Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørfjord - Sørfjorden - Sørfold - Sørfolden - Sør-Frøya - Sørgekaaben - Sørgepil - Sørgespil - Sørgetid - Sør-Gudbrandsdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1255 m) og paa Grænsen mod Lyngen det med
vidtstrakte Bræer bedækkede Jækkevarre (1916
m), det højeste Fjeld i Troms Fylke. Blandt
Herredets Vasdrag er V. f. Sørfjorden
Breivikselven og Nakelven, Ø. f. Fjorden Lakselven,
Lerbugtelven, Storsteinneselven de største; af
Indsøer kan bl. de største nævnes Nakkevand
(0,9 km2). — Bebyggelsen i Herredet er
særdeles spredt og ligger væsentlig langs
Sørfjorden, paa hvis vestre Bred, ved Sjursnes,
Sørfjordens Kapel er opført; derhos er en Del
Bebyggelse paa Breivikeidet og i Lakselvdalen.
— Agerbruget er af liden Bet., men Fædriften
er i Fremgang; paa Sørfjordens Vestside findes
gode Renbeiter. Af Arealet er 2,9 km2 Ager og
Eng, 9,6 km2 Skov, 3,4 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld, Sne og Myr. Fiskeriet er
Hovednæringsvejen, og næsten hele den mandlige
Befolkning rejser til de store Fiskerier i
Lofoten og Finmarken. Udbyttet af Fiskerierne
var 1910 150000 Kr, 1918 45000 Kr. Der er en
Sildoliefabrik. Befolkningen er blandet; den
udgjorde i 1920 ialt 1320 Indb., hvoraf 676
Finner, 14 Kvæner, 6 Fin-Kvæn og 624
Nordmænd. — Dampskibsanløbsstederne er
Langnes, Sveinsby og Sjursnes. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Tromsø Amt«
[Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.
Sørfjorden, et i Norge temmelig hyppig
forekommende Navn paa sydgaaende Fjorde
og Fjordarme. Den mest kendte af disse er
S. i Hardanger, som er Hardangerfjorden
vakreste Arm og en af Norges mest seværdige
Fjorde, c. 40 km lang og indtil 2 km bred.
Den omgives af bratte, maleriske Fjelde, hvis
nedre Partier for største Delen er dækkede af
en temmelig rig Vegetation, medens særlig paa
Vestkysten (Folgefonnen) Toppene er dækkede
af evig Sne. Gennem lange Tider har
Bredderne af S. været kendte for deres Frugtavl.
(P. N.). M. H.
Sørfold, Herred, Salta Sorenskriveri,
Bodø Politidistrikt, 1571 km2 med (1920) 2888
Indb., altsaa c. 18 pr km2, svarer til S. Sogn
med Rørstad Kapel af Folda Præstegæld.
Herredet ligger omkr. Sørfoldenfjord og grænser i
Ø. mod Sverige. S. er opfyldt af høje Fjelde,
som kun langs Fjorden levner en smal
Strimmel med dyrkbart Land. Af Fjelde mærkes
Gauldis (1328 m), Olmajolla Jækne (1461 m).
Af Arealet er 11,1 km2 Ager og Eng, 125,5 km2
Skov, 27,6 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld,
Sne og Myr. De vigtigste Næringsveje er
Fædrift og Fiskeri, hvilket sidste 1910 indbragte
150000 Kr. Af industrielle Anlæg mærkes: En
Sildoliefabrik, et Motorværksted, et
Maskinværksted og et Savbrug. Fra Djupvik ved
Fjordens Bund fører Hovedvej over til Fauske ved
Skjerstadfjorden. Ellers er der faa Veje.
Herredet staar i Dampskibsforbindelse med Bodø.
Bebyggelsen er spredt og Gaardene smaa;
tættest er den omkr. Rosvik, hvor Terrainet er mest
aabent, ved Djupvik, Engan, Kalvik, Styrkesnes
og Taarnvik. Klimaet er raat og koldt, og
Foldenfjorden er kendt for sine Kastevinde.
