosforindhold, der er
blevet undersøgt (se Serumglobulin og
Æggehvidestoffer). Fra 1901 er saa
godt som alle S.’s Afhandlinger offentliggjorte
i »Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet« samt
i et udenlandsk Tidsskrift. Karakteristisk for
S.’s hele Arbejdsmaade er det, at de
eksperimentelle Resultater stadig er blevet betragtet
som det hellige og ukrænkelige Grundlag,
hvorefter Teorierne saa maa rette sig, og
Hovedvægten er derfor lagt paa en omhyggelig og
kritisk Gennemførelse af Forsøgene, medens
Teorierne er blevet mindre fremtrædende; hvad
disse angaar, har S. stadig bestræbt sig for at
benytte de almindelige kemiske Love, og ikke
ladet sig nøje med at henvise til, at Kolloider
har særegne og mystiske Egenskaber.
En stor Mængde Foreninger, Kommissioner
og Kongresser har i Tidens Løb draget Nytte
af S.’s udprægede administrative og
repræsentative Evner; her kan kun nævnes, at S. blev
Medlem af Videnskabernes Selskab i København
1906 og Formand for dets
matematisk-naturvidenskabelige Afdeling 1913, Medlem af den
internationale Analysekommission, Formand for
Emil Chr. Hansen Fondet 1911 og for det
danske Pasteurselskab 1922 samt — som et Eks.
fra Industriens Omraade — Medlem af
Bestyrelsen for alle de danske Spritfabrikker 1916.
Tallet paa de egentlige Hædersbevisninger er
ogsaa meget stort, bl. a. blev S. Professor 1907,
fik Ørsted Medaillen 1909, blev Dr. med. h. c.
ved Lunds Universitet 1918 samt Æresmedlem
af de franske, engelske og amerikanske
kemiske Selskaber og af det medicinske Selskab i
Kjøbenhavn. Endelig blev Stillingen som
Laboratorieforstander paa Carlsberg Laboratoriet
1926 omdannet til et Professorat, takket være
det høje videnskabelige Stade og den store
Verdensanseelse, dette nu var naaet frem til.
Sluttelig maa det omtales, at S. ofte har været
indbudt til at holde Foredrag i Udlandet, og at
Foredragene fra den særlig ærefulde Rejse i
De forenede Stater i Amerika er samlede i
Bogen »Proteins« (1925).
S. P.
Sørensen, Theodor, dansk Læge og
Socialpolitiker, f. 15. Jan. 1839 i Hobro, d. 20.
Decbr 1914 i Kbhvn. S. blev Student 1857, cand.
med. 1865, nedsatte sig som praktiserende Læge
i Hobro; ved Siden af sin Lægegerning
begyndte S. en socialstatistisk Forfattervirksomhed,
dels som Artikler i »Nationaløkonomisk
Tidsskrift«, dels i selvstændige Afh.; af disse kan
bl. a. nævnes: »Et Bidrag til Belysning af
Købstadarbejderes Vilkaar« (1880),
»Markarbejdernes Kaar« (1881), »Ulykkestilfælde under
Arbejdet« (1882), »Dødelighedens Afhængighed af
de økonomiske Kaar og Beskæftigelsen«
(1884—85). Disse Afh. og Art. vakte betydelig
Opmærksomhed, og S. blev Medlem af
Arbejderkommissionen af 1885, som forberedte
Sygekasseloven af 1892, der i høj Grad er præget
af S. Ved Lovens Gennemførelse overtog S.
efter Pression Stillingen som Sygekasseinspektør,
og viste sig her som en dygtig Administrator.
Senere var S. Medlem af
Tuberkulosekommissionen af 1901 og af Alderdoms- og
Invaliditetskommissionen af 1903, hvilken sidste ogsaa
havde Beføjelse til at stille Forslag om en
Arbejdsløshedsforsikring. Efter at det af denne
Kommission stillede Forslag om en
Arbejdsløshedsforsikring var vedtaget som Lov,
overtog S. i en Alder af 68 Aar efter Opfordring
fra flere Sider Stillingen som
Arbejdsløshedsinspektør, en Stilling, han beholdt til sin Død,
og hvor han atter, ikke mindst i Kraft af den
Tillid, han nød saavel inden for
Administrationen som inden for de Kredse, Loven
omfattede, viste sig som en stærk og fast
Organisator.
Sv. N.
Sørensen, Vendela Linnea, født
Andersson, sv. Operasangerinde, f. i Halmstad
19. Novbr 1860, Elev i Sang af Dannström, i
Plastik af Signe Hebbe. Efter at være optraadt
i Göteborg og paa »Nya teatern« i Sthlm
debuterede hun 1882 paa Operaen i Sthlm som
Nemea i »Konge for en Dag« og var nu knyttet
til denne Scene, indtil hun 1888 ægtede
Tandlæge Sophus S. i Kbhvn. 1886 optraadte hun
med det sv. Operaselskab paa Dagmar-Teatret
i Kbhvn (Zephyrine i »Diamantkorset«), 1893
som Gæst i Sthlm og 1895 paa Operaen i
Kjøbenhavn, hvor hun kreerede Nedda’s Rolle i
»Bajadser«.
S. L.
Sørensen, William Emil, dansk Zoolog,
f. 9. Apr. 1848 i Hyllested, d. 29. Juni 1916 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
