Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørlandsbanen - Sørli - Sörling, Oluf - Sør-Odal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bane — først et Stykke V. over op i Seljord,
men saa bøjer den ved Bø Kirke ret Syd til
Neslandvand, hvorfra Sidelinie, 24 km, til
Kragerø. Strækningen Kongsberg—Noragutu—Gvarv
blev aabnet for Trafik 1922 og videre til Bø
1924. Strækningen Kongsberg—Neslandsvand er
122 km; Sidelinien til Kragerø er 24 km. Banen
frem til Kragerø bliver færdig 1927. Fra Oslo
til Kragerø er der 247 km. Kort før man
kommer til Kragerø, gaar Banen gennem en 490 m
lang Tunnel.
Fortsættelsen af S. fra Neslandsvand til
Stavanger er 384,4 km lang. Fra Neslandsvand
gaar Banen først i Hovedretning SV. c. 25
km fra Kysten, til Forne i Gjerstad er
Planen vedtaget og stukket, ligesom fra
Kolstjern frem til Grovane paa
Sætersdalsbanen. V. f. Kristiansand maa Banen passere
en hel Del parallelt løbende Dalfører, som har
Retning N.—S. Først Mandalselven, saa
Undalen (Audnadalen), dernæst Lyngdalen,
Kvinesdalen med to Dalfører og til Slut Sørdalen.
Her bliver der da mange og til Dels lange
Tunneler for at faa Stigningsforholdene saa
gode som muligt. Heraf bliver
Hægebostad-Tunnelen, 8,3 km, længst. Længere V. kommer S.
ind paa Flekkefjordbanen, som i det
væsentlige følges, men som forlades ved Klungeland;
Hovedlinien derfra til Aalgaard er udstukket.
Med Tiden vil der blive Sidespor ned til alle
Kystbyerne, som saaledes bliver forenet med
Jernbane. Dette er Kragerø, Risør, Tvedestrand,
Arendal, Grimstad, Lillesand, Kristiansand,
Mandal, Lyngdal, Flekkefjord, Egersund,
Sandnes og Stavanger. Selv uden Sidebaner vil
Kystbyerne let komme i Forbindelse med S.,
da Vejene fra Søen og indover er gode med
rimelige Stigningsforhold, og hele Aaret
trafikeret af Bilruter. Sneen hindrer ikke dette,
da Vintrene her er milde. S. er blevet kaldt
Norges første Jordbrugs-Stambane. Klimaet
paa Sørlandet er nemlig overmaade gunstigt
Jorddyrkning, idet Nattekulden, som ellers
om Høsten skader Avlingen, her er ukendt
Der er derfor aldrig Misvækstaar. Regnet fra
Kongsberg gaar S. gennen flg. Fylker,
Telemark, Aust-Agder, Vest-Agder og Rogaland.
Distriktsbidragene til Banen er endnu (1926)
ikke ordnet og bliver vanskelige at erholde p.
Gr. a. Fylkenes daarlige Økonomi.
Der vil blive mange Tunneler paa banen,
med en samlet Længde af 5880 m. Den største
Bro bliver over Bøelven; det bliver Norges
største jernbro med 85 m Spænd. Broen over
Bandak-kanalen har et Hovedspænd paa 81
m og to Sidespænd paa 35 m. Højden over
vanlig Vandstand er 13 m, saaledes at Skibe kan
passere under den. (Litt.: Prof., Dr. A. W.
Brøgger, »S.« [Stavanger 1922]).
M. H.
Sørli, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
1431,4 km2 med (1920) 796 Indb., altsaa 2 pr
km2, svarer til S. Sogn af Lierne
Præstegæld. Det begrænses af Herrederne Nordli og
Snaasa samt i Ø. af Sverige. Det er et
Indlands Skovdistrikt, opfyldt af store fiskerige
Vande: Lenlingen, Rengen m. fl. og flere
betydelige Elve, som alle flyder mod SØ. til Sverige.
