Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taareafsondringen - Taareblad - Taare-Fyr - Taarekarunkel - Taarekirtel - Taarepil - Taarer - Taaresten - Taaresvamp - Taarn - Taarnbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under normale Forhold ikke stor. Man har for
et Øje anslaaet den til under 1 cm3 i 24
Timer. Det er dog vistnok for lavt. Afsondringen
er imidlertid i høj Grad variabel og paavirkes
af en Række ydre og indre Forhold. Under
Søvn angives det, at T. næsten ophører. En
stærk T. fremkaldes saaledes ved Irritation af
Øjets Bindehud (ved Berøring, fremmede
Partikler eller irriterende Gasarter og Dampe),
endvidere ved stærkt Lys og Anstrengelse af
Øjet. Bekendt er den stærke Indflydelse, som
de sjælelige Tilstande udøver paa denne
Afsondringsproces; navnlig virker Sorg og
nedtrykt Sindsstemning stærkt fremmende paa
Sekretionen, men ogsaa andre Sindstilstande
(Medlidenhed, Glæde) virker paa samme Maade.
Bliver Afsondringen saa stærk, at
Taarekanalerne ikke mere kan optage den, flyder den ud
over Randene paa Øjelaagene som Taarer. T.
staar under Nervesystemets direkte Indflydelse.
Afsondringsnerverne skriver sig vistnok dels
fra Hjernen, dels fra Sympathicus, og begge
paavirkes atter indirekte (reflektorisk) fra saa
godt som alle Sanse- og Følenerver. Det er
atter her navnlig de stærke og smertelige
Fornemmelser, der udløser Afsondringsprocessen.
Ved Lammelse af Ansigtets Bevægenerve
(nervus fascialis) standser T.
(S. T.). L. F.
Taareblad (Hebeloma Fr.), Slægt af
Agaricaceæ, smaa eller mellemstore brunsporede
Svampe med regelmæssig kredsformet Hat,
midtstillet Fod og tilheftede, udrandede eller
fri Lameller, hvis Rand i Reglen er lysere end
Fladen og især hos unge Svampe ofte besat med
smaa Vanddraaber. Almindelig T. (H.
crustuliniforme [Bull]) er om Efteraaret
almindelig i Skove; dens Hat er 7—15 cm bred,
gulgraa, svagt klæbrig; Foden er hvid, mod
Spidsen skællet; den anses af nogle som giftig, i
men da den ikke ligner nogen af de spiselige
Svampe, giver den ikke let Anledning til
Forgiftning.
(C. R.). C. F.
Taare-Fyr, se Pinus.
Taarekarunkel er et lille vortelignende
Fremspring ved indre Øjekrog paa den af
Bindehinden her dannede
halvmaaneformede Fold (plica semilunaris). T. har et
slimhindelignende Dække, der dog maa anses
for Hud, da det bærer fine Haar og Talgkirtler.
Se i øvrigt Øje.
(E. A. T.). G. N.
Taarekirtel. T. er hos Mennesket knap saa
stor som en Mandel og ligger oven over
Øjeæblet i den øvre, ydre Del (Tindingesiden) af
Hovedskallens Øjehule (Orbita). T. er delt i to
Dele; dens forreste Del kaldes ofte
Rosenmüller’s Kirtel. T. er en sammensat tubuløs og
serøs Kirtel (se Kirtel) og ligner i sin
Bygning noget Ørespytkirtlen (se Spytkirtel).
Den har en større og flere mindre
Udførselsgange, som munder udadtil under Øjelaaget i
den Fold (Fornix), der dannes af Øjets
Bindehinde (Conjunctiva). Dens Sekret, Taarerne
(s. d.) væder Øjet, og en stor Del af dem
fordamper. Resten ledes af de to smaa
Taarekanaler, hvis Mundinger ligger i Øjespaltens
indre Hjørne (nærmest Næsen) og kaldes
Taarepunkterne, gennem Taarekanalen ned i
Næsen. — Hos flere Pattedyr, f. Eks. Kaniner og
Rotter, findes der foruden T. i samme Nabolag
en større mukøs Kirtel (s. d.), den
Harder’ske Kirtel, der mangler hos Mennesket.
L. F.
Taarepil, d. s. s. Sørge-Pil, se Pil,
S. 151.
Taarer er Sekretet fra Taarekirtlerne. Det
er en vandklar, neutralt reagerende Vædske
med en salt Smag. Menneskets T. indeholder
omtrent 98 % Vand og 2 % faste Substanser,
af hvilke den langt overvejende Del er Kogsalt
(1,3 %), og kun en ringe Del (omtrent 0,5 %)
er Æggehvidestof. For hvert Øje skal den pr
Dag afsondrede Taaremængde normalt være
under 1 cm3. T. udtømmes for største Delen i
Bindehudsfolden under øvre Øjelaag, for en
mindre Del i Bindehudsfolden under nedre
Øjelaag, og overrisler Øjeæblets Forflade holdende
Øjets Bindehud fugtig og førende Støv, Smuds
og Mikroorganismer med sig hen til
Taarekanalerne i den indre Øjekrog, hvorfra de gennem
Taaresækken og Næsetaaregangen føres ned i
Næsehulen.
(S. T.). L. F.
Taaresten er smaa Konkrementer, som
(sjælden) kan danne sig i Taarekirtelens
Udføringsgange.
G. N.
Taaresvamp, se Hussvamp.
Taarn er en Bygning, rund, firkantet eller
mangekantet, hvis Højde er uforholdsmæssig
stor lige over for dens andre Dimensioner. T.
kendes allerede fra Oldtiden: fra Bibelens
Omtale (bl. a. Babelstaarnet), fra assyriske
Relieffer, fra ægyptiske Tempelporte (Pyloner), fra
Grækenland (Vindenes Taarn), fra den
muhammedanske Kunst (Minareter) og fra Romernes
Fæstningsværker. I Middelalderen danner T.
som oftest Hovedledet i den befæstede Borg
(f. Eks. Kärnan i Helsingborg) eller
sammenbygges med Kirkerne; ved disse er T. i Reglen
anbragt ved den vestre Gavl, enten enkeltvis,
som i danske Landsbykirker, eller parvis
(f. Eks. Domkirkerne i Roskilde og Viborg).
Ogsaa kan nævnes de fritstaaende Klokketaarne
(Kampanilen i Venezia, T. ved Jesus-Kirken i
Kbhvn) og Tagrytterne, som i Reglen
(undtagen i Cistercienserordenens Kirker) anbragtes
over Sammenskæringen mellem Hovedskibet og
Korsfløjene. Man kan saaledes skelne mellem
Kirke-T., Klokke-T., Ur-T., Raadhus-T., Port-T.,
Fæstnings-T., Trappe-T., Fyr-T., Signal-T.
o. s. v. En særegen Plads indtager de skæve
T. (f. Eks. i Pisa og Bologna), hvad enten
Skævheden hidrører fra Jordsmonnets
Sænkning eller er frembragt med Vilje. Det højeste
nu eksisterende T. er Eiffel-T., som opførtes af
Jern i Paris 1889 og er 300 m højt.
(E. S.). C. B-r.
Taarnbold, Boldleg med stor Bold. »Taarnet«
dannes af tre tynde meterlange Stokke, der
bindes løst sammen foroven, saaledes at de kan
staa oprejst, naar man spærrer deres nederste
Ender fra hinanden. Deltagerne, i et Antal af
omkring otte, stiller sig i Kreds omkring
Taarnet og skal søge at slaa dette omkuld med
Bolden ved at kaste den, medens en af dem,
Taarnvogteren, gaar ind i Kredsen for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
