- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1070

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søret - Sørfjord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søforklaring, Søforhør, Vidneforklaring til Brug
under Sager, der behandles ved S., samt de
Retten paahvilende Forretninger med Hensyn
til de i Søloven omhandlede Besigtigelser, Skøn
og Taksationsforretninger. I Søsager, der ifølge
deres Beskaffenhed skal behandles ved
Landsretterne i 1ste Instans, gælder intet særligt om
Rettens Sammensætning.

2) S. i objektiv Forstand betyder Indbegrebet
af de Retsregler, der er særlige for
Søfartsforholdene. Paa Grund af Søfartens internationale
Karakter har S. til alle Tider været præget af
stor Ensartethed i de forskellige Lande. Skønt
Søfarten i Oldtiden naaede en betydelig
Udvikling, navnlig i Landene omkring Middelhavet,
er der ikke bevaret mange særlige søretlige
Regler fra denne Tid. For den romerske Rets
Vedkommende har Formuerettens høje
Udvikling bidraget til, at man kunde undvære en
særlig S. Derimod foreligger der fra den
tidlige Middelalder adskillige Vidnesbyrd om en
speciel søretlig Udvikling, og adskillige af
Nutidens positive søretlige Institutioner udspringer
fra Middelalderens S. De ældste søretlige Regler
i Middelalderen er uddannede ved Sædvane og
Domstolenes Praksis. Navnlig har i denne
Henseende de fire store italienske
Handelsrepublikker (Amalfi, Pisa, Genova og Venezia) haft
Betydning. Den ældste Samling af søretlige
Regler, »Rôles d’Oléron« fra 11. eller 12. Aarh.,
er en Samling af Søretsdomme, afsagte af
Søretten paa Øen Oléron ved Frankrigs Vestkyst.
Denne Samling, der snart blev reciperet som
gældende Ret i England, fik faktisk Betydning
som en Fællesret for de nordlige og vestlige
Have. Fra Slutningen af 14. Aarh. daterer sig
den berømte »Consolato del Mare«, en af en
Retsskriver i Barcelona udarbejdet Samling af
gældende Sædvaner; denne fik hurtig
Eneherredømme i Syden og har øvet stor Indflydelse
paa hele Europas S. En egen S. fik de nordiske
Lande i den visbyske S. (»Das
Waterrecht«), der fejlagtig er bleven henført til Visby
paa Gotland, men i Virkeligheden er en
Samling af amsterdamske, flanderske og lybske S.,
der skriver sig fra 15. Aarh. En særlig S. fik
Danmark allerede 1561 i Frederik II’s S., der
hviler paa den visbyske S., hanseatisk
(»Hansereces« 1530) og hollandsk Ret samt ældre dansk
Ret og Retspraksis. Frederik II’s S. afløstes af
Christian V’s Danske Lovs (1683) 4. Bog;
Sverige fik sin første særlige S. i Karl XI’s S. af
1667, Norge i Christian V’s Norske Lovs 4. Bog.

I Frankrig udarbejdedes paa Colbert’s
Initiativ under Ludvig XIV en S. af Navn
Ordonnance de la marine (1681). Dette for sin Tid
fremragende Arbejde er i alt væsentligt
overgaaet i Napoleon I’s Code de commerce (1807)
2. Bog, der atter ligger til Grund for S. i
Italien, Spanien, Grækenland, Østerrig-Ungarn og
Belgien samt i de sydamerikanske Republikker.

I England hviler den gældende S. paa
Udviklingen af Sædvaneretten —, common law (s. d.)
—, hvorved der efterhaanden er blevet skabt en
national engelsk S. i Tilknytning til den
almindelige Civilret, afvigende fra den ældre fra
Kontinentet importerede S. (Rôles d’Oléron og
den fransk- hollandske Juristret). Nogen
Kodifikation af den engelske private S. gives ikke,
hvorimod den offentlige (administrative) S. er
samlet i Merchant shipping Act (1894); denne
indeholder dog ogsaa enkelte privatretlige
Regler, ligesom man heller ikke i øvrigt ganske
har kunnet undvære egentlige søretlige Love
(statute law) paa den private S.’s Omraade,
f. Eks. Konossementsloven (Bill of Lading Act)
1855. For de nordamerikanske Fristaters
Vedkommende er Forholdet det samme som i
England, ligesom ogsaa selve Indholdet af den
nordamerikanske S. i alt væsentligt stemmer
med den engelske. Af nordamerikanske Sølove
af særlig Vigtighed maa nævnes den saakaldte
Harter Act (1893), som forbyder Rederen at
fraskrive sig Ansvar for Skibets Sødygtighed
ved Rejsens Begyndelse og for Skippers og
Mandskabs saakaldte kommercielle Fejl eller
Forsømmelser (ved Lastning, Stuvning, Losning
og Aflevering af Ladningen).

Den gældende tyske Sølov udgør 5. Bog af
den reviderede tyske Handelslovbog af 10. Maj
1897.

Om Grundlaget for S. i de nordiske Lande se
under Sølov og nordisk
Civillovgivning
.

Som det vil ses, er Udviklingen i den nyere
Tid gaaet i Retning af Skabelsen af national S.
for de enkelte Lande; herved er man kommen
noget bort fra den gennemførte Ensartethed,
der tidligere herskede i S. i de Lande, der stod
i livlig Forbindelse med hinanden — en
Ensartethed, der har været saa stor, at man til
Tider har villet hævde Eksistensen af en
selvgyldig fælles S. — jus nauticum — for alle
civiliserede, søfarende Lande. I Nutiden gaar
Bestræbelserne hos de i Søfarten interesserede
derfor ud paa atter at udjævne de fremkomne
Forskelligheder, og forskellige internationale
Associationer er dannede i dette Øjemed,
ligesom der ogsaa gentagne Gange er afholdt
internationale Konferencer — senest i Bruxelles i 1924
— til Fremme af disse Bestræbelser (se om
»York- and Antwerp-rules« under Havari;
endvidere under Søvejsregler og
Skibsmaaling). (Litt.: R. Wagner, »Seerecht«
[1884]; V. Bentzon, »Dansk S.« [1899]; O.
Platou
, »Norsk S.« [1900]; L. A.
Grundtvig
, »Dansk S.« [1907]).
(L. A. G.). A. D. B.

Sørfjord, Herred, Lyngen Sorenskriveri,
Tromsø Politidistrikt, Troms Fylke, 650,4 km2
med (1920) 1320 Indb., altsaa c. 2 Indb. pr
km2, udgør et Sogn af Lyngen Præstegæld og
omgives af Herrederne Balsfjord, Tromsøysund,
Karlsøy og Lyngen. — Herredet ligger omkr.
den indre Del af Ulfsfjorden og dens
Fortsættelse Sørfjorden, forbundne ved det trange
Sund Strømmen; fra Ulfsfjorden skærer en
Fjordarm, Kjosen, mod Ø. ind i
Lyngenhalvøen til Lyngseidet; denne Fjordarm ligger
omtrent i sin Helhed i Lyngen Herred. — S.
Herred er opfyldt af mægtige Fjelde, af hvilke
flere har store Isbræer; det er, som Naboherredet
Lyngen, kendt for sin storslagne Natur. Af
Fjeldtoppe kan nævnes Bjørnskartind med
Hamperokken (1403 m), Sjursnesfjeld (c. 1255
m), Sommerbugtfjeld (1255 m),
Jægervandstinderne og Isskartind (1411 m), Durmaalstind (c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free