Antagen Formue 1922 var 2263000 Kr og indtægt
800000 Kr.
M. H.
Sørfolden, Fjord, se
Foldenfjord.
Sør-Frøya, Herred, Hitra Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag
Fylke, 105 km2 med (1920) 2307 Indb., altsaa c.
20 pr km2. Herredet omfatter S. Sogn af Frøya
Præstegæld, hvilket udgør den sydvestlige Del
af den flade, myrlændte Ø Frøien med udenfor
liggende Øgrupper og Fiskevær. Kysten er
stærkt indskaaret. Terrainet er opfyldt af
mange skovløse Fjeldknauser (Viperhaugen, 78 m).
Af Arealet er 2,3 km2 Ager og Eng, 0,01 km2
Skov, 4,68 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Agerbruget staar ikke højt,
heller ikke Kvægdriften. Fiskeri er den
vigtigste Næringsvej; det gav 1910 et Udbytte af c.
200000 Kr. Inden Herredet ligger Fiskeværet
Titran med 33 Huse og c. 200 Indb. Af
industrielle Anlæg mærkes 2 Tranbrænderier, et
Møllebrug og et Torvbrug. Havet uden for
Frøien er meget farligt og har ofte givet
Anledning til Søulykker. Efter en saadan, hvor
mange Fiskere omkom, blev der dannet et
Fond, »Titranfondet«, til Hjælp for omkomne
Fiskeres Efterladte. Herredet staar i
Dampskibsforbindelse med Kristiansund og
Trondhjem med Anløb af alle Fiskevær; for øvrigt
foregaar Kommunikationerne til Baads, idet
der ikke findes kørbare Veje. Af større
Bebyggelse mærkes Bustviken, Hammerviken,
Kverven og Storhallaren. Antagen Formue 1922 var
1786000 Kr og Indtægt 520000 Kr.
M. H.
Sørgekaaben, d. s. s. Sørgekappen, se
Dagsommerfugle.
Sørgepil, se Pil.
Sørgespil, se Tragedie og Drama.
Sørgetid (jur.). Ifølge Reglement om
Sørgedragt af 14. Apr. 1752 maatte Enken først efter
et Aar og Enkemanden efter 6 Maaneder
indgaa nyt Ægteskab, medmindre der gaves
kongelig Dispensation, eller »det er ringe Folk,
hvis Vilkaar og Tilstand det ej anderledes
tillader«. Omtrent saaledes har Reglen været
gældende (Forordning 30. Apr. 1824, § 3, Nr. 5),
indtil Ægteskabsloven af 30. Juni 1922, § 16:
»Den Kvinde, som har været gift, maa ikke
indgaa nyt Ægteskab inden 10 Maaneder fra det
tidligere Ægteskabs Ophør, medmindre hun
ikke er frugtsommelig fra Tiden før
Ægteskabets Ophør, eller der er forløbet 10 Maaneder,
efter at Samlivet med Manden ophørte«. Den
ældre Regel omfattede begge Ægtefæller ud fra
et »Sømmelighedshensyn«. Den nugældende
Regel — ligesom fremmed Ret — rammer kun
Kvinden, idet dens bærende Formaal er at
hindre, at hun efter den nye Vielse føder et
Barn, hvortil den tidligere Ægtemand kan være
Fader. Reglen maa derfor gælde saavel den
fraskilte Hustru som Enken. Den virker noget
haardt i Tilfælde, hvor den nye Ægtemand har
besvangret sin Hustru, allerede medens hun
var gift med en anden. Den blev da ogsaa fra
»Dansk Kvindesamfund«’s Side foreslaaet
slettet under Forhandlingerne paa Rigsdagen. Det
er vistnok uheldigt, at der ikke kan gøres
Undtagelser fra Reglen ved Dispensation, saaledes
som i tysk Ret.
V. B.
Sør-Gudbrandsdal, Sorenskriveri, Opland
Fylke, 4107,8 km2 med (1920) 27728 Indb.,
omfatter som Navnet antyder de søndre Herreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
