Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørum - Sørup - Sørv - Sør-Vågsøy - Sørvaranger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hynna og Horsla, optager Glommen tillige
Lerelven, der gennemstrømmer Herredets vestlige
Del. Af Indsøer findes kun nogle faa og
ubetydelige Tjern. — Af Herredets Areal er
omtrent 47 km2 Ager og Eng, 46 km2 Skov, 3,7
km2 Ferskvand, Resten Udmark, Snaufjeld og
Myr. Agerbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene i dette Herred, der har mange store
Gaardsbrug; bl. de største kan nævnes »Sørum«,
det gamle Herresæde »Sudrheim«, der omtales
allerede 1240, og som har tilhørt en Række
bekendte Mænd, deriblandt Kong Haakon V’s
Svigersøn, Rigsraad Hofthor Jonssøn og senere
bl. a. Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn og den
bekendte Knut Alvssøn; — endvidere
»Refsum«, »Arteid«, »Vilberg«, »Asak«, »Hønsi«,
»Nordli«, »Børgen«, »Vald«, »Gran«, »Frogner«,
»Børke«, »Bingen«, hvor der tidligere var en
kendt Lændse, m. fl. Ved Gaardene »Løren« og
»Skea« har der gaaet store Lerskred 1794
og 1768; ved det sidstnævnte Skred, ved »Skea«,
gled alle Gaardens 26 Huse ud, og der omkom
16 Mennesker. S. Kirke er opført før 1166,
Frogner Kirke (gammelt Fraunar) før 1250; paa
Gaarden »Imshaug« har tidligere staaet et
Kapel, der 1595 omtales som nedlagt, ligesom der
før Reformationen har staaet Kirke paa Asak
og Kapel paa Refsum. — Af industrielle
Anlæg findes mek. Værksted, Trævarefabrik,
Tørvestrøfabrik m. v. i Herredet. —
Kommunikationerne er gode. Den bredsporede Hovedbane
(Oslo—Eidsvold) gaar i en Længde af 7 km
gennem Herredets vestlige Del med Station ved
Frogner; den ligeledes bredsporede
Kongsvingerbane gaar gennem det S. f. Glommen
liggende Afsnit med Stationen Sørumsanden, der
er Udgangspunkt for Tertiærbanen
Høland—Aurskog. Hovedvejen mellem Oslo og Eidsvoll
gaar gennem Distriktets vestlige Del, og fra
denne fører Hovedvej forbi Frogner Station til
S. Hovedbygd og til Blakersund ved Glommen.
Til disse Hovedveje slutter sig et Net af
Bygdeveje og Gaardveje, saavel inden for Herredet
som til Forbindelse med de tilstødende
Herreder. Oslo—Sørumsand Jernbanestation, hvor
Aurskog—Hølandsbanen tager af fra
Kongsvingerbanen paa Glommens Sydbred, ligger inden
Herredet. Ny Bro her over Glommen,
færdigbygget 1925. (Litt.: »Norges Land og Folk«: J.
Vibe, »Akershus Amt« [Oslo 1897]).
(N. S.). M. H.
Sørup, Sogn, Sogneby og Jernbaneholdeplads
i Sydfyn (Sunds Herred, Svendborg Amt). I
Byen, som ligger 3 km NV. for Svendborg
ved S. Sø (14 ha), er der Kirke, Skole, Friskole,
Syskole, Forsamlingshus (opført 1896),
Andelsmejeri, Bryggeri, Brugsforening, Vandværk
(anlagt 1913) m. m.; desuden Holdeplads paa
Svendborg—Ringe Banen og Postekspedition.
Sognets Areal er 963 ha, og 1921 fandtes her
288 Gaarde og Huse med 1970 Indb. (1911: 1598,
1901: 1672, 1860: 610, 1801: 372), hvoraf c. 2/3
i de bymæssige Kvarterer Ny-Pasop og
Belvedere, der betragtes som Forstad til Svendborg.
I disse findes bl. a. Maskinfabrikken
»Svendborg«, Maskinsnedkeriet »Sydfyn«, et Garveri
og Arbejdsanstalten »Hanneslund«.
Flere Landsbyer og Gaarde i Danmark har
Navnet S.
