Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sør-Gudbrandsdal - Sør-Hedmark - Sør-Jarlsberg - Sørkedal - Sørlandet - Sørlandsbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Gudbrandsdalen: Søndre Fron, Ringebu, Øyer,
Østre Gausdal, Vestre Gausdal, Faaberg og
Lillehammer. Fjeldene gaar i Vest i Langsuen
ved Vinstervandene op i 1516 m og i Øst paa
Fjeldet mod Østerdalen i Eddaahagna op i
1231 m. Jordbrug og Kreaturavl er de vigtigste
Næringsveje, men der er ogsaa adskillig
Turisttrafik og Hoteldrift, Gausdal Sanatorium,
Winges Sanatorium, Fæfor, Balberg m. fl., idet disse
Trakter hører til nogle af de naturskønneste
og sundeste i Landet. Jernbane og god
Hovedvej fører gennem Dalføret, men uden for dette
er det daarlig bevendt med Veje og
Tværforbindelser. I Forbindelse med
Nord-Gudbrandsdals Sorenskriveri danner Distriktet
Udskrivningsdistrikt for Gudbrandsdal Bataillon af
Østoplandenes Infanteriregiment Nr 5 af 2.
Division.
M. H.
Sør-Hedmark, Sorenskriveri, Hedmark
Fylke, 1089,5 km2 med (1920) 26539 Indb., omfatter
Herrederne Stange, Romedal og Løten samt
Hamar Købstad, og udgør det flade
Jordbrugsdistrikt Ø. f. Mjøsen og Hamar By. Højderne
naar i Rokobjerget op i 351 m. Aadalselven
løber gennem Distriktet fra Ø. gennem
Rokosøen mod V. og falder ved Hamar ud i
Mjøsen. Agerbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene, men der er ogsaa adskillig industriel
Bedrift. Vejnettet er godt udviklet, og
Jernbanen Oslo—Hamar—Dovre-Banen ligesom
Hamar—Elverum-Banen gaar gennem
Sorenskriveriet, ligesom Dampskibe holder Rute paa
Mjøsen. Sammen med en Del Herreder i
Østerdalen danner det Udskrivningsdistrikt for
Hedemarken Bataillon af Østoplandenes
Infanteriregiment Nr 5 af 2. Division.
M. H.
Sør-Jarlsberg [-bærg], Sorenskriveri,
Vestfold Fylke, 318,3 km2 med (1920) 21585 Indb.,
omfatter Herrederne Stokke, Sem, Nøtterøy og
Tjørne, d. v. s. Distrikterne paa Oslofjordens
Vestside mellem Tønsberg og Sandefjord med
de store Øer Nøtterøy og Tjørne og en hel Del
mindre Øer. Jordbrug med Frugtavl og Fiskeri
er de vigtigste Næringsveje. Ved Siden heraf
har Indbyggerne ikke liden Indtægt af Udleje
til Sommergæster, hvoraf der paa Øerne
opholder sig en stor Mængde hver Sommer.
Mange er ogsaa beskæftigede med Hvalfangst.
Højderne naar kun op i et Par Hundrede Meter.
Elve og Søer af Bet. findes ikke.
Kommunikationerne er vel udviklede baade til Lands og
til Søs, idet baade Jarlsberg-Banen og
Tønsberg—Eidfoss-Banen gaar gennem Distriktet.
