Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tableaux vivants - Table d'hôte - Tablette - Tabletter - Tabletteri - Tablinum - Taboga - Taboleiro - Tabonuco - Tabor - Tabor - Tabora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Mysterier« er jo ogsaa en Art t. v.), kom paa
Mode i Slutningen af 18. Aarhundrede. Mme
de Genlis (s. d.) arrangerede t. v. for
Hertugen af Orléans’ Børn; Malerne David og Isabey
var behjælpelige; i Italien benyttedes de hyppig
ved Aftenselskaber, saaledes i Napoli-Egnen,
og kan føres tilbage til de Dukkegrupper, der
lavedes til de kirkelige Højtider. En Udløber
af t. v. er Attituden (s. d.; Lady
Hamilton’s og Ida Brun’s berømte Attituder; living
statues, hvor den levende Figur fremtræder
statuehvid, m. v.).
A. Hk.
Table d’hôte [dansk tabJ-’d-o.t, fransk
’tablo-’d-o.t] (fransk: »Værtens Bord«),
Fællesspisning i Hoteller o. l. med en forud fastsat
Menu med ingen eller begrænset Valgfrihed i
Henseende til Retter og til en vis bestemt Pris,
modsat Suisning à la carte.
Tablette [ta’blæt] (fr.), lille Reol, lille Tavle,
Skrivetavle; flad Kage (Chokoladetabletter etc.)
E. K.
Tabletter er en Form for
Medikamentdispensering, der stammer fra Firsernes sidste
Halvdel. Det er smaa, haarde, runde ell. elliptiske
Kager med mere ell. mindre konvekse Sider,
der fremstilles ved kraftig Sammenpresning af
de paagældende Lægemidler i dertil egnede
Maskiner. Den ældste Tabletmaskine var
et udboret Staalrør, hvori nøje passede to
modgaaende Stempler, hvoraf det kortere udgjorde
Bundstykket, som Substansen blev anbragt paa,
medens det større ved Slag med en Hammer
fremkaldte det Tryk, hvorved T. blev dannet.
Med den store Yndest, hvormed denne
Medikamentform blev modtaget, blev det hurtig
nødvendigt til Fremstillingen at skaffe mere
tidsbesparende Maskiner. Disse Maskiner kan
være af forsk. Konstruktion, men har det
tilfælles, at den afvejede ell. afmaalte Substans
anbringes i en Matrice, en tommetyk Jernplade
med en cylindrisk ell. elliptisk Gennemboring,
der forneden lukkes af et Stempel, der oftest
er konkavt udskaaret, medens et modgaaende
Stempel med tilsvarende Udskæring giver
Massen det Tryk, der skal give T. den fornødne
Styrke. Ved Massefremstilling bruges oftest
elektrisk drevne Maskiner, hvor Substansen
som Pulver ell. i granuleret Form automatisk
fyldes i Matricen i rette Mængde, hvor
Overstemplet kan indstilles saaledes, at T. faar det
rette Tryk, og hvor dernæst Understemplet
løfter den færdige T. saa højt op, at den kan
skubbes bort, inden Matricen fyldes næste Gang.
Det er sjældent, at et Medikamentpulver uden
forudgaaende Behandling kan bruges til
T.-Fremstilling, saaledes maa man i Reglen
tilblande Stivelse, for at T. efter Synkningen
hurtig kan sprænges, og oftest maa Pulveret
desuden granuleres, for at der med tilstrækkelig
Nøjagtighed kan tilføres Matricen den rette
Mængde, hver Gang den fyldes. Denne
Granulering udføres ved, at Pulveret ved Æltning
med Vinaand ell. f. Eks. en 5 %
Agar-Agar-Slim gøres til en Dejg, der ved Gnidning
gennem en Sigte omdannes til Traade, som efter
Tørring brækkes i ganske smaa, grynagtige
Stykker, der ved Sigtning maa sorteres, for at
Maskinens Matrice kan fyldes ganske ens hver
Gang. En godt fremstillet T. skal kort Tid
efter, at den er lagt i Vand, af sig selv
sprænges i smaa Partikler. Da T. lader sig fremstille
med meget stor Nøjagtighed, er de med Rette
blevne en meget anvendt Medikamentform. For
at Indholdsstofferne ikke skal smages under
Synkningen, overtrækkes T. undertiden med
Gummi, Sukker, Chokolade e. l.
E. K.
Tabletteri (fransk), Kunstdrejer- eller
Kunstsnedkerarbejde; mindre Artikler (Æsker,
Smaaskabe, Pibehoveder, Cigarrør etc.) udførte af
disse Fag.
Tablinum kaldtes i de rom. Huse et
Værelse, som laa bag ved Atrium og dannede
Forbindelsen mellem Husets forreste og bageste
Del, saafremt en saadan fandtes. Det var
sædvanlig et rigt udstyret Rum.
H. H. R.
Taboga [ta’wåga], 6 km lang, skovklædt Ø
i Bugten ved Panama, 18 km SV. f. Byen
Panama, med god Ankerplads, 1500 Indbyggere.
M. V.
Taboleiro [tawu’læiru], Lokalnavn, som
bruges i Egnene om Rio São Francisco i Brasilien
paa bølgende Plateaulandskab, navnlig naar
dette ikke ligger for højt over Havfladen, og
bærer den Vegetation af tornede Buske, som
er karakteristisk for de regnfattige
Landstrækninger i denne Del af Brasilien. Hvor
Fugtighedsforholdene er bedre, og Landet er dækket
med græsrig Savanne, kaldes det T. coberto.
M. V.
Tabonuco, vestindisk Elemi, en sejg, hvid,
aromatisk duftende, harpiksholdig Olie, der
faas af Dacriodes hexandra fra nogle af de
vestindiske Øer, og som bruges i Parfumeriet.
K. M.
Tabor (lat. Atabyrius mons, nu Djebel Tur),
Forbjerg paa Kysten af Palæstina, 562 m højt,
en stenet, tør og vild Bjergtop, hvis Former
allerede i det fjerne er synlige. Paa T. ligger
to Klostre. T. har mange Gange været
Skueplads for krigerske Begivenheder, saaledes i
Oldtiden Barak’s Sejr over Sisera, Gabinius’
Sejr over Jøderne (53 e. Kr.). Josephos lod T.
befæste, ligeledes Melek ei Adil i 13.
Aarhundrede. 1799 sejrede Kléber her over Tyrkerne.
M. V.
Tabor, By i det sydlige Böhmen, Kredsstad
i Kredsen T., 80 km SSØ. f. Prag ved
Jernbanelinien Wien—Prag, hæver sig paa en stejl Høj,
der paa de tre Sider er omflydt af Luschnitz,
og har (1921) 12558 Indbyggere. Kredsret,
Statsrealgymnasium, højere Landbrugslæreanstalt,
Uldspinderi, Tobak- og Maskinfabrikation. T.
var engang en befæstet Krigslejr for
Hussitterne. Til Dels er de Mure endnu vedligeholdte,
der er byggede af Ziška, for hvem der 1877
blev rejst et Mindesmærke. I Stadsmuseet
findes talrige Sagaer fra Husittertiden.
(Joh. F.). O. K.
Tabora, By i Østafrika, britisk Protektorat
Tanganjika, ligger i Landskabet Unjanjembe og
er vigtig Station paa Jernbanen fra
Dar-es-Salaam ved Kysten til Ujiji ved Tanganjikasøen.
C. 40000 Indb. Den skal først være opstaaet
1852 som Knudepunkt for Karavanvejene fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