Fjeldene naar Blaafjeld i SV. 1337 m og
Hartkjølen i NØ. 1390 m. De vigtigste
Næringsveje er Kvægavl og Skovbrug, men ogsaa
Jagt og Fiskeri er af Bet. Der er mest
Granskov, men ogsaa en Del Fyr. Tømmeret fløtes
til Sverige. Af Arealet er 4,78 km2 Ager og
Eng, 4,0 km2 Slaatteland, 205,6 km2 Skov, 94,5
km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr.
S. Sparebank blev oprettet 1915. Antagen
Formue 1922 var 2,3 Mill. Kr og Indtægt 467000
Kr. Over Nordli staar Herredet i
Hovedvejforbindelse med Grong og Snaasa, hvortil
Bilrute fører.
M. H.
Sörling [’sø.rliŋ], Olof, sv. Tegner, f. 1.
Sept. 1852 i Sthlm. Han gik paa Kunstakademiet
i Sthlm og blev 1890 Tegner ved det historiske
Akademi smst. Særlig i denne Egenskab har han
udført en Mængde Tegninger (han skal have
udført adskilligt mere end et halvt Hundrede
Tusinde); disse Tegninger har ved deres
kunstneriske Egenskaber, deres Sikkerhed og
usvigelige Paalidelighed været en stor Støtte for
nordisk Arkæologis Publikationer (Tegninger til
Værker af Hildebrand, Montelius, Salin m. v.).
A. Hk.
Sør-Odal, Herred, Vinger og Odal
Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt,
514,9 km2 med (1920) 7045 Indb. Herredet
omfatter Sør-Odal Præstegæld med Strøm,
Ulleren og Opstad Sogne. I Nord omgives det af
Romedal Herred, i Øst og Syd af Nord-Odal
og Eidskog, i Vest støder det til Akershus Fylke
med Nes og Eidsvoll Herreder. Glommen deler
Herredet i en nordre og en søndre Del. Den
nordre Del omfatter Omraadet omkr.
Storsjøens søndre Del og dens Afløb, Opstadaaen,
til Glommen. Selve Storsjøen ligger 130 m
o. H. Paa Vestsiden naar Fjeldene i
Songkjølen op i 505 m, Terrainet er for øvrigt meget
kuperet. Der gaar to Veje her, en paa hver
Side af Storsøen. Den sydlige Del er endnu
mere kuperet end den nordlige med meget lidt
Bebyggelse uden for Glommendalen. Her er
mange smaa Vande og Tjern. Herredets
tætteste Bebyggelse ligger i Glommendalen, hvor
ogsaa Jernbanen Oslo-Kongsvinger gaar og
har Stationerne Disenaa, Skarnes, Sander
og Galterud. Jordbrug Kvægavl og
Skovbrug er de vigtigste Næringsveje, men der
findes ogsaa adskillige industrielle Bedrifter,
saaledes flere Tørvestrøelsefabrikker, Savværker,
Møllerier, Teglværk Bryggeri, Frørenserier,
Høvlerier, Kassefabrik, Elektricitetsværk m. m.
Omkr. Jernbanestationerne ligger den tætteste
Bebyggelse, især omkr. Skarnes, 79 km fra Oslo,
21 km fra Kongsvinger. Herfra udgaar
Automobilruter til Bruvoll i Nord-Odal (30 km),
Skarnes—Nord-Odal (28 km) og langs Storsøens
Østside til Østmoen (30 km). Her ligger
Fylkesskolen, Hoteller, Apotek, Bank, Telegraf,
Post- og Telefonstation. Herfra udgaar ogsaa
Dampskibsrute til Storsøen. Antagen Formue
1920—21 var 38,4 Mill. Kr og Indtægt 4621056
Kr. (Litt.: A. Helland, »Hedemarkens Amt«
i »Norges land og folk« IV [Oslo 1902]; S.
Skappel, »Hedemarkens Amt 1814—1914«
[Oslo 1914]; P. S. Bang »Beskrivelse over
Oudalens Præstegæld«, forfattet 1784;
»Budstikken« 1825; »Odals verk« [Frøi 1908]).
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
