Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søstjerner - Søstrategi - Søstre af Jesu hellige Hjerte - Søstre, Barmhjertige - Søstre, Den fri Aands - Søstykke - Søsvale - Søsyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette bliver hos adskillige Arter, dog ikke
nordiske, til ukønnet Formering, idet de
spontant deler sig midt over, ell. en afkastet Arm
kan gendanne den hele S. (Kometstjerner).
Adskillige S. har Yngelpleje, hos os Asterias
Mülleri og Henricia sanguinolenta, de sidder
med højt hvælvet Ryg og Armene samlede om
Yngelen; Æggene er da blommerige, og
Moderen giver kun Beskyttelse, ikke Næring. Ellers
er Æggene smaa og frembringer pelagiske
Larver, der kaldes Bipinnaria; de er uden Skelet,
og Legemet kan forlænge sig ud i Flige ell.
Arme kantede med Fimresnoren; den Del af
denne, som ligger foran Munden, er isoleret fra
den øvrige. Som sædvanlig er det kun en Del
af Larvelegemet, der udvikles til den unge S.,
Resten gaar til Grunde; de fleste Larver er
meget smaa, dog er Larven af Luidia Sarsi
indtil 35 mm lang. S. bevæger sig langsomt om
ved Sugefødderne, de, der har Sugeskiver, kan
klatre op ad lodrette Vægge; de er graadige
Rovdyr, som fortærer alle mulige Dyr, de kan
overvælde: Bløddyr, Søpølser, Søpindsvin,
Slangestjerner, Orme, selv Fisk, i Reglen
saadanne, der er fangede i Garn ell. paa Line;
selv ret store Dyr kan sluges, da
Mundaabningen er meget udvidelig, ofte kan de ogsaa
fortæres ved, at S. krænger sin Mave ud; større
Muslinger aabnes simpelthen ved, at S.
omklamrer dem med Armene og udøver et jævnt og
langsomt Træk med Sugefødderne, i Frankrig
og Nordamerika har de gjort stor Skade paa
Østersbankerne; de forsmaar dog heller ikke
Smaaorganismer, som nogle leder til Munden
ved Fodgangenes Fimrestrøm, ja enkelte sluger
endog Dyndet og fordøjer de organiske Dele
deri. Deres Størrelse er fra faa cm til c. 50
cm, mange er smukt farvede, især med røde,
gule og blaaviolette Farver. Som fossile er de
ikke synderlig talrige.
S., der gennemgaaende viser stor indbyrdes
Lighed, inddeles efter Pladernes Forhold i 2
Ordener. Phanerozonia har tydelige
Randplader og kun Hudgælder paa Ryggen,
der er tydeligt adskilt fra Bugsiden; hertil
hører Astropectinidæ med vor meget alm.
Astropecten Mülleri; p. Gr. a. de stive Arme
kan den ikke omklamre større Muslinger, men
sluger mindre Bløddyr, som den til Dels graver
op med de kegleformede Fødder, der mangler
Sugeskive; den smukke, store Psilaster
andromeda findes i Skagerrak. Til andre Familier
hører Luidia Sarsi, hvis før omtalte store
Larve lejlighedsvis kan forekomme i Mængde,
den næsten armløse Ceramaster (Goniaster)
granularis og den store, kortarmede, stærkt
pansrede og piggede Hippasteria phrygiana.
Cryptozonia har utydelige Randplader, eller de
mangler helt; Sugefødderne kan hos nogle
(Asteridæ) staar i 4 Rækker, ellers i 2,
Hudgæller sidder ogsaa paa Undersiden. Hertil den
førnævnte Henricia (Cibrella) sanguinolenta
med Yngelpleje; Udviklingen tager 3 Uger, i
hvilken Tid Moderen ingen Næring tager til sig.
Af de smukke mangearmede Søsole
(Solaster) har vi to Arter; almindeligst er S.
papposus, purpurrød med hvide Arme i et Antal
af 11—13. Af Slægten Asterias har vi foruden
den omtalte A. Mülleri særlig den uhyre alm.
A. rubens, Korsfisk (norsk Korstrold); den naar
en Størrelse af indtil 25 cm Armlængde,
Farven er fra rødbrun til mørkviolet, den kan
forekomme helt ind til Kysten og er fundet
næsten lige til Bornholm. P. Gr. a. sin
Talrighed gør den stor Skade ogsaa hos os.
Dybhavsformer er Brisinga, der faar en stor ydre
Lighed med Slangestjerner ved den runde,
skiveformede Krop og de lange, trinde Arme,
der er skarpt afsat fra Skiven og let afkastes;
Armenes Antal er omkr. 10, men varierer
noget; de er pragtfuldt røde og er fundet f. Eks.
ved Norges Vestkyst. (Litt.: Bronn,
»Klassen und Ordnungen des Thierreichs«, 2. Bd, 3.
Afd., 2. Bog [1899]; »Die Seesterne« v.
Ludwig & Hamann; Th. Mortensen,
»Pighude« [»Danmarks Fauna« Nr 27, 1924]),
T. K.
Søstrategi er afhængig af mange Faktorer.
Saavel Maal som Midler i Søkrigen er forsk.
for de forsk. Nationer, hvorfor de strategiske
Arbejder ogsaa bliver forsk. S. er selvfølgelig
afhængig af vedk. Lands Interesser paa Søen,
samt hvor meget Landet kan og vil sætte ind
paa disse Interessers Hævdelse. Af de forsk.
Hovedfaktorer, der bestemmer S., kan
nævnes: Landets Udenrigspolitik, der atter er
afhængig af Landets Størrelse, Beliggenhed og
Forhold til andre Nationer; Besiddelse af
Kolonier og Sikringen af Søvejen til disse;
Landets Søkyst og Hævdelsen af Herredømmet paa
Søen langs denne. Af disse Faktorer afhænger
det, hvor stort et Søværn der skal holdes;
dets Sammensætning og Beskaffenhed,
Administration, Støttepunkter, dets Anvendelse
under de forsk. Forhold, hvorunder det kan
komme til at virke m. m. S.’s Krav kan og skal
i alt væsentligt opfyldes i Fredstid, medens
Flaadens Virkemaade under Kamp, den
saakaldte Taktik (s. d.) først kommer til
Udførelse i Krigen, selv om den ved Øvelser kan
være forberedt i Fredstid.
C. B-h.
Søstre af Jesu hellige Hjerte, et
kvindeligt kat. Selskab, som virker for Dyrkelsen af
Jesu hellige Hjerte. Det stiftedes 1800 af en
Jomfru Barat i Paris og stadfæstedes 22. Decbr
1826 af Leo XII. Selskabet giver sig meget
af med Undervisning og har Skoler og
Stiftelser rundt om i Landene.
A. Th. J.
Søstre, Barmhjertige, se
Barmhjertige Søstre.
Søstre, Den fri Aands, se Brødre og
Søstre, den fri Aands.
Søstykke, Marinebillede, se Marine- og
Landskabmaleri.
Søsvale, d. s. s. Stormsvale, se
Stormfugle.
Søsyge, den kendte Tilstand af
Ildebefindende med Kvalme, Opkastning, Hovedpine,
Svimmelhed og i de højeste Grader
overordentlig Slaphed og Ulyst til at beskæftige sig
med noget som helst, stigende til fuldstændig
Ligegyldighed og Selvopgivelse. S. angriber de
fleste Mennesker, i alt Fald naar Sørejsen er
forbundet med stærk Gyngen og Slingren, men
Modtageligheden for S. er højst forsk., ogsaa
hos de samme Personer til forsk. Tider,
saaledes at det kan hænde, at Folk, der ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