Her er mange Fortidslevninger, Gogstadskibet,
Osebergskibet, Slotsfjeldet m. m. Sammen med
Nord- og Mellem-Jarlsberg Sorenskriveri
danner det Udskrivningsdistrikt for Vestfold
Bataillon af Vestre Akershus Infanteriregiment af
1. Division.
M. H.
Sørkedal, et vakkert, trangt Dalføre med
en Fjelddals Karakter, V. f. Tryvandshøjden
ved Oslo. Dalen munder ud ved Bogstadvand,
gaar derfra ret Nord 5 km, bøjer derpaa ret
Vest c. 5 km og forløber i Nordmarkens
Skovterrain. I Knæet ligger S. Kapel. Ø. f. Dalen
ligger Tryvandshøjden, i V. Venneraasen. De
fleste Gaarde i Dalen hører ind under
Vekkerøs store Nordmarksejendom. Bilrute gaar
gennem Dalen. Sørkedalselven har Tilløb fra
Heggelivandene gennem Heggelielven og
Flaatevandene gennem Langlielven, som falder ud
ved S. Kapel. Langs denne Elv gaar Kørevej
til Aagaardslia og derfra Gangsti til Stubdal
paa Ringerike. En anden Vej gaar over de
førnævnte Heggelivande sammesteds hen.
M. H.
Sørlandet, en Betegnelse paa det sydlige
Norge, som Digteren Vilhelm Krag har Æren
af. Til S. regner man omtr. Fylkene
Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder samt Telemark.
Det vil sige fra Risør i Øst til Stavanger i
Vest, den »bløde« Kyststribe, d. v. s. hvor
Talesproget har bløde Konsonanter. S. er stærkt
opdelt ved talrige for det meste
nord—sydgaaende Dalfører, Sætersdalen, Mandalen,
Undalen, Lyngdalen, Kvinesdalen og Sørdalen. I
den vestlige Del har dog Dalstrøgene en
Retning mod NØ.; Lysefjord, Aardal. I den
østlige Del er der flere hinanden krydsende
Dalstrøg. Herved opstaar de for S. saa
karakteristiske Heier med deres Ødegaarde, som begge
er af overmaade Bet. for Bygdens Fædrift.
En Hei er en Mellemting mellem en Aasmark
og Højfjeld; de naar op i en Højde af 2—300
m o. H. og er ofte beklædt med lavstammede
Birketræer og krogede Furuer, hvilke dog ikke
stænger Udsynet til Havet, Af Sørlandskysten er
Strækningen fra Kristiansand og vestover aaben
uden Skærgaard; medens den østlige Del er
beskyttet ved Øer, Holme og Skær. Her
ligger en Række smaa Byer: Risør,
Tvedestrand, Arendal, Grimstad, Lillesand,
Kristiansand, Mandal, Farsund, Flekkefjord,
Sogndal, Egersund, Sandnes og Stavanger.
Tidligere har Skibsfart og Fiskeri været
Hovednæringsvejene, men i den senere Tid er
Jordbruget gaaet stærkt frem, ligesom
Industrivirksomheden er blevet af Bet. Jordbrugene
er gennemgaaende smaa, for de mindre Brug
41,8 Maal, for de større 116,8 Maal Udmark.
1914 var der gennemsnitlig af aaben Ager 22
% og Engareal 78 %. 1922 er Engarealet 58 %.
Klimaet er mildt. Selv om Vinteren falder der
sjælden Sne; Vegetationen er derfor yppig
med Træsorter, som ellers ikke trives i Norge.
Udvandrere fra S. vender i forholdsvis stort
Antal tilbage. 1920 var der paa S. 12139
hjemvendte Norsk-Amerikanere. S. byder ikke paa
nogle særlige Turistattraktioner, men Terrainet
er yderst varierende og smaavakkert. Den
under Bygning værende Sørlandsbane (s. d.) vil
utvivlsomt give disse Trakter et stort Opsving.
M. H.
Sørlandsbanen (se Kortet under
Norge) kaldes den normalsporede Stambane
Kongsberg—Kristiansand—Stavanger. Fra Kongsberg
til Stavanger er der 506 km. Fra Oslo til
Stavanger 604 km. Strækningen Oslo—Kristiansand
bliver 365 km.
Fra Kongsberg stiger Banen stærkt V. over
for at passere Meheia, hvor den har sit
højeste Punkt (430 m o. H.) paa Strækningen til
Stavanger. Her er flere lange Tunneler, hvoraf
Hjerpekjøntunnelen (1750 m) er længst. Ved
Hjuksebø, 35 km fra Kongsberg, kommer man
ind paa Bratsbergbanen, som følges 10 km til
Noragutu, hvorfra s. atter gaar som egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
