Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørøveri - Sørøya - Sørøysund - Søsalat - Søskolen - Søslanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødvendigt, idet ogsaa Drab, Frihedsberøvelse
eller Tingsbeskadigelse kan være S. Det er
ligegyldigt, hvilket Flag Sørøverskibet eventuelt
fører. Medens Sørøveren i den romerske
Oldtid som oftest blev korsfæstet og i
Middelalderen og senere hængt under Raaen uden Dom,
er han nu vel ikke retsløs, men har intet Krav
paa sit Hjemlands Beskyttelse (pirata est hostis
generis humani). Hans Skib kan opbringes af
ethvert Krigsskib og i alt Fald efter Angreb
ogsaa af Handelsskibe. Krigsskibe har paa det
aabne Hav Ret til, eventuelt ved Varselsskud,
at standse mistænkelige Fartøjer for at
overbevise sig om Flagføringens Rigtighed og til
at forfølge Sørøverskibet ind paa fremmed
Søterritorium. Røvet Skib eller Gods, der
fratages en Sørøver (Reprise), tilfaldt i
Middelalderen som Regel Opbringeren, nu derimod
ifølge Reglen pirata non mutat dominium den
oprindelige Ejer med Fradrag af en vis Del
som Belønning og Godtgørelse for
Omkostninger ved Opbringeisen (droit de recousse).
Ved Traktat er der undertiden truffet Aftale
om at behandle visse Handlinger som S., skønt
de folkeretligt ikke er det. F. Eks. aftalte
Danmark og Genua 1789 at betragte den ene Magts
Undersaatters Kaperi til Fordel for en
Tredjemagt, der var i Krig med den anden, som S.,
og ved den ikke ikrafttraadte
Washingtontraktat af 6. Febr 1922 vedtog de store
Marinemagter, at enhver, der handler imod Traktatens
Bestemmelser om Sænkning af fjendtlige
Handelsskibe i Krigstid, kan dømmes som for S.,
selv om vedkommende, f. Eks. Chefen for en
Undervandsbaad, handler efter sine Foresattes
Ordre, en Regel, der ikke stemmer med
almindelig Retsopfattelse.
De enkelte Lande kan indskrænke sig til som
S. at straffe færre Voldshandlinger, end det
foran omtalte folkeretlige Begreb medfører,
men kan paa den anden Side ogsaa straffe
deres egne Undersaatter som Sørøvere for
Handlinger, der falder uden for det folkeretlige S.
Saaledes behandles efter engelsk Ret britiske
Undersaatter, der under Krig bistaar Rigets
Fjender, som Sørøvere; det samme gælder efter
engelsk, nordamerikansk og flere andre
Lovgivninger om Personer, der befordrer Slaver
ad Søvejen; i Spanien og Brasilien er Oprør
blevet straffet som S. o. s. v. Enkelte Landes
Lovgivning stemmer i det væsentlige med det
internationale Begreb, saaledes portugisisk Ret,
ifølge hvilken en Sørøver er »Føreren for et
bevæbnet Fartøj, der uden en selvstændig Stats
Bemyndigelse sejler om paa Havet for at begaa
Røveri eller hvilke som helst
Voldshandlinger«, men i øvrigt er S. i de nationale
Retsforfatninger ofte en snævrere afgrænset
Forbrydelse. Dette er saaledes Tilfældet i Danmark
ifølge Straffelovens § 244, hvorefter S. er
kvalificeret Røveri, der straffes med Tugthus paa
Livstid eller Dødsstraf, hvilket ogsaa gælder
den, der udruster Skib med S. for Øje, selv om
S. endnu ikke er fuldbyrdet. Det folkeretlige S.
forudsætter lige saa lidt som dansk Ret en
fuldbyrdet Voldshandling, hvorimod det er
tvivlsomt, om den blotte Udrustning er tilstrækkelig
med Hensyn til det internationale S.