M. S.
Sørv (norsk) (Leuciscus erythrophthalmus).
d. s. s. dansk Rudskalle, se Skalle.
Sør-Vågsøy, Herred, Nordfjord
Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og
Fjordane Fylke, 37,8 km2 med (1920) 2112 Indb.,
altsaa c. 60 Indb. pr km2, svarer til S.-V. Sogn
af Selje Præstegæld. Det omgives af Herrederne
Nord-Vågsøy, Davik og Selje. Det er et
Kystdistrikt straks S. f. Stadt. Den væsentligste Del
af Herredet udgøres af søndre Del af Vågsøy,
som ved Ulvesund er skilt fra Fastlandet. Paa
Vestsiden af dette ligger Strandstedet Moldøen,
som er Trafikcentrum for Lokaltrafikken paa
Nordfjord, et tætbebygget Sted i stærk
Opkomst. Vågsøy er en skovløs Ø, hvis højeste
Punkt, Veten, er 1980 Fod. Af Arealet er 2,34
km2 Ager og Eng, 0,51 km2 er Skov, Resten er
Snaufjeld og Myr. Fiskeri er den vigtigste
Næringsvej. Udbyttet var 1918 c. 1,4 Mill. Kr. Der
er dog ogsaa adskillig Handel og fl.
industrielle Bedrifter, 3 Hermetikfabrikker, 2 mek.
Værksteder, en Mineralvandsfabrik, en
Møbelfabrik. Ulvesund Kreditbank, oprettet 1913.
Antagen Formue 1923 var 4823000 Kr og
Indtægt 1215000 Kr.
M. H.
Sørvaranger, Herred, Varanger
Sorenskriveri, Vadsø Politidistrikt, Finmark Fylke,
4067 km2 med (1920) 4798 Indb., altsaa c. 1
Indb. pr km2, udgør S. Præstegæld og Sogn
med Oscar II’s og Neidens Kapeller; det
grænser op til Nesseby og Nordvaranger Herreder
i Norge samt til Finland. Herredet ligger paa
søndre Side af Varangerfjorden; det udgør i sin
Helhed betragtet et mod Varangerfjorden
skraanende, ikke synderlig højt Fjeldterrain, afdelt
ved Elve og Vande i en Mængde forsk. Afsnit;
kun enkelte Toppe naar en Højde af 450 m.
Langs Varangerfjorden er Fjeldene golde og
kun dækkede med Renmose ell. Lyng; langs
Elvedragene findes, særlig i Herredets sydlige
Del, en kraftig Vegetation af Løv- og
Naaletræer (Furu), der enkelte Steder, som i
Pasvikdalen, opnaar betydelige Dimensioner i Forhold
til den høje Breddegrad. Bl. Herredets mange
Fjelde, af hvilke kun et Faatal skal nævnes, kan
i den vestlige Del mærkes Ravntinden (440 m),
Slutakslen (360 m), Bugønesfjeldet (461 m),
Korsdalsfjeld (302 m), Midtfjeld (306 m),
Bjørnefjeld (228 m), Ørnetoppen (444 m),
Viksjøfjeld (448 m). Herredet gennemskæres af en
Række Dalfører og Vasdrag; de vigtigste Elve
er fra V. mod Ø. Neidenelven, Munkeelven,
Korsdalselven, Sandneselven, Langfjordvandets
Vasdrag samt Pasvikelven, der paa en
Strækning af 100 km danner Grænsen mod Finland,
og som i sin hele Udstrækning er farbar med
Baade undtagen i de mange Stryg og
Fossefald, endvidere Karpelven, Storbugtelven,
Naverelven og endelig Jakobselven, der i 30 km’s
Længde danner Grænsen mod Finland i Ø.; flere
af Elvene, særlig Pasvikelven, er kendte for
gode Laksefiskerier. — Af Indsøer findes et
betydeligt Antal, over 2000; bl. de største kan
nævnes Garsjøen (10,8 km2), Store Ropelvand
(8,2 km2), Jersamvand (4,4 km2), Langvand (3,2
km2), Husmosevand (6,5 km2) m. fl. — Af
Herredets Øer er de største Skogerøen (129 km2),
Kjelmesøen (5,6 km2), Renøen (3,9 km2). —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