Forskellen mellem det folkeretlige og det interne S.
viser sig navnlig deri, at det internationale S.
kan forfølges og straffes af en hvilken som helst
Stat, medens det nationale S. kun rammes af
vedkommende Lands egen Lovgivning og
Retsforfølgning.
Medens det foreliggende Forslag til en ny
dansk Straffelov ikke indeholder nogen til den
nugældende § 244 svarende særlig Bestemmelse
om Straf for S., idet en saadan Regel er anset
for overflødig i dansk Ret, har Folkeforbundets
sagkyndige Udvalg til Folkerettens Kodificering
i 1926 forelagt et af Matsuda og Wang
Chung-Hui udarbejdet Udkast til internationale
Bestemmelser om Undertrykkelse af S., i det
væsentlige hvilende paa den almindelige
folkeretlige Opfattelse. — (Litt.: Fauchille, Traité
de droit international public, I, 2. partie [Paris
1925], S. 72—98; Oppenheim, International
Law, 3. Udg. [London 1920], I, 433-440; det
nævnte Folkeforbundsudvalgs Beretning
Piraterie [Genève 1926]).
G. R.
Sørøya, en klippefuld, af Havet meget
indskaaret Ø i den nordvestlige Del af Finmarken,
816 km2 stor og med (1920) 1937 Indb. Den
tilhører Hasvik, Sørøysund og Hammerfest
Herreder (s. d.).
(P. N.). M. H.
Sørøysund, Herred, Hammerfest
Sorenskriveri. Vestfinmark Politidistrikt, Troms
Fylke, 853 km2 med (1920) 1689 Indb., altsaa c.
2 Indb. pr km2. S. svarer til S. Landdistrikt
af Hammerfest Hovedsogn og omgives af
Herrederne Hasvik, Kvalsund, Maasøy, Talvik. Det
bestaar af Dele af Øerne Kvaløy, Sørøya og
Seiland. Sundet mellem de to sidstnævnte
kaldes Sørøysund, mellem Seiland og Fastlandet
Vargsund. Kysten falder brat af mod Havet
og er næsten uden Skærgaard. Fjeldene naar
op i samme Højde og er af plattet oventil, de
saakaldte Næringer. Seilandsjøkelen, med evig
Is og Sne, er 1075 m o. H. Sandfjeld paa
Sørøya er 607 m, Tyven ved Hammerfest 419 m,
Nordmandsjøkelen paa Seiland 1075 m,
Seilandsjøkelen 981 m. Elve og Vande er ganske
ubetydelige. Bebyggelsen er spredt langs den
vejrhaarde Kyst. Den vigtigste Næringsvej er
Fiskeri, som 1918 gav i Udbytte c. 1 Mill. Kr,
deraf 250000 Kr for Loddetorsk, 40000 Kr for
Sei og 45000 Kr for Smaasild. Der er flere
Fiskevær: Mefjord, Kaarhamn. Et
Trankogeri. Af Arealet er 2,1 km2 Eng, 0,7 km2
Slaatteland, 2,0 km2 Skovmark; Resten er
Snaufjeld, Myr, Sne og Vand. Der er gode Tørv-
og Multemyrer.
M. H.
Søsalat, dansk Navn for Grønalgen Ulva
lactuca (se Alger, S. 493), hvis Løv bestaar
af en grøn, fladt udbredt Hinde, der findes
alm. i Saltvand, løst liggende ell. fæstet til Sten,
Bolværker o. l. Formen af Hinden er ret
uregelmæssig, Størrelsen er ikke helt ringe,
indtil 30—40 cm lang.
C. H. O.
Søskolen, se Lakers, The.
Søslanger, eventyrlige Søuhyrer af
kæmpemæssig Størrelse, men af højst forsk. Udseende,
som man til meget forsk. Tid mener at have
iagttaget, dels ude i de aabne Have, dels nær
Kysterne. De omtales allerede hos Olavus
Magnus 1555, der angiver en Længde af 1 1/2 Mil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
